Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 24: Forstå og forklar


»Gennemgang af evangelisk mesterlære 24: Forstå og forklar«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Gennemgang af evangelisk mesterlære 24«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Gennemgang af Evangelisk mesterlære 24

Forstå og forklar

ung mand studerer skrifterne

Evangelisk mesterlære kan hjælpe jer til at forstå og forklare Frelserens lære med jeres egne ord. Denne lektion vil give jer mulighed for at få en dybere forståelse af og forklare sandheder, der findes i forskellige mesterlæreskriftsteder fra Mormons Bog.

Lær mere om dine elever. Find måder at lære eleverne at kende på. Observation og oprigtige spørgsmål kan få dig til at lære mere om, hvad der er vigtigt for en elev. Når du forstår mere om dine elever, kan Helligånden hjælpe dig til at fokusere din undervisning på deres behov.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om bønsomt at vælge et mesterlæreskriftsted fra Mormons Bog for at studere noget, de gerne vil forstå bedre. Bed dem om at drøfte skriftstedet med et familiemedlem, en nær ven eller kirkeleder og møde forberedte på at fortælle, hvad de har lært om skriftstedet fra deres drøftelse.

Mulige læringsaktiviteter

I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at undervise i en lektion med mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne i løbet af seminaråret.

Stil spørgsmål

Overvej at bede eleverne om at finde nogen i klassen, som de måske ikke kender så godt. Bed dem om at bruge et par minutter på at stille spørgsmål, så de kan lære hinanden at kende. Hvis det er nyttigt, kan du give dem eksempler på spørgsmål, de kan stille, såsom »Hvad kan du godt lide at gøre?« og »hvad er nogle af dine yndlingsfag i skolen?«

Tænk på en, I kender godt.

  • Hvordan lærte I vedkommende at kende?

  • Hvilken rolle spillede det at stille spørgsmål for, at I kunne lære dem at kende?

  • Hvordan ville jeres forhold være anderledes, hvis I aldrig havde stillet nogen spørgsmål?

Ligesom det er vigtigt at stille spørgsmål for at lære nogen personligt at kende, er det også vigtigt at stille spørgsmål, når I studerer skrifterne, for at forstå og lære Jesus Kristus bedre at kende gennem dem.

Præsident Russell M. Nelson sagt: »Man opnår lettere vejledning fra skrifterne, hvis man stiller søgende spørgsmål« (»Lev efter skriftens vejledning«, Liahona, jan. 2001, s. 21).

At stille spørgsmål om mesterlæreskriftsteder kan hjælpe os til bedre at forstå dem og mere fuldstændigt invitere Herrens vejledning ind i vores liv.

Overvej at vise de sidste 12 henvisninger til mesterlæreskriftsteder i Mormons Bog eller vise eleverne, hvor de kan finde dem i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023. Hvis det ønskes, kan du bruge alle 24 mesterlæreskriftsteder i Mormons Bog til denne gennemgang, eller blot vælge nogle få, afhængigt af klassens behov.

Overvej at lave følgende aktivitet som klasse ved at bruge et af mesterlæreskriftstederne. Bed derefter eleverne om at gentage aktiviteten ved at bruge et andet mesterlæreskriftsted efter eget valg. Eleverne kan arbejde i grupper, parvist eller individuelt afhængigt af deres behov og præferencer.

Vælg et mesterlæreskriftsted, som I gerne vil forstå bedre, og læs det omhyggeligt. Find på mindst to spørgsmål, I kan stille om skriftstedet for bedre at forstå det, og skriv dem ned. Når I for eksempel læser 3 Nefi 27:20, kan I spørge: »Hvad vil det sige at blive helliggjort?« Eller når I læser Moroni 10:3-5, kan I spørge: »Hvad vil det sige at spørge ›med oprigtig hensigt‹?«

Søg efter svar på de spørgsmål, I tænkte på; brug skriftstudieredskaber som Guide til skrifterne eller generalkonferencetaler. I kan bruge andre skriftstudiestrategier, I kender, såsom at studere de omkringliggende vers for bedre at forstå konteksten for skriftstedet.

For at hjælpe eleverne til at engagere sig med hinanden, kan du overveje at bede dem om at skrive det mesterlæreskriftsted, de valgte, og deres spørgsmål på et stykke papir med deres navn på. Bed eleverne om at udveksle deres papirer med en anden elev. Alternativt kan du bede eleverne om at aflevere deres papir, så de kan blandes og fordeles tilfældigt til andre elever. Bed eleverne om at skrive svarene på spørgsmålene på det ark, de har fået. Efter tilstrækkelig tid kan du bede eleverne om at aflevere papirerne til de elever, hvis navne står på dem.

Giv eleverne tid til at tænke over de svar, som andre elever skrev, og, hvis det er nyttigt, søge efter yderligere svar i skrifterne, gennem bøn og så videre.

Husk, at I måske ikke finder svar på alle jeres spørgsmål, når I læser. Men når I fortsætter med at udøve tro på Herren, vil han hjælpe jer til at kende sandheden af det, I søger.

Bed flere elever om at fortælle om det mesterlæreskriftsted, de valgte, nogle af de spørgsmål, de skrev ned, og de svar, de eller deres klassekammerater fandt frem til. Overvej derudover at spørge, hvad skriftstedet hjalp dem til at forstå om Frelseren eller hans evangelium.

Hvis tiden tillader det (eller en anden dag), kan du overveje at bede eleverne om at gentage aktiviteten ved at bruge et andet mesterlæreskriftsted.

Tilskynd eleverne til fortsat at stille spørgsmål om skrifterne og søge svar.