Seminar
Alma 9: Husk Herrens velsignelser


»Alma 9: Husk Herrens velsignelser«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Alma 9«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Alma 9

Husk Herrens velsignelser

Alma og Amulek

Hvordan har Herren hjulpet jer? Hvad forventer han, at I gør, efter I har modtaget disse velsignelser? Da Alma og Amulek kaldte Ammonihas folk til omvendelse, afviste folket deres lærdomme. Alma belærte om, at Herren forventede, at de var mere retfærdige end lamanitterne, som ikke var blevet belært om sandheden. Han opfordrede folket til at huske Herrens velsignelser. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at genkende og huske de velsignelser, Herren har givet dig.

Stil spørgsmål, der hjælper eleverne til at lære ved Helligånden. Nogle få omhyggeligt udvalgte ord kan øge kvaliteten af et spørgsmål. Et godt udformet spørgsmål vil anspore dine elevers sind og hjerte og give Helligånden mulighed for at undervise.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at bruge et eller to minutter på at nedskrive flere eksempler på velsignelser, de har modtaget fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

Herrens velsignelser til jer

Brug nogle få minutter på i jeres studiebog at skrive de velsignelser, I har modtaget fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus (overvej at medtage velsignelser, der er kommet, fordi I er medlemmer af Kristi kirke).

Du kan bede flere elever om på tavlen at skrive en eller to af de velsignelser eller gaver, de har modtaget. Spørg eleverne, hvordan de har det med disse gaver og hvorfor. Overvej også at tilføje velsignelser, du selv tænkte på.

  • Hvordan påvirker det jer at huske disse velsignelser og gaver?

  • Hvor ofte tænker I på disse velsignelser? Er der noget, I kan gøre for at fokusere mere på dem?

Når I studerer i dag, vil I få mulighed for at føje mere til jeres liste. Søg vor himmelske Faders vejledning, så I kan genkende hans velsignelser til jer og vide, hvordan I kan huske dem hele jeres liv.

Alma og Amulek prædiker for Ammonihas folk

Da Alma og Amulek prædikede Guds ord til folket i Ammoniha, var folket hårdhjertet.

Læs de ord, Alma talte til dem i Alma 9:8-11, 20-22, og se efter ord og vendinger, der viser de velsignelser, som Herren havde givet disse folk, og som de havde glemt.

  • Hvad fandt I ud af?

  • Hvilke af Herrens egenskaber fremhævede Alma i vers 11? (Overvej at markere disse karaktertræk i jeres skrifter).

Det kan være nyttigt at vide, at begrebet langmodighed henviser til Herrens tålmodighed og selvbeherskelse, når der er grund til vrede.

Brug et øjeblik på at tænke over, hvordan Herren har været tålmodig med jer. I kan eventuelt tilføje disse eksempler til jeres liste med velsignelser.

Overvej at bede eleverne om at dele deres tanker.

Senere bar Alma vidnesbyrd om andre af Herrens egenskaber, der kan hjælpe os til at forstå Almas budskab. Læs Alma 9:26, og overvej at markere disse egenskaber.

Da Alma fortsatte med at prædike, fremhævede han, at Jesus Kristus er fuld af nåde, upartiskhed, sandhed, tålmodighed, barmhjertighed og langmodighed. Tænk over, hvorfor Alma ønskede, at Ammonihas folk forstod disse af Frelserens egenskaber.

Sammenligning og modstilling af to folk

Skrifterne sammenligner eller modstiller ofte idéer, begivenheder og mennesker på en måde, der underviser om evangeliske principper. At se efter disse sammenligninger eller modstillinger kan være en nyttig skriftstudiemetode. Alma sammenlignede to grupper af mennesker, der var i forskellige situationer – lamanitterne og Ammonihas folk. Udfyld følgende diagram i jeres studiebog. Se efter, hvordan Alma fremhævede Frelserens karaktertræk.

Lav dette diagram på tavlen og få eleverne til at skrive det af i deres noter. Du kan eventuelt dele klassen op i to grupper og lade den ene gruppe studere lamanitterne og den anden studere Ammonihas folk. Eller du kan dele klassen op i mindre grupper og lade dem udfylde diagrammet sammen.

Hvad lærer I om folket?

Hvordan viser Herren nåde, upartiskhed, sandhed, tålmodighed, barmhjertighed eller langmodighed mod disse mennesker

Lamanitterne (Alma 9:14-17)

Ammonihas folk (Alma 9:20-25)

Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært, når de er færdige. Du kan eventuelt påpege, at skønt Herren er barmhjertig mod dem, der er uvidende om hans befalinger (se Alma 9:16), vil de, der bevidst gør oprør mod evangeliet og nægter at omvende sig, modtage større fordømmelse (se v. 23-24). Du kan også få eleverne til at krydshenvise Lære og Pagter 82:3 med disse vers. Sørg for, at eleverne føler og ser Herrens store barmhjertighed blive udstrakt til alle dem, der er villige til at omvende sig.

  • Hvordan viste det Herrens barmhjertighed, at han sendte Alma og Amulek for at advare og vidne for folket i Ammoniha?

  • Hvorfor tror I, at Almas lærdomme om Gud i Alma 9 er vigtige for os at huske i vore dage?

Hvad har Herren givet jer?

Alma undrede sig over, hvor hurtigt Ammonihas folk havde glemt de velsignelser, Herren havde givet dem som folk (se Alma 9:8-11). For at hjælpe dem til at omvende sig og vende tilbage til Herren mindede Alma dem om de mange velsignelser, de havde modtaget (se v. 20-24).

  • Hvilke årsager kan der være til, at vi glemmer, hvad Herren har gjort for os?

Giv eleverne tid til at tænke over de velsignelser, de personligt har modtaget fra Gud. Tilskynd dem til at føje til den liste, de lavede i begyndelsen af lektionen, og hjælp dem til at tænke over, hvordan de kan huske disse velsignelser. Du kan vise følgende spørgsmål, som eleverne kan overveje for sig selv.

  • Hvad har Herren »kundgjort for [jer] efter [jeres] ønsker og [jeres] tro og bønner«? (Alma 9:20).

  • Hvordan er I blevet velsignet af de af Åndens gaver, der nævnes i Alma 9:21?

  • Hvordan har Gud udfriet jer fra prøvelser? (Se Alma 9:22).

Overvej at lade et par elever dele nogle af deres svar.

Brug et øjeblik på at gøre noget, der hjælper jer til at huske de velsignelser, Herren har givet jer. Her følger nogle forslag:

  • Tag et billede af den liste, I lavede i klassen, og anbring det et sted, hvor I ofte kan se det, f.eks. som baggrundsbillede på jeres telefon.

  • Skriv jeres følelser ned i jeres studiebog og læg en plan for at nedskrive jeres velsignelser regelmæssigt.

  • Sæt en påmindelse i jeres kalender om regelmæssigt at reflektere over, hvad Herren har gjort for jer.

Overvej at bede et par elever om at fortælle om, hvad de gjorde, eller hvad de planlægger at gøre, og hvad de føler omkring det. Du kan også fortælle om dine egne planer.

Bær dit vidnesbyrd om de principper, der undervises om i denne lektion, og den kærlighed, Gud har til sine børn.