Selvhjulpenhed
Kom i gang – maksimum tidsforbrug: 15 minutter


Kom i gang – Maksimum Tidsforbrug: 15 Minutter

Indled med bøn.

Præsenter jer selv. Brug hver især et minut på at fortælle jeres navn og lidt om jer selv.

Velkommen til vores selvhjulpenhedsgruppe!

Læs:Formlen for succesfuld jobsøgning er:

Handl i tro + Hårdt arbejde + Arbejd klogt = Succes

I vil sammen med jeres gruppe og vejledt af Ånden lære, hvorfor tro er fundamentet i jobsøgning, og I vil blive udfordret til at arbejde hårdt. I vil også lære de nødvendige færdigheder til at arbejde klogt, såsom at netværke, matche jeres færdigheder til arbejdsgiverens behov, kortfattede præsentationer, skriftlige materialer, samtalefærdigheder og mere. Ved begyndelsen af hvert møde vil I gennemgå et evangelisk princip, der vil hjælpe jer i alle områder af jeres tilværelse.

Hvordan fungerer det?

Læs:Selvhjulpenhedsgrupper fungerer som et råd. Der er ingen lærer eller ekspert. I stedet vil I følge materialet som beskrevet. Med Åndens vejledning vil I hjælpe hinanden således:

  • Bidrag lige til samtaler og aktiviteter. Ingen, særligt formidleren, bør dominere samtalen.

  • Elsk og støt hinanden. Vis interesse, stil spørgsmål, og lær hinanden at kende.

  • Del positive og relevante kommentarer.

  • Indgå og hold forpligtelser.

Ældste M. Russell Ballard har sagt: »Der findes ikke noget problem i familien, menigheden eller staven, som ikke kan løses, hvis vi søger løsningerne på Herrens måde ved at rådføre – virkelig rådføre – os med hinanden« (Counseling with Our Council, rev. udg., 2012, s. 4).

Se:»My Self-Reliance Group« (Min selvhjulpenhedsgruppe) på srs.lds.org/videos. (Ingen video? Spring til »Hvordan ved vi, hvad vi skal gøre uden en lærer?« på side 4).

Drøft:Hvad gjorde gruppen i videoen succesfuld? Hvad vil I gøre som gruppe for at få en livsændrende oplevelse?

Hvordan ved vi, hvad vi skal gøre uden en lærer?

Læs:Det er let. Følg blot materialet. Hvert kapitel i hæftet har seks dele:

  • Rapportér: Tal om den fremgang, I har haft i løbet af ugen med jeres forpligtelser.

  • Fundament: Gennemgå et evangelisk princip, der vil føre til større åndelig selvhjulpenhed.

  • Lær: Lær praktiske færdigheder, der vil føre til større timelig selvhjulpenhed.

  • Overvej: Lyt til Helligånden for inspiration.

  • Forpligt dig: Lov at handle på forpligtelser i løbet af ugen, der vil hjælpe din fremgang.

  • Handl: Øv dig i løbet af ugen på det, du har lært.

Sådan bruges dette arbejdshæfte

Når du ser disse beskeder, skal du følge denne vejledning

Læs

Se

Drøft

Overvej

Aktivitet

En person læser højt for hele gruppen.

Hele gruppen ser videoen.

Gruppens medlemmer deler tanker i to til fire minutter.

Hver især overvejer I stille, mediterer og nedskriver i to til tre minutter.

Gruppens medlemmer arbejder individuelt eller sammen med andre i et bestemt angivet tidsrum.

Bevis for fuldførelse af kursus

Læs:Gruppemedlemmer, der kommer til møderne og holder deres forpligtelser, kan modtage et diplom for selvhjulpenhed fra LDS Business College. Se side 251.