Tidligere udgaver
Ressourcer


Ressourcer

Uddannelse til selvhjulpenhed

Vælg roller og spil følgende.

MØDELEDER: Velkommen, allesammen! Fortæl, hvad I hedder og lidt om jer selv.

KVAME: Ja, jeg hedder Kwame. Jeg er lige kommet hjem fra mission, jeg leder efter en kone og har nogle forskellige job.

CONSUELO: Jeg hedder Consuelo. Jeg er gift og har to små drenge, jeg hjælper min mand med hans frugtbod.

MEKALA: Ja, jeg hedder Mekala. Jeg er enlig mor med en seksårig datter. Jeg gør rent på hoteller på fuldtid.

ROBERT: Jeg hedder Robert, jeg er gift og har fem børn. Jeg tjener som biskop lige nu, men jeg kæmper for at finde et godt arbejde.

MØDELEDEREN: Okay, godt. Hvorfor er I her?

KWAME: Jeg vil gerne ind på en skole. Alle mine missionskammerater skulle hjem på college, og det vil jeg også gerne.

ROBERT: Jeg håbede faktisk på et lån fra PEF (Kirkens Uddannelsesfond) – er det ikke det, det handler om?

CONSUELO: Profeten har sagt, at vi skal få så meget uddannelse om muligt, og jeg har sagt til min mand, jeg skulle det her.

MEKALA: Jeg vil bare gerne have et bedre job, så jeg bedre kan klare mig selv, og jeg har ikke mange færdigheder.

MØDELEDEREN: Det lyder som om, der er mange gode grunde til at være her. Det skal vi nok klare sammen. Mekala, du sagde noget meget vigtigt. Fortæl lidt mere.

MEKALA: Jeg arbejder virkelig mange timer og kan ikke være så meget sammen med min datter. Og jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan få et bedre job uden nogen uddannelse. Så jeg har brug for noget uddannelse for at få nogle færdigheder. Min biskop sagde, at dette var stedet til det.

MØDELEDEREN: Du har ret, Mekala! Det er faktisk det, vi alle er her for. Det handler ikke blot om uddannelse. Kommer det som en overraskelse? Denne gruppe skal hjælpe os til at planlægge at få noget træning eller uddannelse, men formålet er at tilegne sig nogle færdigheder, få et bedre job og forøge vores indkomst. Måske er det vigtigste i disse 12 uger, at vi lærer principper, færdigheder og vaner, der kan gøre os rigtigt selvhjulpne. Så det handler om langt mere end at gå i skole.

ROBERT: Hvad med PEF-lån?

MØDELEDEREN: Opdager I, at I virkelig har brug for et lån, så er det absolut muligt, og vi kommer til at lære alt om hvordan. Men hvad nu hvis I kan få den fornødne uddannelse uden et lån? Så får I ikke gæld.

CONSUELO: Kan det hjælpe os ind på universitetet?

MØDELEDEREN: Hvis det er stedet, hvor I henter de fornødne færdigheder for at få et godt job, så ja. Men sommetider fører en universitetsgrad ikke til beskæftigelse.

ROBERT: Det er rigtigt. Jeg kender til læger, der kører taxi.

KWAME: Jeg vil bare gerne begynde på noget. Jeg levede som gadesælger, inden jeg tog på mission. Jeg har ikke anden arbejdserfaring.

CONSUELO: Er vi er så for at lære om job eller uddannelse?

MØDELEDEREN: Begge dele! Vi vil gerne være selvhjulpne, ikke? Så vi skal lære principperne bag selvhjulpenhed. Vi vil begynde med at beslutte, hvilken slags arbejde der kan give os en indkomst, der gør os selvhjulpne.

Dernæst afgør vi, hvilken uddannelse eller træning der kan kvalificere os til sådant et job. Derefter vil vi regne ud, hvordan vi kan betale for den uddannelse, og hvordan vi kan klare os godt i skolen. Vi vil hjælpe hinanden med at nå vore mål.

ROBERT: Det giver mening. Indtil nu har jeg kun tænkt på at komme ind på en skole, men jeg har faktisk ikke tænkt over, hvorfor jeg skulle i skole.

KWAME: Det lyder, som om det kunne give mig en ide om, hvilken retning jeg skal i. Det er ikke så mærkeligt, at min kvorumspræsident har sendt mig herhen.

MEKALA: Men virker det? Jeg er ret desperat, og jeg har prøvet at få en uddannelse på andre måder før.

MØDELEDEREN: Ja, vi bliver nødt til at arbejde hårdt sammen og hjælpe hinanden. Men jeg tror, det virker. Jeg tror af hele mit hjerte på, at Herren ønsker, at vi skal være selvhjulpne og fremgangsrige. Han ønsker, at vi lærer og vokser. Og han har kraften til at hjælpe os. Forsoningen er en realitet, og den gælder både timeligt og åndeligt. Og selvhjulpenhedsgrupper har hjulpet mange andre i en lignende situation. Hvad siger I til det? Kan vi klare det? Skal vi prøve? Her er en beretning fra en, der har prøvet det:

EMELDA: At jeg klarer mig godt, er ikke blot min egen fortjeneste, men også noget jeg kan takke Kirken for! Da jeg sluttede mig til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vidste jeg, at jeg ville opnå større åndelighed, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville åbne døre for mig rent akademisk.

Det har virkelig åbnet mine øjne at lære evangeliet at kende. Det fik mig til at indse, at jeg har ansvaret for min egen skæbne. Uanset hvilke omstændigheder vi står i nu, og hvordan vi har det, så er jeg ikke i tvivl om, at min himmelske Fader har gode planer for os.

Tilbage til side 4

Tag ud og lær

Skiftes til at læse følgende højt.

I almindelige klasser følger vi ofte dette mønster: (1) Vi går ind og sætter os ned uden at have forberedt os ret meget. (2) Læreren taler. (3) Vi forsøger at lytte og lære. (4) Sommetider besvarer vi et spørgsmål. Og så (5) går vi hjem.

I vores gruppe vil vi følge et andet mønster.

Billede
act diagram

Fundament

Rapporter

Læring

Overvejelse

Forpligtelse

Handl ansvarligt hver dag

Der er ting, vi skal gøre i løbet af ugen. Vi vil gøre det, vi har forpligtet os til at gøre ved det forrige gruppemøde. Vi kommer til at stille spørgsmål, afprøve ideer og virkelig lære noget.

Så inden næste gruppemøde har vi alle gennemgået arbejdshæftet og vore mål, så vi kommer forberedte og til tiden.

Under den første del af hvert gruppemøde bruger vi tid på at fokusere på et princip eller en vane fra Fundamentet. Vi kommer også til at forpligte os til at undervise vores familie og andre.

Dernæst vil vi rapportere om vore mål, lære af hinanden og finde måder at forbedre os på.

Og så kommer vi til læringen. Her vil vi udforske de ideer og redskaber, vi har brug for kunne tage ud og lære i ugens løb. Vi kommer til drøfte tingene med hinanden, se videoer, lære og øve os.

Efter læringsdelen holder vi en pause og overvejer. Det kan være en tid til inspiration og svar.

Og til sidst forpligter vi os over for hinanden. Vi gennemgår det, vi skal ud og gøre i løbet af ugen for at forbedre vores liv.

Det fører os tilbage til det med handling. Den vigtigste del af dette læringsmønster finder sted mellem møderne. For at hjælpe os vælger vi en »handlingsmakker« for en uge, og hver dag har vi kontakt med den person for hurtigt at rapportere om, hvad vi har gjort og lært. Det kan vi gøre via sms eller andre kommunikationsmidler. Desuden er vores familie vores største kilde til hjælp!

Tilbage til side 5

The PEF Preferred Lists

Vælg roller og spil følgende.

MØDELEDEREN: Godt. Denne PEF-anbefalingsliste viser nogle af de bedste lokale job, uddannelsesprogrammer og skoler i vores område. Hvis I ønsker at optage et PEF-lån, skal I vælge fra denne liste.

CONSUELO: Hvorfor?

MØDELEDEREN: Godt spørgsmål. Listen viser de bedste job i vores område. Det er de »foretrukne job«, og der er høj efterspørgsel på dem. Der er flere af de job til rådighed, og det er let at få ansættelse i dem.

ROBERT: Det virker nyttigt. Hvem har lavet listen?

MØDELEDEREN: Vores lokale leder for selvhjulpenhedstjenesten og nogle frivillige har undersøgt jobmarkedet, holdt øje med jobtendenser og talt med mange lokale arbejdsgivere. De har også fundet lokale skoler og kurser, der hjælper folk til at få de fornødne færdigheder til de foretrukne job.

MEKALA: Det ser ud som om, at de også har anført, hvor lang tid kurserne tager, og hvor meget de koster.

KWAME: Wauw. Det er interessant at se, at det samme program tager mere end to år på nogle skoler, hvor det på andre blot er 10 måneder.

CONSUELO: Og der er stor forskel på priserne. Gad vide hvorfor?

MØDELEDEREN: Vi kommer til at lære mere om pris og værdi i de kommende uger. Men det, I ser, er vigtigt. Ikke alle skoler giver samme værdi eller fordel.

MEKALA: Det er vigtigt. Jeg vil gerne på en skole, der hjælper mig til at få et godt job. Men det er også vigtigt med et kortere kursus, der koster mindre.

MØDELEDEREN: Lige præcis. De udvalgte skoler og kurser giver færdigheder til de efterspurgte job og har en rimelig længde og omkostning. De bør også kunne give vellønnede job. Det er et meget værdifuldt redskab for os.

ROBERT: Er den også en hjælp, selvom jeg ikke har brug for et PEF-lån?

KVAME: Ja. Jeg har tænkt mig at begynde med denne liste alligevel.

MØDELEDEREN: God ide. Selvom I ikke vælger et job, program eller en skole fra denne liste, bør I stadig finde svar på disse spørgsmål: Hvilket job er der efterspørgsel på, og hvilke kurser og skoler er bedst til de job. Hvad siger I til det?

Tilbage til side 6

Min arbejdsplan på tre minutter.

Vælg roller og spil følgende.

MEKALA: Okay, her er min arbejdsplan på tre minutter. Det første del er en liste over mine jobvalg. Jeg er stadig ikke helt sikker på det, men jeg lærer en masse og har et større håb. Det er direktionssekretær, lærer og hotelmanagement. Den næste del …

ROBERT: Den næste del af arbejdsplanen er de folk, jeg har talt med. For oversættermuligheden talte jeg med mennesker på et oversættelseskontor og min stavspræsident, som også arbejder internationalt. For studieadministratordelen kunne jeg kun finde to mennesker på nogle privatskoler, som ville bruge tid på mig. Og med hensyn til bageriet talte jeg med fire forskellige bagere, deriblandt min tante Ellen. Med min forretningsbaggrund er det en reel mulighed.

Har I nogen spørgsmål eller noget feedback til mig?

MEKALA: Hvilke af de disse muligheder vil give dig de bedste muligheder for at tjene i din kirkekaldelse? Det ved jeg er vigtigt for dig.

CONSUELO: Og hvor meget udstyr kræver det at starte bageriet?

ROBERT: Gode spørgsmål. Jeg tror, at jeg ville have mere tid, men omkostningerne …

KWAME: Det var en sjov aktivitet, ikke? Det er ligesom at være på mission igen. På et svejseværksted fortalte chefen mig, hvordan han var blevet udlært, og hvor meget det kostede. Og så sagde han, at jeg skulle have en læreplads. Et andet sted blev jeg tilbudt en læreplads lige på stedet, men ulønnet, så jeg ved ikke rigtig. Og det var rigtig godt på politiskolen. Jeg skal først i skole et år og gå sammen med nogle politibetjente et år. Så det ville koste mere, men lønnen er fire gange højere end jeg nogensinde har prøvet at få. Jeg må træffe et valg …

CONSUELO: Og så var jeg til sidst nødt til at vælge. Jeg er kommet ned på to nu, men vi arbejder på det som familie og det har været storartet. Jeg vil arbejde videre på muligheden som software specialist eller medicinsk IT. De giver det samme i løn, men jobbet som software specialist er nok bedst for min familie. Jeg ville stadig kunne hjælpe min mand, og skoletiden der er tre måneder mindre …

KWAME: Så er tiden gået. Det går fremad!

Tilbage til side 10

Handling og forpligtelse

Vælg roller og spil følgende.

GRUPPEMEDLEM 1: Vi tror på at aflægge løfter og holde dem. I vores selvhjulpenhedsgruppe er alt, vi gør, bygget op om at forpligte os og rapportere om det.

GRUPPEMEDLEM 2: Ved slutningen af hvert gruppemøde gennemgår vi de ting, vi skal gøre i løbet af ugen og skriver under på det for at vise vores forpligtelse. Vi vælger også en »handlingsmakker«. Handlingsmakkeren skriver under i vores arbejdshæfte for at love at støtte os. Og hver dag mellem møderne kontakter vi vores handlingsmakker for at rapportere om, hvad vi har lavet og få den fornødne hjælp.

GRUPPEMEDLEM 3: Mellem møderne markerer vi vores fremgang i arbejdshæftet og bruger de redskaber der, fx arbejdsskemaer og andre skemaer. Og har vi ellers brug for hjælp, kan vi ringe til vores familie, venner eller mødelederen.

GRUPPEMEDLEM 4: Ved begyndelsen af hvert gruppemøde vender vi tilbage og gennemgår vores forpligtelser. Det bør være en tryg og stærk oplevelse for alle. Lad os tænke over, hvordan det enkelte gruppemedlem blev hjulpet med at nå sine mål og rapportere om sin fremgang, når de aflægger rapport.

GRUPPEMEDLEM 1: Første gang jeg skulle rapportere om mine mål, syntes jeg, at det var mærkeligt. Hvorfor skulle min gruppe gide at høre om, hvad jeg gjorde? Men så fandt jeg ud af, at de var interesserede. Og det hjalp mig.

GRUPPEMEDLEM 2: Jeg opdagede, at jeg ikke havde lyst til at svigte min gruppe. Så jeg har virkeligt arbejdet hårdt på mine mål. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have gjort reel fremgang på nogen anden måde. Det har virkelig hjulpet mig med mine prioriteringer at rapportere.

GRUPPEMEDLEM 3: Når jeg tænkte over min vej til selvhjulpenhed, blev jeg skræmt, fordi det var så stor en ting. Men gruppemøderne har hjulpet mig til at bryde det ned i små skridt. Og jeg har rapporteret om hvert skridt til min gruppe. Så jeg har virkelig gjort fremskridt. Jeg tror, at succesen beror på tilegnelsen af nye vaner.

Tilbage til side 17

MIN ARBEJDSPLAN: HVILKET ARBEJDE KUNNE GØRE MIG SELVHJULPEN?

Skriv tre typer af arbejde, som I overvejer.

HVEM VED NOGET OM DENNE TYPE ARBEJDE?

Skriv tre til fem personer på listen, som I kan tale med om hvert job.

HVILKE SPØRGSMÅL VIL JEG STILLE DISSE MENNESKER?

Hvor meget kan jeg forvente i løn hver måned, når jeg starter? Hvor meget kan jeg forvente i løn hver måned efter et år?

Hvordan kvalificerer jeg mig til denne type job?

Er der lokale skoler?

Er der en øget efterspørgsel på denne type arbejde?

Hvad koster det at starte?

Andre spørgsmål

HVILKET ARBEJDE SYNES BEDST AT KUNNE GIVE MIG EN VIS INDKOMST OG MATCHE MINE STYRKER OG EVNER?

Hvad har jeg lært om disse muligheder? Hvad virker bedst for mig?

Udskriv