»Profeters rolle«, Emner og spørgsmål 2023
Spørgsmål om Kirken og evangeliet
Profeters rolle
Overblik
Lige siden tidernes morgen har Gud kaldet profeter til at vidne om Jesus Kristus og forkynde hans ord. Gud forbereder, kalder og leder profeter til at udføre sine evige formål. Skrifterne indeholder lærdomme fra mange profeter såsom Moses, Esajas, profeten Elias og Nefi. De talte hver især til folk på deres sprog, deres tid og deres sted og kom med inspireret vejledning og rettidige advarsler.
Gud kalder fortsat profeter i vores tid. Profeten Joseph Smith modtog myndighed fra Gud til at forvalte evangeliets pagter og præstedømmeordinancer og til at genoprette Jesu Kristi Kirke. Han modtog også åbenbaring, der tydeliggjorde vigtige sandheder om Gud og hans plan for sine børn. De, der efterfulgte ham som Kirkens præsident har haft den samme myndighed til at modtage åbenbaring for at øge evangelisk kundskab og vejlede Kirken. Dette princip om fortsat åbenbaring er et centralt træk ved det gengivne evangelium.
Sidste dages hellige opretholder præsidenten for Kirken, hans rådgivere i Det Første Præsidentskab og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum som profeter, seere og åbenbarere. Kirkens lærdomme forkyndes ved disse levende profeters forenede røst. Læresætninger forkyndes og fortolkes af Kirkens præsident og opretholdes af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum, der handler enstemmigt efter fremgangsmåden i Lære og Pagter 107:27-31.
Herren har kaldet dødelige mænd til at være sine profeter. Ligesom alle Guds børn oplever de jordiske prøvelser, men Herren arbejder gennem dem for at udføre sit værk. Han har befalet Kirken at give agt på deres råd »i al tålmodighed og tro«. Hvis vi gør det, lover han at »sprede mørkets magter foran [os] og få himlene til at ryste til [vores] gavn.«
Hvorfor er det vigtigt for mig at lytte til profeter?
Jesus Kristus genoprettede sin kirke i de sidste dage for at udføre sit vidunderlige værk: Han ønsker at undervise om pagtsvelsignelser, facilitere tilgivelse for synd og tilbyde alle Guds børn hjælp gennem deres prøvelser; forene en splittet verden omkring hans lære og eksempel; og forbinde alle generationer af den menneskelige familie gennem frelsens og ophøjelsens ordinancer.
Herren kalder profeter og giver dem myndighed til at lede dette værk. Han giver dem åbenbaring for at hjælpe dem til at vide, hvad de skal lægge vægt på, og hvordan de skal føre Guds værk fremad. Selvom profeter kommer fra forskellige baggrunde og har forskellige talenter og perspektiver, søger og modtager de ydmygt Herrens vilje for hans kirke.
At søge forståelse og bekræftelse på profeters guddommelige kald ved trofast at anvende deres lærdomme, er en del af det at være discipel. Det kan kræve »tålmodighed og tro« at følge profeterne, fordi vi måske ikke altid forstår det guddommelige formål med de åbenbaringer og lærdomme, der åbenbares til en profet. Selv om vi kan have spørgsmål, beder Herren os om at følge sine tjeneres vejledning med tro på hans fuldkomne kundskab og kraften i hans forsoning.
Når vi giver agt på profeternes ord, inviterer vi Helligånden ind i vores liv. Vi bliver en del af et verdensomspændende fællesskab af Jesu Kristi disciple, der er engageret i at opbygge Guds rige på jorden. Når vi følger profetiske råd, får vi adgang til velsignelserne ved guddommelig kraft og evig fred, der er lovet dem, der indgår og holder evangeliske pagter.
Hvordan kan jeg få et vidnesbyrd om, at Herren vejleder sin kirke gennem profeter?
Gud ønsker, at hans børn lytter til og stoler på hans profeter. Når vi søger med oprigtig hensigt, kan vi få et personligt vidnesbyrd om, at han vejleder sin kirke i dag.
Vi kan anvende profeten Almas råd i praksis. »Hvis I vil … vække jeres evner til et forsøg med mine ord,« bønfaldt han zoramitterne, »og udøve den mindste smule tro, ja, selv om I ikke kan gøre mere end ønske at tro, lad da det ønske virke i jer, indtil I tror på en sådan måde, at I kan give plads til en del af mine ord.«
Alma sagde desuden: »Se, vi vil sammenligne ordet med et frø. Se, hvis I giver plads til, at et frø kan blive sået i jeres hjerte, se, hvis det er et sandt frø eller et godt frø,« og »I ikke kaster det ud ved jeres vantro … da vil det begynde at svulme i jeres bryst, og når I føler disse svulmende bevægelser, begynder I at sige til jer selv: Det må nødvendigvis være sådan, at det er et godt frø, eller at ordet er godt, for det begynder at udvikle min sjæl, ja, det begynder at oplyse min forstand, ja, det begynder at blive mig lifligt.«
Som Alma belærte om, kan vi eksperimentere med profeternes ord. Hvor det er muligt, kan vi for eksempel handle på profetens råd om at lave en regelmæssig aftale om at tilbede i Herrens hus. Når vi gør det, kan vi se efter de velsignelser, som profeten lovede. At anerkende disse velsignelser styrker vores tro på de levende profeters ord.
Det er en livslang proces at dyrke frøet ved vores tro, men vi kan begynde i dag med at opnå åndelig vished om de levende profeter og give agt på deres råd med tålmodighed og tro.
Er Kirkens ledere ufejlbarlige?
Kun Jesus Kristus levede et fuldkomment liv. Kirkeledere stræber efter at leve retskaffent og bringe mennesker til Jesus Kristus gennem deres ord og handlinger, men de er underlagt menneskelige svagheder. Ledere i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ikke ufejlbarlige.
Men vi må ikke tabe deres afgørende rolle af syne. Herren kalder medlemmerne af Kirkens Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum til at være »særlige vidner om Kristi navn« og til at handle som profeter, seere og åbenbarere i vore dage. Ligesom fordums profeter kommunikerer de med Gud og åbenbarer hans vilje. De har guddommelig myndighed til at vejlede Kirken ved åbenbaring, forvalte evangeliets ordinancer og lede Herrens værk på jorden. Dette betyder ikke, at de ved alting. De arbejder i overensstemmelse med det lys, Herren har givet dem, de søger yderligere kundskab gennem fortsat åbenbaring og stoler på den styrkende kraft, de modtager gennem Jesus Kristus og hans forsoning.
Herren har altid arbejdet gennem jordiske profeter på trods af deres svagheder. Ligesom Jonas, der flygtede fra sit kald til Nineve, Peter, der skar soldatens øre af eller Joseph Smith, der gav sider fra oversættelsen af Mormons Bog til Martin Harris, kan profeter indimellem begå fejl. I sådanne tilfælde irettesætter Herren sine tjenere, og når de har omvendt sig, velsigner han dem, så de kan udføre det arbejde, han kalder dem til at udføre.
Det er vigtigt at huske, hvordan Kirkens lære er etableret. Læresætninger forkyndes og fortolkes af Kirkens præsident og opretholdes af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum, der handler enstemmigt efter fremgangsmåden i Lære og Pagter 107:27-31. »Dette krav om enstemmighed fungerer som sikkerhed mod partiskhed og personlige idiosynkrasier. Det sikrer, at Gud regerer gennem Ånden, ikke mennesker gennem flertal eller kompromis.« En udtalelse fra en enkelt kirkeleder kan repræsentere »en personlig, men velovervejet mening, som ikke var tænkt som en officiel eller bindende udtalelse for hele Kirken.«
Gennem Helligånden kan vi hver især modtage en personlig forsikring om, at profeter er kaldet af Gud, og at han leder sit værk gennem dem.
Hvad betyder det, at profeten aldrig vil føre Kirken på afveje?
Præsident Wilford Woodruff sagde: »Herren vil aldrig tillade mig eller nogen anden, som står som præsident for denne kirke, at lede jer på afveje.« Profeter og apostle har bekræftet denne lærdom gennem generationer. Læresætninger forkyndes og fortolkes af Kirkens præsident og opretholdes af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum, der handler enstemmigt efter den anviste fremgangsmåde i Lære og Pagter 107:27-31.
Sidste dages hellige tror, at det gengivne evangeliums fylde og præstedømmets myndighed aldrig mere vil blive fjernet fra jorden. Det betyder, at Gud altid vil vejlede profeter for at sikre, at Kirken opfylder sin mission om at forberede Guds børn på det evige livs velsignelser. Herren vil fortsat åbenbare sin vilje til profeter linje på linje, øge vores forståelse og eliminere vildfarelser som en del af den genoprettelse af evangeliet, der udfolder sig.
Hvorfor ændrer nogle ting i Kirken sig over tid?
I Lære og Pagter 1:30, erklærer Herren, at Kirken er »den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade.« Alligevel udvikler og ændrer alt levende sig. Kirkens praksis er anderledes i dag end for blot få år siden. Dette er et afgørende træk ved Kirken, som blev grundlagt på princippet om fortsat åbenbaring. Sidste dages hellige tror, at Gud »endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting.«
Fortsat åbenbaring kan udvide eller forfine vores forståelse, få os til at ændre nogle af vores traditioner og hjælpe os til at komme endnu nærmere idealet om Zion. Den verdensomspændende kirke tilpasser sig, så dens retningslinjer kan imødekomme behovene på specifikke tidspunkter og steder. Når alt kommer til alt, var behovene hos de hellige i 1800-tallets amerikanske grænseland på mange måder meget anderledes end hos de millioner af kirkemedlemmer, der er spredt over hele kloden i dag.
De fleste af de forandringer, vi oplever i Kirken, involverer den praktiske implementering af evangeliske principper, såsom hvordan vi holder gudstjeneste på sabbatten eller drager omsorg for hinanden i vores menigheder og grene. Nogle gange har åbenbaring ført til mere betydningsfulde ændringer i Kirkens lære og praksis. Eksempler herpå er de officielle erklæringer, der findes i Lære og Pagter, som førte til ophøret af flerkoneri og gav præstedømmet og tempelvelsignelser til alle uanset race.
Er de levende profeters lærdomme vigtigere end skrifternes eller tidligere kirkelederes lærdomme?
Levende profeter, skrifterne og tidligere kirkeledere er alle vigtige. Hovedformålet med disse tre kilder til sandhed er at bære vidnesbyrd om Jesu Kristi frelsende mission. Vi bør stræbe efter at forstå den vigtige rolle, hver kilde spiller, og hvordan de relaterer til hinanden.
Skrifterne er en kilde til vigtige sandheder, der er blevet åbenbaret gennem tusinder af år og i mange kulturelle sammenhænge. De gør, at vi altid har afgørende evangeliske sandheder for øje. De vidner om Kristus og giver anledning til, at Ånden taler til os. Genoprettelsens tidligere profeters lærdomme er en lignende åndelig ressource. Vi bør søge at forstå skrifterne og tidligere profeters lærdomme i den sammenhæng, de blev givet i, og taknemmeligt favne de åbenbarede sandheder, de deler.
Levende profeter bærer de nødvendige præstedømmenøgler til at lede Kirken og forrette evangeliets ordinancer i dag. De føjer deres vidnesbyrd om Kristus til tidligere profeters vidnesbyrd. De hjælper os til at se, hvordan evangeliets sandheder kan anvendes i vores nuværende omstændigheder. De modtager ny åbenbaring for Kirken og tilpasser tidligere anvisninger til nuværende omstændigheder som anvist af Herren. Nogle gange erstatter deres lærdomme tidligere profeters lærdomme. Men oftest underbygger deres ord skrifternes lærdomme og tidligere profeters ord.