Det Nye Testamente 2023
19.-25. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19: »Det er fuldbragt«


»19.-25. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19: ›Det er fuldbragt‹« Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023, 2022

»19.-25. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19«, Kom og følg mig – Primary: 2023

Kristus foran Pilatus

Ecce Homo, af Antonio Ciseri

19.-25. juni

Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19

»Det er fuldbragt«

Begynd din forberedelse ved at læse Matthæus 27, Markus 15, Lukas 23 og Johannes 19. Søg bønsomt at forstå børnenes behov.

deleikon

Del med hinanden

Lad børnene skiftes til at holde billedet fra denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Mens hvert barn holder billedet, kan han eller hun fortælle noget, han eller hun ser på billedet.

undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Matthæus 27:11-66; Lukas 23; Johannes 19

Fordi Jesus døde for mig, kan jeg opstå.

Små børn kan blive forskrækkede over beretningen om Jesu korsfæstelse. »Kapitel 52: Rettergangen mod Jesus« og »Kapitel 53: Jesus bliver korsfæstet« (i Historier fra Det Nye Testamente, s. 115-120) giver et godt fingerpeg om, hvordan du på passende vis kan fortælle dem denne historie.

Mulige aktiviteter

  • Vis billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier, mens du fortæller om Jesu prøvelser, korsfæstelse og begravelse (se også Evangelisk kunst, nr. 57-58). Lad børnene fortælle, hvad de ved om disse begivenheder. Understreg, at Jesus opstod på tredjedagen. Han kom med andre ord til live igen.

  • Lad dem nævne nogle ting, deres forældre gør for dem, som de ikke selv kan gøre. Vis et billede af Frelseren. Forklar, at vi takket være Jesus kan opstå, noget vi ikke selv kan udvirke.

  • Vis et billede af en, du kender, der er død. Bær dit vidnesbyrd om, at den person, takket være Jesus, vil komme til live igen.

Kristi begravelse

Gravlæggelsen, af Carl Bloch

Matthæus 27:26-37; Lukas 23:34

Jeg kan tilgive andre, ligesom Jesus gjorde.

Hvordan vil du hjælpe børnene til at forstå, hvordan man tilgiver dem, der er uvenlige, ligesom Jesus gjorde?

Mulige aktiviteter

  • Beskriv, hvordan soldaterne var uvenlige mod Jesus (se Matt 27:26-37), og læs derefter Lukas 23:34. Forklar, at når vi tilgiver andre, så holder vi op med at være vrede på dem og viser dem kærlighed.

  • Kom med eksempler på situationer, hvor en siger eller gør noget uvenligt. Bed børnene om at tale om, hvordan de vil vise tilgivelse i disse situationer.

  • Syng en sang sammen om tilgivelse, som for eksempel »Hjælp mig, oh Fader« (Børnenes sangbog, s. 52). Stil spørgsmål, der besvares i sangen, eksempelvis: »Hvem bør vi tilgive?«, eller »Hvem kan hjælpe os, når det er svært at tilgive?«.

  • Søg i en nyere udgave af Lille Liahona efter en historie om et barn, der tilgav nogen. Fortæl børnene denne historie.

Lukas 23:32-33, 39-43

Fordi Jesus led og døde for mig, kan jeg omvende mig og få tilgivelse.

Selv om børn under otte år ikke er ansvarlige, er det vigtigt for dem at begynde at lære nu, hvordan de omvender sig fra de forkerte valg, de træffer.

Mulige aktiviteter

  • Sammenfat Lukas 23:32-33, 39-43, og hjælp børnene med at udpege de to røvere på billede 57 i Evangelisk kunst. Forklar, at da den første røver gjorde nar ad Jesus, indrømmede den anden, at han havde gjort noget forkert; han var begyndt at omvende sig.

  • Læs Lære og Pagter 19:16 for børnene. Hvorfor led Jesus for os?

  • Forklar, at vi kan bede til vor himmelske Fader, og at han kan hjælpe os med at udbedre vores synder og fejl og modtage tilgivelse.

  • Lad børnene lave kridtmærker på tavlen, der illustrerer forkerte valg. Bed dem derefter om at viske tavlen ren, for at illustrere omvendelse. Vis et billede af Frelseren, og bær vidnesbyrd om, at vi kan omvende os takket være ham.

undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Matthæus 27:11-66; Lukas 23; Johannes 19

Jesus døde for mig, fordi han elsker mig.

Hvorfor er du taknemmelig for, at Jesus Kristus døde for dig? Tænk over, hvordan du kan hjælpe børnene til at forstå betydningen af Frelserens offer for dem.

Mulige aktiviteter

Matthæus 27:26-37; Lukas 23:34

Jeg kan tilgive andre, ligesom Jesus gjorde.

Det kan være svært at tilgive andre. De børn, du underviser, bliver velsignet, når de følger Frelserens eksempel og lærer at tilgive.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at skiftes til at læse om, hvordan soldaterne var uvenlige mod Jesus i Matthæus 27:26-37, og hvordan Jesus tilgav dem i Lukas 23:34. (Se i JSO, Luk 23:24 efter yderligere indsigt). Hvad lærer vi af Jesu eksempel?

  • Skriv Hvad kan I gøre for at tilgive nogle, der er uvenlig mod jer? på tavlen. Lad børnene skiftes til at skrive forslag på tavlen, eksempelvis Bede om at føle venlighed mod den person eller Tænke på noget godt ved den person.

Lukas 23:32-33, 39-43

Fordi Jesus led og døde for mig, kan jeg omvende mig og få tilgivelse.

Denne lektion er velegnet til at vidne om, at vi takket være Jesus Kristus kan omvende os fra vores synder og få tilgivelse.

Mulige aktiviteter

  • Bed et barn om at læse Lukas 23:32-33, 39-43 højt. Forklar, at de to mennesker, der blev korsfæstet sammen med Jesus, var røvere. Hvordan viste den ene af røverne, at han var begyndt at omvende sig? Hvad kan vi gøre for at vise, at vi omvende os? (Se Guide til skrifterne, »Omvendelse«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

  • Skriv følgende sætning på tavlen, og erstat ordene i kursiv med blanke felter: »Jeg kan få tilgivelse, når jeg omvender mig, takket være forsoningen ved Jesus Kristus«. Giv børnene fingerpeg som hjælp til at udfylde de tomme felter.

  • Lad et barn holde en pose og fylde den med sten, mens de andre børn nævner nogle forkerte valg, man kan træffe. Hjælp børnene med at sammenligne posen med den åndelige byrde, vi bærer, når vi synder. Hvordan kan omvendelse sammenlignes med at tage sten op af posen? Mind eventuelt børnene om at omvendelse er ikke en enkeltstående begivenhed, men en daglig proces.

  • Søg i en nyere udgave af tidsskriftet Lille Liahona efter en historie eller et budskab, og del det med børnene.

læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Anspor børnene til at tænke på en, de har brug for at tilgive, og beslutte sig for at gøre en ting for at vise den person, at de har tilgivet ham eller hende.

Gør undervisningen bedre

Lær at genkende åbenbaring. Åbenbaring kommer ofte »linje på linje« (2 Ne 28:30), ikke på en gang. Når du beder om og overvejer skriftstederne i dette oplæg, vil du erfare, at forslag og indtryk kan komme når som helst og hvor som helst: Når du er på vej til arbejde, laver huslige sysler eller er sammen med familie og venner.