Seminar
Helaman 13-16: Oversigt


»Helaman 13-16: Oversigt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Helaman 13-16«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Helaman 13-16

Overblik

Mange nefitter gjorde oprør mod Gud og hans befalinger, så Gud sendte lamanitten Samuel til dem med et budskab om at omvende sig. Samuel risikerede sit liv for at lære dem, at omvendelse er en gave fra Jesus Kristus, der fører til lykke og frelse. Som en del af sine profetier fortalte han om tegn, der ville kundgøre Jesu Kristi fødsel og død.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

Helaman 13-16

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå profeternes rolle, og hvordan de hjælper os.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle, hvordan de ved, at Herren var med sine fordums profeter og er det nu med sine nutidige profeter.

  • Indhold, der kan vises: Diagrammet i begyndelsen af lektionen; billeder af lamanitten Samuel, Noa, Moses, Peter og Joseph Smith

  • Materialer til eleverne: Adskillige eksemplarer af nylige generalkonferenceudgaver af tidsskriftet Liahona

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når eleverne gennemgår eksempler på, hvordan Gud var med Noa, Moses, Peter og Joseph Smith, kan du overveje at inddele klassen i fire private rum. Hvert rum kan få til opgave at studere og forberede sig på at fortælle om en af disse profeter, når grupperne samles igen.

Helaman 13, del 1

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at forstå Herrens barmhjertige og tilgivende væsen.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle, hvad de følte efter at have oplevet Herrens barmhjertige og tilgivende væsen i deres liv. Mind dem om, at de ikke skal fortælle noget, der er for personligt.

  • Videoer: »Repentance and Conversion« (14:35, våg fra tidskode 00:00 til 00:50 og fra 00:50 til 01:27); »Painted into a Corner« (3:41)

  • Indhold, der kan vises: Vejledningen til aktiviteterne A, B og C

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at invitere fuldtidsmissionærerne, der tjener i jeres område, til at komme til lektionen og fortælle en historie om en person, de har undervist på deres mission, og som oplevede Jesu Kristi barmhjertighed og kærlighed gennem omvendelse. Sørg for at få tilladelse fra din koordinator eller programadministrator og de lokale præstedømmeledere, før du inviterer nogen.

Helaman 13, del 2

Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne med at overvinde eventuelle hindringer for omvendelse.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvor mange af følgende ord de ville bruge til at beskrive omvendelse og hvorfor: Straf, håb, velsignelse, forandring, fremgang, elendighed.

  • Billede, der kan vises: En bjergsø

  • Materialer til eleverne: Et eksemplar af præsident Russell M. Nelsons udtalelse i tre afsnit til hver elev

  • Undervisningsforslag til videokonference: Vis præsident Nelsons udtalelser fra lektionen på skærmen. Giv eleverne mulighed for at bruge tegnefunktionen til at markere de vendinger, de tænker, der kan hjælpe os til at overvinde forhindringer for omvendelse. Bed eleverne om at fortælle, hvorfor de har markeret, hvad de har gjort.

Helamans Bog 14

Formål med lektionen: Denne lektion kan give eleverne styrket tro på Jesus Kristus, når de forstår de tegn, Gud har givet os.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at forberede sig på at fortælle, hvordan lys kan sammenlignes med Jesus Kristus. De kan tænke på lommelygter, elpærer eller naturligt lys som solens og stjernernes.

  • Indhold, der kan vises: En bekendtgørelse om en begivenhed i jeres liv, som I sendte til jeres kære på forhånd; en match-quiz

  • Materialer til eleverne: Papir, farveblyanter, tusser og andre materialer til at lave en bekendtgørelse

  • Forslag til undervisning i videokonference: Overvej at bede eleverne lave digitale bekendtgørelser om Frelserens fødsel eller død. Giv dem derefter mulighed for at dele deres skærmbillede, når de forklarer de bekendtgørelser, de har lavet. Eller eleverne kan lave bekendtgørelser ved at bruge papir, tus eller farveblyanter og ganske enkelt vise dem på et kamera.

Gennemgang af evangelisk mesterlære 18

Formål med lektionen: Denne lektion vil give eleverne mulighed for at få en dybere forståelse af de sandheder, der læres om i forskellige mesterlæreskriftsteder i Mormons Bog.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om bønsomt at vælge et mesterlæreskriftsted fra Mormons Bog, der kan velsigne dem, når de studerer det.

  • Materialer til eleverne: Papir til enkeltpersoner og grupper

  • Indhold, der kan vises: »Mormons Bog – Evangelisk mesterlære: Alma-Moroni«, et billede af Jesus Kristus

  • Undervisningsforslag til videokonference: I begyndelsen af lektionen vil eleverne blive bedt om at skrive nogle få sætninger om sig selv. Bed om muligt eleverne om at sende deres svar direkte til dig ved at bruge den private chatfunktion. Dette vil give eleverne mulighed for at gætte på, hvem der har skrevet svarene, når du læser dem for klassen.