Seminar
Lære og Pagter 102-105: Oversigt


»Lære og Pagter 102-105: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 102-105«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lære og Pagter 102-105

Lære og Pagter 102-105

Oversigt

Den 24. februar 1834 modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring fra Herren, der befalede ham at organisere frivillige til at hjælpe de lidende hellige i Missouri. De over 200 frivillige var kendt som Israels hær (senere Zions hær), og de marcherede mere end 1.280 kilometer for at hjælpe de hellige i Missouri med at genvinde deres jordlodder. Da hæren var ankommet til Missouri, åbenbarede Herren for Joseph, at tiden for Zions genrejsning ikke var kommet, og hæren blev opløst. Omkring seks måneder efter Joseph var vendt tilbage til Kirtland i Ohio, organiserede han De Tolv Apostles Kvorum og De Halvfjerds’ Kvorum. Otte medlemmer af De Tolv og alle medlemmer af De Halvfjerds havde marcheret med Israels hær.

ikon, øvelseTilskynd til forberedelse til læringsoplevelser: Der er mange måder, hvorpå eleverne kan forberede deres sind og hjerte til at lære om evangeliet. Nogle omfatter at bede om åbenbaring, udvikle et ønske om at lære, omvende sig, studere, svare på spørgsmål og møde forberedte på at undervise andre. Se mere om dette i afsnittet »Frelseren opfordrede andre til at forberede sig på at lære« i Undervisning på Frelserens måde. I kan også se et eksempel på, hvordan man gør dette, i denne uges lektion med titlen »Lære og Pagter 105«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der kan forberedes på forhånd til hver lektion.

Lære og Pagter 103

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at adlyde befalinger, som Herren har givet dem.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at spørge en forælder eller voksen, de har tillid til, om at fortælle om engang, hvor de måtte udøve tro for at udføre en udfordrende befaling fra Herren, og hvad de lærte af den oplevelse.

  • Billede: Tegning af en tændstikfigur, en forhindring og ordene evigt liv

  • Indhold, der kan vises: Muligheder for studieaktiviteter og instruktioner til anvendelse i slutningen af lektionen

Israels hær

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, at Gud vil være med dem og hjælpe dem, når de vælger at følge ham.

  • Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at tænke over, hvad der kan gøre det svært at følge Jesus Kristus, og hvorfor det er prisen værd at følge ham.

  • Videoer: »Waiting on the Lord« (14:09, se fra tidskode 09:25 til 09:56); »Zion’s Camp« (18:44, se fra tidskode 02:13 til 03:02, 03:02 til 05:00, 05:01 til 08:02 og 08:03 til 13:06)

  • Kort: »Zion’s Camp Route, 1834«

  • Uddelingsark: »Oplevelser i Israels hær«

Lære og Pagter 105

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle et større ønske om at forblive trofaste mod Gud, når deres tro prøves.

  • Elevforberedelse: For at hjælpe eleverne til at engagere sig i lektionerne, kan I overveje at bede dem om at bede oprigtigt, inden de ankommer til klassen. De kan bede om den velsignelse at føle Guds kærlighed, modtage hjælp med en specifik udfordring eller styrke til at forblive trofaste mod Herren og hans pagter.

  • Video: »Zion’s Camp« (18:44, se fra tidskode 16:44 til 18:44)