Da Moroni hørte om de stridigheder blandt sit folk, som Amalikija havde forårsaget, blev han vred. Han skabte frihedserklæringen, og på den skrev han vigtige ting, som hans folk altid skulle huske. Moronis ord inspirerede folket til at styrke deres forpligtelse over for Gud. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå, hvordan I kan vise jeres forpligtelse over for Gud.
Mulige læringsaktiviteter
Glem ikke
Hvornår har I glemt noget vigtigt? Hvad skete der på grund af det?
Hvilke ting vil I aldrig glemme? Hvorfor?
I dag vil I lære om engang, hvor nefitterne ikke huskede Herren, selv efter de havde oplevet mirakuløs udfrielse gennem ham. I kan måske huske, da I studerede Alma 43-44, at Herren hjalp nefitterne med at besejre lamanitterne i et slag på trods af, at nefitterne var stærkt i undertal (se Alma 43:51-54).
Læs Alma 45:1, og se efter, hvordan nefitterne reagerede efter denne mirakuløse sejr.
Hvad fandt I frem til?
I denne fredstid udpegede Almas søn Helaman præster og lærere for Kirken over hele landet, og han prædikede Guds ord sammen med sine brødre.
Hvad lægger I mærke til ved nefitternes holdninger og adfærd i disse vers?
Hvilken sandhed kan vi lære af vers 8 om, hvad der kan ske, når vi glemmer Herren?
En sandhed, vi kan lære af Alma 46:8, er, at når vi glemmer Herren, får vi lettere ved at gøre misgerninger.
Tænk over, hvordan I har set bevis på denne sandhed i jeres eget liv. Når I fortsætter med at studere i dag, så se efter lærdomme, der kan hjælpe jer til bedre at huske Herren og vise jeres forpligtelse over for ham.
Moroni skaber frihedserklæringen
Moroni var vred på Amalikija for at have forårsaget denne kiv blandt nefitterne.
Læs Alma 46:12-14, 19-20, og se efter, hvad Moroni gjorde for at inspirere nefitterne til at være trofaste mod Gud.
Hvorfor tror I, at Moroni valgte at vise disse ord, så andre kunne se dem i denne svære tid?
Hvordan ser I en eller flere af disse ting blive glemt eller fremhævet i verden i dag?
Ligesom Moroni har Kirkens ledere i vore dage opfordret os til at huske og forsvare de samme værdier. Læs følgende udtalelser og se efter nutidige lærdomme, der relaterer til noget, der stod på frihedserklæringen.
Hvordan kan I huske de værdier, der stod på frihedserklæringen?
Hvordan kan I forsvare dem på en kristuslignende måde?
Frihedserklæringens virkning
Da Moroni havde mindet om disse vigtige sandheder, indgik mange af nefitterne en pagt om, at de aldrig ville svigte Gud, og at de ville stræbe efter fred (se Alma 46:21-22, 28-31).
Læs Alma 46:36-38, og se efter, hvad Moroni gjorde for at hjælpe sit folk til at huske Gud og de andre vigtige ting, der stod på frihedserklæringen.
Hvilke af de ting, der stod på frihedserklæringen, ønsker I at huske eller forsvare mere helhjertet i jeres liv?
Hvad kan I gøre for bedre at huske den sag eller forsvare jeres tro på det?