»Evangelisk mesterlære: Alma 7:11-13 – ›Og han skal gå frem og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»Evangelisk mesterlære: Alma 7:11-13«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
Evangelisk mesterlære: Alma 7:11-13
»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art«
I jeres studium af Alma 7:1-13 lærte I om noget af det, som Frelseren led som en del af sin forsoning, så »han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk« (Alma 7:12). Denne lektion kan hjælpe jer til at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Alma 7:11-13 udenad, forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.
Mulige læringsaktiviteter
Lær udenad og forklar
Nøglesætningen i Alma 7:11-13 er: »Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art.« Overvej at markere dette vers i jeres skrifter, hvis I ikke allerede har gjort det.
I en tidligere lektion lærte I af Alma 7:11-13, at Jesus Kristus led for at frelse os fra synd og død og for at hjælpe os igennem jordelivets udfordringer.
Forestil jer, at en ven sendte en sms til jer om noget svært, de går igennem. I mener, at budskabet i Alma 7:11-13 vil være nyttigt for jeres ven, men I er bange for, at de ikke vil læse det, hvis I kun sender dem skriftstedshenvisningen.
-
Hvordan vil I sammenfatte Alma 7:11-13 på en måde, der kan hjælpe jeres ven igennem disse vanskeligheder?
Øv anvendelse
Find principperne for at opnå åndelig kundskab i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022. Skriv disse principper som overskrifter i jeres studiebog, og efterlad plads mellem dem, så I kan besvare spørgsmål om dem senere i lektionen.
Overvej, hvordan principperne for at opnå åndelig kundskab og læren i Alma 7:11-13 kan være en hjælp i følgende scenarie.
Lige siden Peters forældre blev skilt for nogle få år siden, har han følt, at hans liv er blevet mere og mere vanskeligt. Han har haft det svært i skolen, og nogle af hans venner synes ikke at inkludere ham så meget, som de plejede. Peter er også for det meste holdt op med at komme i kirke, læse sine skrifter og bede til Gud. En dag fortalte Peter om sine udfordringer til en af sine venner. Han sagde: »Jeg vil gerne have, at tingene bliver bedre, men jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen. Jeg føler mig så alene og fastlåst i min situation.«
Forestil jer, at I er den ven, Peter talte med, og at han også spurgte jer til råds om, hvordan han overvinder sin svære situation. Brug lærdommene i Alma 7:11-13 og principperne for at opnå åndelig kundskab til at hjælpe Peter med sin udfordring.
Handl i tro
Læs afsnit 5-7 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument. Overvej at markere det, I synes er nyttigt.
-
Hvad kan I lære Peter om Jesus Kristus og hans forsoning, der kan hjælpe ham til at handle i tro?
-
Hvad kunne Peter gøre for at modtage den hjælp, som Jesus Kristus kan give?
Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv
Læs afsnit 8 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument. Overvej at markere det, I finder.
-
Hvordan tror I, at vor himmelske Fader ønsker, at Peter tænker om sin situation?
-
Hvorfor tror I, at det ville være nyttigt for Peter at se sin situation ud fra et evigt perspektiv?
Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder
-
Hvilke typer af guddommeligt anviste kilder kan I henvise Peter til, som kan give ham den hjælp, han har brug for?
En vigtig guddommeligt anvist kilde, der kan hjælpe i denne situation, er Alma 7:11-13. Læs disse vers igen, og se efter lærdomme, der kan være nyttige for Peter.
-
Hvad ville I gerne have, at Peter forstår og føler ved disse vers?
-
Kan I komme i tanke om andre skriftsteder, der belærer om det, som vor himmelske Fader kunne ønske, at Peter er klar over?