Lyt med ydmyghed

Ældste Jeffrey R. Holland har delt et minde: »[Præsident Russell M. Nelson] fortalte mig engang, at en af de første regler for lægelige undersøgelser er: ›Spørg patienten, hvor det gør ondt. Patienten,‹ sagde han, ›vil være din bedste vejleder til en korrekt diagnose og i sidste ende behandlingen.‹«¹ Når en ven eller et familiemedlem rækker ud til jer med svære spørgsmål eller bekymringer om Kirken, så tag jer tid til at lytte. De rækker ud til jer, fordi de stoler på jer. Beløn den tillid ved først at søge at forstå deres behov.

Det er svært at lytte med ydmyghed. Det kræver opmærksomhed og tålmodighed. Men det er en færdighed, vi kan lære. Aktiv lytning og det at etablere en virkelig forbindelse kan være helende for en, der deler en sårbarhed eller et spørgsmål. Prøv nogle af følgende fremgangsmåder for bedre at høre og forstå jeres kære:

Søg først at forstå. Vi tror ofte, at vi ved, hvordan vi løser andres bekymringer. Vi ønsker blot at besvare deres spørgsmål og bede dem om at holde op med at bekymre sig. Denne impuls er ofte centreret om os frem for deres behov. Brug tid på at lytte til historien om, hvordan de kom til, hvor de er i dag. Vær sikre på, at I forstår deres spørgsmål. Vis respekt, hvis I opdager, at deres synspunkter er i modstrid med jeres egne. Undgå at kritisere dem eller komme med beskyldninger. Når vi er hurtige til at komme med et forenklet svar, kan de føle, at vi bagatelliserer deres oplevelse. Det bedste sted at begynde er at forsøge at forstå deres synspunkt i stedet for at prøve at ændre det.
Anerkend deres oplevelse. Selvom vi måske ikke forstår eller er enige i andres bekymringer, kan vi anerkende deres oprigtighed og den smerte, de måske føler. I et forsøg på at vise empati kan vi sommetider lave sammenligninger mellem deres oplevelser og vores egne. Det er vigtigt at huske, at alles oplevelser er forskellige. Det kan være bedre at sige noget i retning af: »Jeg kan ikke forestille mig, hvad du føler« eller: »Hjælp mig til at forstå.«
Undgå at være afvisende eller fordømmende. På det tidspunkt en ven eller en af jeres kære har besluttet sig for at tale med jer om deres spørgsmål, har de højst sandsynligt brugt tid på at søge og tænke privat. Vær forsigtig med ikke at lukke samtalen ved at afvise deres spørgsmål eller dømme. Det kan være skadeligt for dem og for jeres evne til at hjælpe. Deres oprigtige spørgsmål fortjener jeres oprigtige indsats for at lytte.
Hold styr på jeres følelser. Det er normalt at være nervøs eller bekymret, når en af jeres kære henvender sig til jer med spørgsmål om deres tro. Prøv ikke at lade disse følelser komme i vejen for en produktiv samtale. Hvis I er vrede, er det nok bedre at spørge, om I kan tage en pause og fortsætte samtalen lidt senere. Frelseren rådede os til at undgå strid og vrede.² Vi kan lære at være uenige uden at være ubehagelige.³
Stil åbne spørgsmål. Åbne spørgsmål opmuntrer andre til at dele deres tanker, følelser og oplevelser. De har ikke nødvendigvis et rigtigt eller forkert svar. For eksempel: »Kan du fortælle mig mere?« »Hvordan har du det med det?« »Kan du hjælpe mig til at forstå?« »Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?« At stille gode spørgsmål viser, at I er interesserede og vil hjælpe jer til at undgå misforståelser.
Anerkend jeres begrænsninger. Der er stor sandsynlighed for, at venner og kære, der kommer til jer, vil have studeret deres spørgsmål mere indgående, end I har. Det er okay, hvis I ikke har svar på det, eller hvis det er første gang, I har lært noget om noget. Vær ikke bange for at stille spørgsmål, der tydeliggør noget, I ikke forstod. I er måske ikke enige i alle de konklusioner, de drager, men vær enige i det, I kan, uden at misrepræsentere jeres egne følelser. I kan også bede om tid til selv at studere emnet og derefter fortsætte samtalen, når I har mere information.

Nøgleskriftsteder: Ef 4:29; Mosi 18:21; 3 Nefi 11:29