Det Nye Testamente 2023
18.-24. december. Jul: »En stor glæde«


»18.-24. december. Jul: ›En stor glæde‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2021

»18.-24. december. Jul«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

nyfødt baby

Lille lam, af Jenedy Paige

18.-24. december

Jul

»En stor glæde«

Drøftelser om evangeliet er åndeligt kraftfulde, når de er fokuseret på Jesus Kristus. Søg inspiration fra Helligånden, når du denne uge studerer om Jesu Kristi fødsel og mission, for at vide, hvordan du bedst kan fokusere klassens drøftelse på Jesus Kristus.

deleikon

Del med hinanden

Bed klassen om at fortælle, hvad de gør eller tidligere har gjort personligt eller som familie for at fejre Frelserens fødsel på en måde, der bringer dem tættere på ham.

undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 1:18-25; Lukas 1:26-38; 2:1-20

Jesus Kristus steg ned for at blive født på jorden.

  • Julen er en god tid til at tænke over og fejre, at Kristus steg ned – hans villighed til at følge hans »Faders plan … for os at frelse« (»Igen vi står ved Herrens bord«, Salmer og sange, nr. 110). For at indlede en drøftelse af dette emne kan du spørge klassen om, hvad de lærte i deres personlige studie og familiestudium denne uge om, hvem Jesus Kristus var, inden han blev født (se Joh 17:5; Mosi 7:27; L&P 76:12-14, 20-24; Moses 4:2). Du kan så vise billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier, når de læser om Frelserens fødsel (se Matt 1:18-25; Luk 1:26-38; 2:1-20). Giv dem opmuntring til at fortælle, hvad de tænker og føler, når de sammenligner Frelserens førjordiske herlighed med hans ydmyge fødsel.

  • Et spørgsmål, som det englen stillede Nefi i 1 Nefi 11:16, kunne være en god måde, hvorpå klassen kan indlede en samtale, men du kan omformulere det. Du kan eventuelt skrive Hvad er Guds velvilje? på tavlen og bede dem om at tænke over dette spørgsmål, mens de læser 1 Nefi 11:17-33. Bed dem om at dele de tanker, de får om Frelseren af disse vers. Hvilke billeder kan du vise, der skildrer scener af Frelserens liv, som beskrevet af Nefi? Klassen kan også tænke over Frelserens velvilje, mens de ser en video om hans fødsel, eksempelvis »Han er gaven« (ChurchofJesusChrist.org).

2:3
  • Musik er en vidunderlig måde at indbyde Ånden i klassen på. Overvej at invitere nogen til at opføre en julesang eller at læse eller synge nogle salmer sammen som klasse (se Salmer og sange, nr. 49, 124-138). De kan se efter vendinger i disse salmer og i de skriftsteder, der står opført ved salmerne, der øger deres taknemmelighed for Frelseren og hans villighed til at komme til jorden.

Jesus knæler i Getsemane have

Getsemane, af J. Kirk Richards

Lukas 4:16-21; Johannes 3:16

Jesus Kristus opfyldte sin mission, hvilket gjorde det muligt for os at arve evigt liv.

  • For at hjælpe klassen til at tale om, hvorfor Jesus Kristus blev født, kan du bede dem om at finde og dele skriftsteder, der sammenfatter hans mission (se denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier for eksempler). De kan se efter og læse vers som par eller i små grupper. Hvad lærer de om Kristi mission i de vers, de har fundet? Hvad lærer vi om hans mission af nogle af de titler, han får i skrifterne? (Se Guide til skrifterne, »Jesus Kristus«).

  • Klassen kan lære om Frelserens mission ved at læse »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« (ChurchofJesusChrist.org) og nævne de vendinger, de finder, der forklarer, hvorfor han kom til jorden. Giv klassen tid til at reflektere over deres vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans mission. Kunne de fortælle om personlige oplevelser eller historier fra Frelserens liv, der øger deres tro på eller kærlighed til ham? Hvordan har studiet af Det Nye Testamente i år bidraget til en mere meningsfuld jul?

Gør undervisningen bedre

Sørg for tid til at dele med hinanden. »Når eleverne fortæller om det, de lærer, mærker de ikke kun Ånden og styrker deres vidnesbyrd, men de tilskynder også andre i klassen til selv at finde sandheder … Afse tid i hver lektion til, at eleverne fortæller – i nogle tilfælde opdager I måske, at disse drøftelser er lektionen« (Undervisning på Frelserens måde, s. 29-30).