Seminar
3 Nefi 13-14: »Kristi lærdomme«


»3 Nefi 13-14: ›Kristi lærdomme‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»3 Nefi 13-14«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

3 Nefi 13-14

Kristi lærdomme

Billede
Kristus smiler til folket i det fordums Amerika

Forestil jer, hvordan det må have været for folket i landet Overflod at høre den opstandne Frelser undervise. Vi er velsignede ved at have en del af hans budskab i 3 Nefi 13-14. Disse kapitler er fyldt med principper, der er lige så betydningsfulde i dag, som de var for de mennesker, der var der, da han erklærede dem. Formålet med denne lektion er at hjælpe jer til at finde principper fra Frelserens lærdomme og se deres relevans i jeres liv i dag.

Hjælp eleverne til at finde frem til læresætninger og principper. Eleverne kan have gavn af fortsat øvelse, når de lærer at finde frem til evangeliske læresætninger og principper. Se efter skriftsteder, der belærer om flere principper, og giv eleverne tid til at søge efter disse sandheder. Hjælp eleverne til tydeligt at udtrykke de sandheder, de finder.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at se efter og møde forberedt på at fortælle om udtalelser om årsag og virkning, som de finder i deres personlige skriftstudium. De kan være vist ved brug af ord som hvis og da, eller også skriftstedet kan ganske enkelt beskrive, hvilke valg der fører til hvilke resultater.

Mulige læringsaktiviteter

Hvilket råd vil I give?

Overvej at bede en elev om kort at forklare eller beskrive en færdighed, de har udviklet, for klassen. Alternativt kan du bede alle eleverne om at bruge et minut på at beskrive en færdighed, de har, for en makker.

Tænk på en færdighed, som I har udviklet gennem erfaring. Det kan være en sport, hobby eller et skolefag eller en færdighed som at køre bil, tilberede en bestemt ret eller tage sig af et kæledyr.

Forestil jer, at efter kort at have forklaret jeres færdigheder for nogen, at de viser interesse i at prøve det.

Tænk på et råd, I kan give dem ud fra jeres oplevelse. Det kan være et tip, der ellers kunne have taget dem et stykke tid at regne ud, eller noget, der kan hjælpe dem til at undgå en almindelig fejl, som folk begår, når de lærer jeres færdigheder.

Sammenfat jeres råd i en enkel udtalelse om årsag og virkning. (Hvis I for eksempel er gode til distanceløb, kan I sige: »Hvis du får nok at drikke, så vil dine muskler komme sig hurtigere.«)

Overvej at bede nogle elever om at dele deres udtalelser om årsag og virkning med klassen.

Ligesom jeres kundskab og råd kan hjælpe en, der lærer om jeres færdigheder, til at lykkes og undgå unødvendige fejl, kan Jesu Kristi råd velsigne og beskytte jer mod fejltagelser.

I dag vil I få den velsignelse at studere 3 Nefi 13-14, som er en fortsættelse af Frelserens enestående prædiken, som også findes i Matthæus 5-7. Jesus fortsatte med at undervise i den højere lov, der hjælper os til at forberede os til at leve i Guds nærhed (se L&P 88:21-22). Når I studerer hans råd, så se efter, hvordan hans lærdomme er relevante i situationer, I står i. Hold ofte pause for at tænke over de principper, I finder, og nedskriv, hvordan det at følge de sandheder, han underviste i, vil forberede jer til at vende tilbage til hans nærhed.

Udtalelser om årsag og virkning i skrifterne

En effektiv måde at studere Herrens lærdomme på er ved at se efter sammenhæng mellem årsag og virkning. Mange gange begynder disse udtalelser med ordet hvis. Disse udtalelser kan hjælpe jer til klart at se, hvilke valg der fører til hvilke resultater. Ældste Kevin S. Hamilton fra De Halvfjerds har om udtalelser om årsag (eller betingelser) og virkning sagt:

Herren handler også gennem betingelser: Betingelser for tro, betingelser for retfærdighed, betingelser for omvendelse. Der er mange eksempler på betingede udtalelser fra Gud, såsom …

»hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, [] vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4) …

»Hvis I holder mine bud, [] vil I blive i min kærlighed« (Joh 15:10). (Kevin S. Hamilton, »Så vil jeg gøre det svage stærkt«, Liahona, maj 2022, s. 50, parenteser og fremhævelse i originalen)

Bemærk i ældste Hamiltons eksempel, at ordet hvis kommer før vores påkrævede handlinger. Virkningen eller resultaterne af vores handlinger bliver derefter beskrevet.

Da Jesus Kristus underviste folket i landet Overflod, blev nogle af de vigtige principper, han underviste i, udtrykt som årsag og virkning, med brug af ordet hvis. Læs for eksempel 3 Nefi 13:14-15, og overvej at markere ordet hvis i hvert vers.

Læg mærke til, at ældste Hamilton for eksempel indsatte ordet hvis i hver udtalelse for at understrege resultatet af vores valg. I vil måske skrive ordet i jeres skrifter, hvor I synes, det passer i vers 14-15.

Bed frivillige om på tavlen at skrive de udtalelser om årsag og virkning, som de har fundet i dette skriftsted. Dette kan være begyndelsen på en liste med sandheder, som eleverne kan føje til i løbet af lektionen.

Omformulering af Frelserens lærdomme som udtalelser om årsag og virkning

Nogle af Jesu lærdomme indeholder ikke ordet hvis. Men med omhyggelig eftertanke og hjælp fra Helligånden kan I lægge mærke til forhold med årsag og virkning, der tydeliggør de principper, han underviste i. Læs mindst tre af følgende skriftsteder og skriv en enkel udtalelse om årsag og virkning for hvert skriftsted, der afspejler Frelserens råd.

I kan eventuelt gentage det, han sagde, som en »hvis-så«-udtalelse. For eksempel: Når man har studeret 3 Nefi 13:1-4, kan man skrive: »Hvis vores motiv til at hjælpe de fattige er kristuslignende, vil vores belønning komme fra vor himmelske Fader.« Vi kan lære af dette skriftsted, at vores motiver for retfærdige handlinger er vigtige for vor himmelske Fader, som elsker at velsigne dem, der bliver mere som hans Søn, Jesus Kristus.

Eleverne kan lave denne aktivitet i små grupper, hvor hver elev studerer forskellige skriftsteder og fortæller om de udtalelser, de laver. Du kan vise alle følgende muligheder, eller du nøjes med dem, du føler, dine elever har mest brug for.

Bed flere elever om at skrive deres udtalelser om årsag og virkning på tavlen og overvej at stille spørgsmål som følgende for at hjælpe eleverne til at se, hvordan Frelserens lærdomme er relevante i dagens verden.

En anden måde at hjælpe eleverne til at se relevans på er ved at opfordre dem til at arbejde i små grupper for at tænke på situationer, hvor specifikke principper på tavlen kan hjælpe en ung i bestemte situationer som fx 1) derhjemme, 2) i skolen eller 3) i deres fremtidige voksenliv. Efter tilstrækkelig tid beder du grupperne dele deres forslag med en nabogruppe.

  • Hvorfor tror I, at Frelseren ønsker, at folk i dag ved, hvad han belærte om i disse kapitler? Hvilke af hans lærdomme, tror I, der er mest brug for i vore dage?

  • Hvordan kan en teenager anvende et af de principielle udsagn om årsag og virkning, som I har lavet i disse kapitler, derhjemme? I skolen? I sit fremtidige voksenliv? Hvordan kan det hjælpe ham eller hende?

    Du kan fortælle om en gang, hvor du har lyttet til et af de principper, som Frelseren underviste om i disse kapitler, og hvordan det velsignede dig.

    Overvej derefter at give eleverne tid til at tænke over og nedskrive deres tanker om følgende:

  • Hvilke af Frelserens lærdomme i disse kapitler relaterer bedst til en situation, I står i? Hvordan tror I, at han ønsker, at I bruger de råd, han gav?

Udskriv