Seminar
2 Nefi 6; 10: Israels indsamling


»2 Nefi 6; 10: Israels indsamling«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»2 Nefi 6; 10«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

2 Nefi 6; 10

Israels indsamling

Billede
missionærer giver hånden til en mand

Mange profetier i skrifterne omhandler begivenheder i de sidste dage eller de dage, vi lever i nu. Nefis bror Jakob fremsatte profetier om vor tid og Israels indsamling, der kan hjælpe os til at forstå vores rolle i Herrens værk i de sidste dage. Denne lektion kan hjælpe jer til at føle et større ønske om at deltage med Herren i Israels indsamling i de sidste dage.

Skab et aktivt læringsmiljø. Til tider kan det være passende at øge elevernes deltagelse og fokus gennem fysiske aktiviteter. Overvej at hjælpe eleverne til at engagere sig ved at bevæge sig. Eleverne kan for eksempel skifte plads, skrive på tavlen, stå op og læse et skriftsted eller lave et rollespil over en historie fra skriften osv.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle om oplevelser, hvor de har deltaget i Israels indsamling.

Mulige læringsaktiviteter

Vigtige begivenheder

Overvej at vise følgende udtalelser af præsident Russell M. Nelson en ad gangen og holde en kort pause, så eleverne kan tænke over hver udtalelse, før de går videre til den næste.

Følgende uddrag er fra et budskab, som præsident Russell M. Nelson har delt. Når I læser disse, så tænk på nogle få emner, som præsident Nelson kan have henvist til.

  • »Der sker intet på denne jord lige nu, der er vigtigere … Intet har større konsekvenser. Absolut intet« (Russell M. Nelson og Wendy Nelson, »Zions ungdom« (verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018), ChurchofJesusChrist.org/study/broadcasts/worldwide-devotional-for-young-adults/2018/06/hope-of-israel?lang=dan.

  • »Indsamlingen bør betyde alt« (Russell M. Nelson, »Israels håb«).

  • »Det er den mission, I blev sendt her til jorden for at udføre« (Russell M. Nelson, »Zions ungdom«).

  • Hvilke emner tror I, at præsident Nelson kan have henvist til med disse udtalelser?

I ved måske, at præsident Nelson henviste til Israels indsamling. Se »Zions ungdom« fra tidskode 39:36-40:05, som findes på ChurchofJesusChrist.org/study/broadcasts/worldwide-devotional-for-young-adults/2018/06/hope-of-israel?lang=dan, eller læs følgende for at se hele præsident Nelsons udtalelse.

Mine kære usædvanlige unge, I blev sendt til jorden på netop dette tidspunkt, den mest afgørende tid i verdens historie, for at bidrage til at indsamle Israel. Der sker intet på denne jord lige nu, der er vigtigere end det. Intet har større konsekvenser. Absolut intet.

Indsamlingen bør betyde alt for jer. Det er den mission, I blev sendt her til jorden for at udføre (Russell M. Nelson og Wendy W. Nelson, »Zions ungdom«, verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, ChurchofJesusChrist.org/study/broadcasts/worldwide-devotional-for-young-adults/2018/06/hope-of-israel?lang=dan).

  • Hvad tænker eller føler I om præsident Nelsons udtalelse?

  • Hvilke spørgsmål har I om Israels indsamling?

Overvej jeres tanker og følelser i forhold til at deltage i Israels indsamling, hvilket omfatter at forkynde evangeliet for dem på jorden nu og udføre slægtsforskning og tempeltjeneste for dem, der allerede er døde, så alle har mulighed for at komme til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Hvor vigtigt er dette arbejde for jer? Når I studerer i dag, så se efter lærdomme, der kan øge jeres villighed og evne til at deltage sammen med Herren i Israels indsamling.

Jakob lærer os om Israels indsamling

Nefi opfordrede sin bror Jakob til at fortælle om en vigtig profeti fra profeten Esajas fra Det Gamle Testamente om Israels indsamling i de sidste dage (se 2 Ne 6:4-7).

For at forberede eleverne til at forstå de vers, de skal læse, kan du overveje at vise og læse følgende definitioner og et eller flere billeder, der viser en fane eller et banner.

  • Ikke-jøder: Som det anvendes i skrifterne, har ikke-jøder flere betydninger. I Esajas’ profeti (se 2 Ne 6:5-7) kan en af betydningerne af ordet ikke-jøde henvise til folk, der ikke er af Israels slægtslinje (se Guide til skrifterne, »Ikke-jøder«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

  • Banner: »Et flag eller en fane, som folk samles om for at forene sig eller kæmpe for en fælles sag« (Guide til skrifterne, »Banner«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

Billede
Hærføreren Moroni og frihedserklæringen
Billede
Hæv jeres flag

Læs 2 Nefi 6:5-7 med disse definitioner in mente. Skriv detaljerne i Esajas’ profeti, der virker betydningsfuld, i jeres studiebog.

Hjælp om nødvendigt eleverne til at finde vigtige detaljer i Esajas’ profeti, såsom:

  • Gud vil rejse sit banner.

  • Ikke-jøderne vil bringe Israels sønner og døtre i deres arme og bære dem på deres skuldre.

  • Ikke-jødiske konger og dronninger vil være plejemødre og fædre.

  • Hvilke detaljer fandt I i Esajas’ profeti, der virker betydningsfulde?

  • Hvilke spørgsmål har I om denne profeti?

Både Nefi og Jakob uddybede denne profeti i deres skrivelser. Søg yderligere forståelse af Esajas’ profeti ved at læse mindst et af følgende vers. Det kan også være nyttigt at krydshenvise eller forbinde disse vers med 2 Nefi 6:5-7.

Overvej at dele eleverne op i små grupper, hvor halvdelen af grupperne studerer Nefis ord, og den anden halvdel studerer Jakobs. Bed dem derefter om at fortælle, hvad de har lært af de vers, de har studeret.

  • Hvad underviste Nefi eller Jakob om i disse vers, der kan hjælpe jer til bedre at forstå 2 Nefi 6:5-7? Hvilken ny indsigt fik I?

Følgende tre spørgsmål er beregnet til at hjælpe eleverne til bedre at forstå de vers, de læser. Hvis de allerede forstår skriftstedet godt, kan du gå videre til det fjerde og femte spørgsmål herunder.

  • Hvad tror I, er det »forunderlige værk« der vil finde sted i de sidste dage, og som »skal være af stor værdi« for mange mennesker (1 Ne 22:8)? Hvis eleverne har brug for hjælp til at forstå, hvad det forunderlige værk er, kan du henvise til en fodnote eller forklare, at det henviser til evangeliets genoprettelse.

  • Hvad vil det spredte Israels folk ifølge 1 Nefi 22:12 få indsigt i, når det er samlet?

  • Hvilken rolle vil ikke-jødernes folkeslag spille i Israels indsamling i de sidste dage (se 1 Ne 22:8-9; 2 Nefi 10:8-9)?

  • Hvad hjælper disse lærdomme jer til at forstå om Jesus Kristus og hans følelser for alle mennesker?

  • Hvad hjælper de jer til at forstå om den rolle, I spiller i indsamlingen af Israel?

En sandhed, vi kan lære af Esajas’ profeti og præsident Nelsons udtalelse tidligere i lektionen, er, at vi som medlemmer af Frelserens genoprettede Kirke har et ansvar for at deltage sammen med Herren i Israels indsamling i de sidste dage.

  • Hvad hjælper denne sandhed jer til at forstå, omkring hvad Herren føler for jer?

  • Hvad ved I om Frelseren, der øger jeres ønske om at samles om ham? Hvordan kan det at dele dette med andre øge deres ønske om at samles om Frelseren?

Læg en plan for at hjælpe Herren med at indsamle Israel

Præsident Nelson beskrev, hvad vi kan gøre for at indsamle Israel:

Hver gang vi gør noget, der hjælper nogen – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud, bidrager vi til Israels indsamling (Russell M. Nelson, »Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 88-91).

  • Hvilke specifikke ting kan I med præsident Nelsons udtalelse i tankerne gøre for at deltage med Herren om at hjælpe andre til at komme til ham?

  • Hvilke oplevelser har I haft med at hjælpe andre til at komme vor himmelske Fader og Jesus Kristus nærmere?

Tænk over, hvordan I mere helhjertet kan deltage med Herren i Israels indsamling.

Hvis der er tid til det, kan du overveje at dele en eller flere af følgende ressourcer for at hjælpe eleverne til at komme i tanker om specifikke idéer.

  1. Præsident Russell M. Nelson delte forslag fra Kirkens unge om, hvordan de kunne hjælpe med at indsamle Israel. Se »Zions ungdom« fra tidskode 40:29-43:38, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

  2. Besøg share.churchofjesuschrist.org.

Lav en handlingsplan for, hvad du kan gøre for at indbyde andre til at samles om Frelseren eller med andre ord at komme til Kristus ved at indgå og holde pagter med ham. Sørg for at medtage specifikke trin, du kan tage. Det vil hjælpe dig til at handle i tro. En måde, du kan gøre dette på, er ved at færdiggøre følgende sætninger:

  • Når dagen er omme, vil jeg …

  • Resten af ugen vil jeg …

Udskriv