Seminar
Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48 – »Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed«


»Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48 – ›Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Evangelisk mesterlære: Moroni 7:45-48

»Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed«

to kvinder, der krammer

I jeres studium af Moroni 7:44-48 lærte I, hvordan man kan stræbe efter at udvikle næstekærlighed, Jesu Kristi rene kærlighed. Denne lektion kan hjælpe jer til at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Moroni 7:45-48 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

Tilskynd til hyppige repetitioner af evangelisk mesterlære. Tilskynd eleverne til fortsat at prøve at mestre og anvende mesterlæreskriftstederne. Mind dem om, at anvendelse af den evige læresætning, de lærer af disse skriftsteder, vil give dem åndelig vejledning hele livet.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på situationer, de har oplevet eller set, hvor de kunne udøve næstekærlighed.

Mulige læringsaktiviteter

Denne lektion i det evangeliske mesterlæreskriftsted er udformet til at blive givet efter »Moroni 7:44-48«, som er det kontekstuelle grundlag for det evangeliske mesterlæreskriftsted Moroni 7:45-48. Hvis denne lektion i mesterlæreskriftsteder flyttes til en anden uge, så sørg for også at give den tilsvarende kontekstuelle lektion i den uge.

Forklar og lær udenad

Overvej at bede eleverne om at arbejde med en makker for at udføre følgende aktivitet. Bed flere makkerpar om at fortælle klassen om deres svar.

Forestil jer, under en Kom og følg mig-samtale med jeres familie, mens I taler om betydningen af næstekærlighed, at jeres lillebror siger noget i stil med: »Er næstekærlighed ikke bare at være venlig over for folk?« I fortæller jeres bror, at det at være venlig er en del af næstekærlighed, men at I lærte mere om det til seminar.

  • Hvilke andre detaljer om næstekærlighed ville I fortælle jeres bror?

Hjælp eleverne med at lære skriftstedshenvisningen til og nøglesætningen i Moroni 7:45-48 udenad. Overvej at tegne følgende billede på tavlen og bede en elev om at sætte skriftstedshenvisningen og nøglesætningen rigtigt sammen ved at skrive dem korrekt inde i hjertet. Visk det ud, der står inde i hjertet, og bed en anden elev om at færdiggøre aktiviteten. Tilskynd hver elev til at tegne et hjerte i deres studiebog med skriftstedshenvisningen og nøglesætningen skrevet korrekt inde i det. Bed hele klassen om at fremsige dem sammen.

stregtegning af hjerte med skriftstedshenvisning og nøglesætning for Moroni 7:45-48 omkring hjertet i tilfældig rækkefølge

Øv anvendelse

Hjælp eleverne til at gennemgå principperne for at opnå åndelig kundskab ved at overveje at blande alle ordene i de tre principper for at opnå åndelig kundskab, som vist herunder. Skriv den blandede udgave på tavlen, og bed eleverne om at korrigere hvert princip efter hukommelsen. Hvis det er nødvendigt, kan eleverne gennemgå afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023. Bed efter noget tid tre elever om at komme op til tavlen og hver især om at skrive et af principperne rigtigt.

  1. Undersøg i tro.

  2. Søg yderligere kundskab i et guddommeligt anvist perspektiv.

  3. Behandl begreber og spørgsmål ud fra en evig kilde.

Bed eleverne om at tænke på situationer, de har set eller oplevet, hvor unge kan udøve næstekærlighed eller brug nogle af følgende scenarier.

  • Oskar bliver let irriteret over sine yngre søskende. De tigger ofte Oskar om at lege med dem eller hjælpe dem med deres lektier. Oskar vil bare gerne have, at hans søskende lader ham være, så han kan gøre sine egne ting.

  • Hae-Won erfarer, at en anden pige i Unge Kvinders klasse har spredt rygter om hende. Hae-Won føler sig forvirret og såret over dette og er usikker på, hvordan hun vil reagere.

  • Kapo vil gerne være populær i skolen og virke frygtløs over for sine venner. Han nedgør ofte andre klassekammerater og tager deres ting uden at spørge.

Et af disse scenarier kan drøftes som klasse, eller eleverne kan deles op i små grupper og få et scenarie, de kan drøfte. Tilskynd dem til at afgøre, hvilket af principperne for at opnå åndelig kundskab der vil være mest nyttigt i deres scenarie, og hvorfor. Bed hver gruppe om at fortælle resten af klassen, hvad de har talt om. Nogle af følgende spørgsmål kan vejlede eleverne i denne drøftelse.

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

  • Hvad kan I fortælle fra Moroni 7:45-48, der kan motivere denne person til at reagere med mere næstekærlighed i deres situation?

  • Hvilke andre skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere kan hjælpe?

Handl i tro

  • Hvilke udfordringer kan denne person stå over for i forsøget på at anvende det, I deler?

  • Hvordan kan de handle i tro selv med disse udfordringer?

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  • Hvordan kan det at se på situationen ud fra et evigt perspektiv hjælpe hende eller ham til at føle mere næstekærlighed over for andre?

  • Hvordan kan en undersøgelse af, hvordan Jesus Kristus behandlede andre, hjælpe denne person til at være mere næstekærlig?

Overvej efter klassens eller gruppens drøftelse at spørge eleverne, om der er andre aspekter af principperne for at opnå åndelig kundskab, der også kan være nyttige i scenarierne.

Gennemgang af evangelisk mesterlære

Tegn under en fremtidig lektion et stort hjerte på tavlen og bed eleverne om at huske, hvilken mesterlæreskriftstedshenvisning og nøglesætning der relaterer til tegningen. Tilskynd hver elev til at skrive henvisningen (Moro 7:45-48) og nøglesætningen (»Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed«) fra hukommelsen nogle få gange i deres studiebog.