Seminar
Enosh-Mormons Ord: Oversigt


»Enosh-Mormons Ord: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2023

»Enosh-Mormons Ord: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Enosh-Mormons Ord

Overblik

Bøgerne fra Enosh til Mormons Ord dækker hundredvis af år og introducerer os for en række profeter og inspirerede mænd. Enosh, Jakobs søn og Lehis barnebarn, bad til Gud for sine synder »i indtrængende bøn« (En 1:4). Jaroms Bog og Omnis Bog indeholder forskellige lærdomme, der kan velsigne os. Mormon blev vejledt af Herrens Ånd til at medtage de små plader »med et víst formål« i henhold til Herrens vilje (se MormO 1:3-7). Og kong Benjamin lærte sine sønner om skrifternes vigtige rolle i deres tro.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

Enoshs Bog

Formål med lektionen: Denne lektion hjælper eleverne med at udøve tro på Jesus Kristus og omvende sig for at modtage tilgivelse.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Enosh 1:1-8 inden undervisningen og tænke over, hvordan Enosh havde det, og hvad han lærte om Herren og at blive tilgivet for sine synder. Overvej at bede eleverne tænke over, hvordan de tror, at denne oplevelse kan have ændret Enoshs liv.

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når du har opfordret eleverne til at tænke over betydningsfulde udtryk i Enosh 1:1-8, kan du overveje at lade dem dele dem ved at bruge tavlefunktionen. Eleverne kan vælge et af disse udtryk, som de gerne vil forstå bedre, og tilføje noter fra deres studium ud for udtrykket. De kan derefter blive bedt om at forklare deres noter.

Jarom-Omni

Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne med at øve sig på at finde og anvende principperne fra skrifterne, der kan velsigne og vejlede dem.

  • Elevforberedelse: Når eleverne laver deres daglige studium af skriften, så bed dem om at øve sig på at finde frem til principper, der kan hjælpe dem i deres liv. Tilskynd dem til at komme forberedt på at fortælle om mindst et princip, de har fundet.

  • Billede: Et billede af et skib med et ror, enten vist eller tegnet på tavlen

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at starte undervisningen med dette spørgsmål: »Forestil jer, at jeres rejse gennem livet er som et skib, der sejler på havet. Hvad kan I sammenligne med roret, der styrer skibet på rejsen?« Bed eleverne om at besvare spørgsmålet ved at bruge chatfunktionen. Læs nogle af deres svar højt, inden du viser udtalelsen fra ældste David A. Bednar.

Mormons Ord

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle sig forvisset om, at Herren ved alt, og at hans værk vil blive udført.

  • Elevforberedelse: Eleverne kan spørge en forælder eller kirkeleder, hvordan de er blevet vejledt eller velsignet ved at reagere på et indtryk eller en tilskyndelse af åndelig karakter. 

  • Video: »Guds værk« (13:35, se fra tidskode 06:52 til 11:30)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når eleverne læser 1 Nefi 9:5-6 og Mormons Ord 1:7-8, kan du overveje at dele klassen op i private rum for at drøfte spørgsmålene og identificere de principper, de finder. Afhængigt af størrelsen på hver gruppe kan en elev fra hver af dem fortælle klassen, hvad deres gruppe talte om til 1 Nefi 9:5-6, og derefter kan en anden elev fra hver gruppe fortælle, hvad deres gruppe talte om til Mormons Ord 1:7-8.

Mormons Ord 1:12–18; Mosija 1

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få et større ønske om at studere skrifterne.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at studere skriften personligt og tænke over, hvordan det påvirker dem, især deres følelser og tillid til Jesus Kristus.

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når eleverne ved slutningen af lektionen kan vælge nogle aktiviteter om studium af skriften, kan du overveje at lave videoaktiviteten som samlet klasse. Få en af videoerne downloadet, og bed eleverne om at se den og se efter eksempler på, hvordan studium af skriften kan velsigne os og styrke vores tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Bed dem om at dele deres tanker, før de vælger to af de resterende aktiviteter.

Gennemgang af Evangelisk mesterlære 6

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få en dybere forståelse af og evne til at forklare sandheder fra et eller flere af mesterlæreskriftstederne fra Mormons Bog.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at gennemgå skriftstederne fra oversigten i denne lektion og vælge et, som de gerne vil forstå bedre. Bed dem om at læse det skriftsted, de valgte, og prøve at forstå det bedre. Det kan omfatte at søge efter andre understøttende skriftsteder, skrive deres tanker om det i deres notesbog eller spørge en anden, hvad han eller hun forstår ud fra verset. Bed dem om at komme forberedte på at fortælle, hvad de har gjort, og hvad de har lært.

  • Billeder: Billeder af forskellige spil eller sportsbegivenheder

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at placere eleverne i private rum og bede hver gruppe om at arbejde sammen om at lave deres egen »Linje på linje«-aktivitet. Lad dem efter noget tid samles igen for at fortælle om deres aktiviteter for resten af klassen.