Arbejd på at forstå fortiden

Studium af Kirkens historie kan hjælpe os til at se Guds hånd i sine børns liv. Den er rig på historier om tro, mod og godhed blandt sidste dages hellige i fortiden. Til tider afslører den også deres menneskelige svagheder og afspejler de vanskeligheder, vi alle møder, når vi stræber efter at følge Jesus Kristus. At se kompleksiteten i Kirkens historie eller lære om ting i fortiden, der ikke stemmer overens med vores forventninger, kan udfordre vores tro.

Vi reagerer hver især forskelligt på nye oplysninger om historien. Spørgsmål, der forarger en person, kan give en anden energi. Vi medbringer alle forskellige antagelser, forventninger, livserfaringer og kundskaber til vores søgen efter forståelse. Når vi studerer historien kan anvendelsen af følgende principper hjælpe os til at se fortiden mere klart og konstruktivt:

Anerkend begrænsningerne for vores kundskab. Historier er fortolkninger af fortiden baseret på de begrænsede kilder, der er tilbage. Der er mange ting, vi med sikkerhed kan sige om fortiden. Men der er også mange ting, som vi ikke ved. Og den information, vi har, åbner næsten altid for mere end en fortolkning. Når vi forbliver ydmyge omkring det, vi tror, vi ved, vil vi være mere åbne over for nye forklaringer, efterhånden som der kommer yderligere kilder frem. Husk, at vi nogle gange må leve med en vis uklarhed eller usikkerhed, selv på spørgsmål, der virker vigtige.
Forvent forandring. Når vi studerer fortiden, opdager vi sommetider, at skikke, lærdomme og ideer, som vi troede var uforanderlige, faktisk har ændret sig en hel del. Evangeliets kerneprincipper er evige, men de måder, hvorpå de bliver forstået og udtrykt over tid, afspejler linje på linje af åbenbaring og den konstante forandring i menneskets kultur. Princippet om fortsat åbenbaring hjælper os til at navigere i disse ændringer. Det kan være, at det at lære mere om de mange ting, der har ændret sig, gør det lettere at genkende de ting, der består.
Sæt tingene i sammenhæng. Nogen har engang sagt: »Fortiden er et fremmed land, de gør ting anderledes der.«¹ Folk havde tidligere andre antagelser om verden, end vi har. De brugte andre billeder og ord til at beskrive deres oplevelse. Hvis vi ønsker at forstå ordene og handlingerne hos dem i fortiden bedre, er vi også nødt til at forstå den kultur og baggrund, som de faldt og fandt sted i. Det betyder ikke, at vi ikke kan afvise ting om tidligere kulturer. Rent faktisk er der noget fra fortiden, som evangeliet anviser os at afvise. Men en forståelse af den historiske kontekst hjælper os til ikke at påtvinge fortidens mennesker vores nutidige synspunkter på en måde, der forhindrer forståelse.
Husk, at mennesker begår fejl. Når vi fortæller historier fra Kirkens historie, har vi en tendens til at fokusere på heroiske handlinger og lykkelige slutninger. Det er godt at huske mennesker for deres allerbedste. Men vi glemmer sommetider, at tidligere tiders sidste dages hellige, herunder kirkens første ledere, var mennesker. Mennesker har svagheder. De begår fejl. De begår synd. Husk, at Gud bruger ufuldkomne mennesker til at udføre sit værk. Vi kan lære af både deres bidrag og deres fejltrin. Og selvom det er godt at se direkte på de udfordrende aspekter af Kirkens historie, så fokuser ikke på dem på en måde, der får jer til at tabe det gode og det smukke af syne.
Hav øje for mistænkelige fortolkninger. Ikke alle fortolkninger af tidligere begivenheder har samme gyldighed. Folk hævder mange ting om Kirkens historie, både favorable og antagonistiske, der ikke lever op til standarderne for nøjagtighed, pålidelighed og retfærdighed. Dette gælder især i en tidsalder, hvor alle kan offentliggøre deres synspunkter med et klik på en knap. Herren vejledte os til at søge visdom »i de bedste bøger.«² I, der studerer Kirkens historie, kan både gøre brug af akademiske redskaber og Helligåndsgaven.

Nøgleskriftsteder: 1 Ne 11:17; L&P 88:118