Institut
Lektion 3, Klassens forberedelsesmateriale: Tillid til Jesus Kristus, vor førjordiske Frelser og leder


»Lektion 3, Klassens forberedelsesmateriale: Tillid til Jesus Kristus, vor førjordiske Frelser og leder«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte, 2023

»Lektion 3, Klassens forberedelsesmateriale«, Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium – Lærerens hæfte

Billede
Jesus underviser i det store råd

Lektion 3, Klassens forberedelsesmateriale

Stol på Jesus Kristus, vor førjordiske Frelser og leder

Selvom I ikke kan huske det, lærte I om Jesus Kristus længe før, I blev født. Det forhold og den kundskab om vor himmelske Faders plan kan give jer et formål og en mening med jeres liv på jorden. Del 2 vil hjælpe jer til bedre at forstå Frelserens afgørende rolle i det store råd i himlen, i Faderens plan for lykke, i skabelsen og i andre beretninger i Det Gamle Testamente. Når I studerer materialet fra denne lektion, så tænk over, hvordan disse sandheder kan opbygge jeres tillid til Jesus Kristus.

Afsnit 1

Hvordan kan frelsesplanen bringe formål og fred i jeres liv?

Er I nogensinde faret vild i en skov, en stor menneskemængde eller en stor by? Hvordan var jeres oplevelse?

Billede
en vildfaren vandrer

Akkurat som, hvis I var faret vild i skoven eller i en stor by, har I måske følt jer fortabt omkring meningen og formålet med jeres liv. Når du overvejer disse følelser, så tænk over følgende ord af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste Robert D. Hales

Jeg har ofte tænkt over håbløsheden hos de af Guds børn, der strejfer om i den mørke og dystre verden uden at vide, hvor de er, hvor de kom fra, hvorfor de er her på jorden, og hvor de kommer hen efter deres jordiske liv.

Vi behøver ikke at strejfe om. Gud har åbenbaret evige sandheder for at besvare disse spørgsmål …

Frelsesplanen er en af de største skatte af kundskab, som menneskeheden overhovedet har fået, fordi den forklarer livets evige formål (»Frelsesplanen: En hellig skat af kundskab til at vejlede os«, Liahona, okt. 2015, s. 25-26)

Vor himmelske Fader præsenterede sin frelsesplan i det store råd i himlen. Der lærte vi, at hvis vi ville følge hans plan, at vi kunne blive som ham, vende tilbage til hans nærhed og opnå evigt liv, som »er den største af alle Guds gaver« (L&P 14:7).

Vi lærte også, at Faderens plan ville kræve en Frelser, som ville gøre det muligt for os at overvinde fysisk og åndelig død. Vor himmelske Fader valgte Jesus som Frelseren (se Abr 3:27).

Præsident Thomas S. Monson vidnede om dette:

Billede
Præsident Thomas S. Monson

Jesus Kristus, vor Frelser, er afgørende for [frelses]planen. Uden hans sonoffer ville alt være tabt (»Den fuldkomne vej til lykke«, Liahona, nov. 2016, s. 80-81)

Billede
ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvordan har jeres kundskab om frelsesplanen givet jeres liv mening eller formål? Hvis I føler jer usikre på formålet med jeres liv, hvordan kan studiet af frelsesplanen og Frelserens rolle i den så hjælpe?

Afsnit 2

Hvorfor accepterede vi i den førjordiske tilværelse Jesus Kristus som vor Frelser?

Den Kostelige Perle giver en interessant beretning om Abraham, der lærte om planeter og stjerner. Abraham så, at den styrende og klareste stjerne kaldes Kolob og er nærmest Gud (se Abr 3:2-17).

Abraham lærte også, at ligesom der er forskel på stjernerne, er der forskel på Guds åndelige børn. Nogle ånder er »mere [intelligente]« end andre, hvorimod Gud Herren er »mere intelligent end dem alle« (Abr 3:18-19). (Bemærk: Intelligens i dette skriftsted henviser til lys og sandhed, som en person har fået (se L&P 93:28, 36)).

Hvad lærer vi om Jesus Kristus i denne sammenhæng, hvor Kolob repræsenterer ham (se Abr 3:3, 16)?

Billede
Kolob skildret
Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Abraham 3:22-24 og se efter, hvad vi kan lære om vores forhold til Jesus Kristus i den førjordiske tilværelse. (Bemærk: Intelligenser i dette skriftsted henviser til vor himmelske Faders åndelige børn).

Billede
Det store råd

Abraham lærte, at Kolobs nærhed til Gud gjorde den til »den største af alle [stjerner] … fordi den er nærmest [ham]« (Abr 3:16). Sådan er det med os, som Guds børn. Vores intelligens, lys og herlighed afhænger, hvor nær vi er på Skaberen, Jesus Kristus, som er »nærmest Guds trone« og er »sat … til at styre alle dem, som tilhører samme orden« (Abr 3:2, 3).

Billede
ikon, overveje

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvordan kan kundskab om Jesu Kristi førjordiske storhed inspirere jer til at stole på ham og komme ham nærmere?

Afsnit 3

Hvordan kan Jesus Kristus hjælpe mig til at overvinde ugudelige påvirkninger omkring mig?

Til tider kan I føle jer overvældet af Satans modstand, når I stræber efter at følge Jesus Kristus og efterleve hans evangelium. Det kan være en hjælp at huske, at det ikke er første gang, I har set eller oplevet Satans dårlige indflydelse.

Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Moses 4:1-4, og se efter forskellen på Satan og Frelseren.

Satans oprør indledte det, der i Johannes’ Åbenbaring kaldes krigen i himlen (se Åb 12:7). Den blev udkæmpet mellem dem, der stod sammen med vor himmelske Fader og Jesus Kristus, og dem, der var imod dem og valgte at følge Satan.

Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Johannes’ Åbenbaring 12:7-11 og overvej at markere i jeres skrifter, hvordan I overvandt Satan og hans tilhængere i den førjordiske tilværelse. (Bemærk: Adam blev kaldt Mikael i forudtilværelsen (se Guide til skrifterne, »Mikael«, ChurchofJesusChrist.org)). Hvordan kan det, I markerede eller tænkte på, da I læste, gælde for jeres fortsatte kamp mod Satan her på jorden?

Præsident Gordon B. Hinckley sagde om denne konflikt:

Billede
Præsident Gordon B. Hinckley

Den krig, så bitter, så intens, er aldrig hørt op. Det er krigen mellem sandhed og vildfarelse, mellem handlefrihed og tvang, mellem Kristi tilhængere og dem, der har fornægtet ham …

Den føres i vores eget liv dag ud og dag ind, i vores hjem, på vores arbejdsplads, på vore skoler … Vi er alle indblandet i den – børn, unge eller voksne, os alle (»An Unending Conflict, a Victory Assured«, Ensign, juni 2007, s. 6, 9)

Bror Ahmad S. Corbitt fra Unge Mænds hovedpræsidentskab kom med et budskab om håb i vores fortsatte kamp mod det onde:

Billede
Bror Ahmad S. Corbitt

Satan bedrog snedigt en tredjedel af vor himmelske Faders åndelige børn til at lade ham råde i stedet for Gud. Men ikke jer! Apostlen Johannes så, at I overvandt Satan »ved [jeres] vidnesbyrds ord« (Åb 12.11) …

At vide, at I overvandt Satan ved jeres vidnesbyrds ord før, vil nu og altid hjælpe jer til at elske, dele og indbyde – indbyde andre til at komme og se, komme og hjælpe og komme og høre til, idet den samme krig om Guds børns sjæle fortsætter (»I kan indsamle Israel!«, Liahona, maj 2021, s. 61)

Billede
ikon, handling

Gør noget

Overvej bønsomt, hvordan en styrkelse af jeres tro på Jesus Kristus og hans evangelium kan hjælpe jer til at overvinde Satan og »modstå« hans fristelser (Alma 37:33). I kan også finde en handling, I har gjort (eller kan gøre) for at hjælpe jer til at overvinde Satans indflydelse i jeres liv.

Udskriv