Yderligere hjælp til lærerudvikling
Læringsoplevelse 12: Beslut, hvordan man underviser: Stil effektive spørgsmål


Læringsoplevelse 12

Beslut, hvordan man underviser: Stil effektive spørgsmål

Overblik

Denne læringsoplevelse dækker følgende områder:

  • Forstå vigtigheden af spørgsmål

  • Forberede spørgsmål med specifikke resultater in mente

  • Stille effektive spørgsmål

Hovedområder

Forstå vigtigheden af spørgsmål

Der findes mange effektive undervisningsteknikker, du kan bruge i din klasse, deriblandt samtaler, lærerpræsentationer og skriveøvelser. Alle disse metoder øger processen med læring og undervisning, men der findes en metode, der er vigtigere end de andre. Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:

Ældste Henry B. Eyring

»At stille og at besvare spørgsmål er kernen i al læring og al undervisning« (»The Lord Will Multiply the Harvest«, en aften med ældste Henry B. Eyring, 6. feb. 1998, s. 5-6, si.churchofjesuschrist.org; fremhævelse tilføjet).

At lære at forberede gode spørgsmål kræver tid, indsats og øvelse. Denne læringsoplevelse vil hjælpe dig til at lære at stille spørgsmål, der har en stor indvirkning på dine elever.

video iconSe videoen »Stil spørgsmål« (2:42), som findes på churchofjesuschrist.org. Mens du ser videoen, skal du se efter indsigter i vigtigheden af at stille effektive spørgsmål.

2:42

Håndbogsaktivitet fra Evangelisk undervisning og læring

handbook cover

Læs de første tre afsnit i afsnit 5.1 (»Spørgsmål«) på s. 58 i Evangelisk undervisning og læring: En håndbog for lærere og ledere i seminar og institut, 2012. Understreg ord eller udtryk, der hjælper dig til at forstå vigtigheden af at stille effektive spørgsmål.

share iconHvordan er det at stille og besvare spørgsmål »kernen i al læring og al undervisning«? Nedskriv dine indsigter og indtryk i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til dem og dele dem med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

woman teaching youth

Forbered spørgsmål med en hensigt

Spørgsmålene, du stiller, bør opfordre eleverne til at anvende elementerne i læringsmønstret. Da hvert eneste element fører til et andet resultat, varierer de spørgsmål, du stiller, afhængigt af resultatet.

Hvis du fx ønsker et resultat, som hjælper eleverne med at forstå baggrunden og indholdet i skrifterne, skal du stille spørgsmål angående personerne, historiens forløb og den kulturelle baggrund. Men hvis resultatet, du ønsker, er at hjælpe eleverne med at anvende en læresætning eller et princip, skal du stille spørgsmål, der opfordrer dem til at tænke over måder, hvorpå de kan indlemme den i deres liv.

Grundbegreber og typiske spørgsmål

Følgende er eksempler på spørgsmål, du kan stille eleverne til hvert grundbegreb. Læg mærke til, hvordan spørgsmålene på hvert niveau bygger på de andre og begynder med at forstå baggrund og indhold og går videre til at anvende læresætninger og principper.

  • Forstå baggrund og indhold

    • Hvem er personerne i denne historie?

    • Hvad sker der her?

    • Hvor foregår disse begivenheder?

  • Identificer læresætninger og principper

    • Hvilken læresætninger og principper ser du?

    • Hvad er denne histories morale eller pointe?

    • Hvad tror du, at skribenten havde til hensigt, at vi skulle lære?

  • Forstå læresætninger og principper

    • Hvad ved du om dette princip?

    • Hvorfor tror du, at dette princip er vigtigt for os i dag?

    • Hvordan vil du forklare dette princip for andre?

    • Hvilken adfærd og karaktertræk ser man i en person, der efterlever dette princip?

  • Føl sandheden og vigtigheden af læresætninger og principper

    • Hvordan har du oplevet sandheden i dette princip?

    • Hvordan kan du vide, det er et sandt princip?

    • Hvornår er du blevet velsignet ved at adlyde dette princip?

  • Anvend læresætninger og principper

    • Hvad vil du gøre på grund af det, som du følte i dag?

    • Hvilke forandringer kan du foretage for at anvende dette princip i dit liv?

woman teaching youth

Stil spørgsmål, der hjælper eleverne til at forstå baggrund og indhold

For at hjælpe eleverne med at forstå baggrunden og indholdet i en skriftblok, skal du stille spørgsmål, der tilskynder dem til at lede efter oplysninger om det, de læser og som kan hjælpe dem med at analysere det, de fandt.

Spørgsmål, der opfordrer eleverne til at lede efter oplysninger

Når du hjælper din klasse med at forstå baggrunden og indholdet i en skriftblok, skal du stille spørgsmål, der opfordrer dem til at lede efter oplysninger angående personerne, historiens forløb, kulturelle baggrund og andre detaljer. Svarene på disse spørgsmål findes ofte direkte i skriften eller i hjælpemidler til skriftstudium såsom fodnoter, Guide til Skrifterne, kort, billeder og så videre. Disse ressourcer bør hjælpe eleverne til at forstå specifikke detaljer i skriftblokken. Du kan eksempelvis stille følgende spørgsmål:

  • Hvem befalede ifølge 1 Nefi 3:1-4 Nefi til at gå hen til Laban og hente pladerne?

  • Se i 1 Nefi 16:10. Hvordan så Liahona ud?

  • Slå ordet Apostle op i Guide til Skrifterne. Hvad betyder dette ord? (Du kan stille dette spørgsmål, når de har læst Lukas 6:13).

Læs afsnit 5.1.1 på side 59-60 i håndbogen Evangelisk undervisning og læring. Når du læser, skal du understrege ord eller udtryk, der hjælper dig med at forstå, hvordan det at stille spørgsmål, som opfordrer eleverne til at lede efter oplysninger, kan hjælpe dem med at finde baggrunden og indholdet i skriftblokken.

video iconSe videoen »Stil spørgsmål: Søg efter oplysninger« (1:36), som findes på churchofjesuschrist.org. I denne video forbereder en seminarlærer spørgsmål, der hjælper hendes elever med at lede efter vigtige oplysninger om baggrunden for og indholdet i Lære og Pagter 1:1-4.

1:37

Øvelsesaktivitet

Studér Lukas 5:1-11 og skriv to spørgsmål, der opfordrer eleverne til at lede efter oplysninger, som hjælper dem med at forstå baggrunden og indholdet i disse vers.

Typiske spørgsmål, som hjælper eleverne med at lede efter oplysninger, begynder ofte med disse ord:

  • Ifølge dette vers hvem ?

  • Når man ser på dette vers, hvad ?

  • Hvor i dette vers ?

share iconNedskriv dine to spørgsmål i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til dem og dele dem med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

Spørgsmål, der hjælper eleverne til at analysere baggrund og indhold

Når eleverne kender de grundlæggende detaljer i et skriftsted, skal du stille spørgsmål, der får dem til at analysere detaljerne i historiens forløb, personerne og deres omstændigheder og så videre.

Når de fx studerer Lukas 5:1-11, vil de opdage, at Peter havde fisket hele natten uden held. Du kan stille spørgsmål som følgende for at hjælpe eleverne til at analysere skriftstedet dybere:

  • Hvorfor tror I, at Peter tøvede med at begynde at fiske igen?

  • Hvorfor tror I, at Frelseren bad Peter om dette?

Studér afsnittene med titlen »At hjælpe de studerende til bedre at forstå baggrunden og indholdet i skrifterne« i afsnit 5.1.2 på side 60 i håndbogen Evangelisk undervisning og læring. Understreg ord eller udtryk, der hjælper dig til at forstå, hvordan du kan stille spørgsmål, der hjælper eleverne til at analysere baggrund og indhold, som vil styrke og berige deres forståelse af skrifterne.

video iconSe videoen »Stil spørgsmål: Analyse af baggrund og indhold« (1:45), som findes på churchofjesuschrist.org. I denne video stiller en seminarlærer spørgsmål, der opfordrer eleverne til at analysere baggrunden for og indholdet i Lære og Pagter 1:1-4.

1:46

Øvelsesaktivitet

Fra de oplysninger, som du har indsamlet fra Lukas 5:1-11, skal du skrive to spørgsmål, der opfordrer eleverne til at analysere skriftstedets betydning.

Typiske spørgsmål, der hjælper eleverne til at analysere baggrund og indhold, begynder ofte som følgende:

  • Hvorfor mener du ?

  • Hvorfor er det således, at ?

  • Hvordan er det, at ?

share iconNedskriv dine to spørgsmål i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til dem og dele dem med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

woman writing on whiteboard

Stil spørgsmål, der hjælper eleverne til at forstå læresætninger og principper

Når du stiller spørgsmål, der hjælper eleverne til at identificere læresætninger og principper, skal du opfordre dem til både at opdage og tydeligt udtrykke vigtige sandheder, som de har fundet.

Når de fx har studeret historien om Nefi, der får fat i bronzepladerne, kan du spørge: »Hvilket princip belyses ved Nefis held med at få bronzepladerne på trods af store vanskeligheder?« Dette opfordrer eleverne til at identificere og udtrykke en læresætning eller princip med deres egne ord, så som jeg kan opnå store ting, når jeg gør det, som Herren beder mig om.

Studér afsnittene under titlen »At hjælpe de studerende til at finde frem til evangeliets principper og læresætninger« på side 60-61 i din håndbog Evangelisk undervisning og læring. Understreg ord eller udtryk, der kan hjælpe med at tydeliggøre vigtigheden af at stille spørgsmål, som opfordrer eleverne til at identificere læresætninger og principper.

video iconSe videoen »[Stil spørgsmål: Find læresætninger og principper]« (0:42), som findes på churchofjesuschrist.org. I denne video drøfter en klasse 2 Mosebog 17, der indeholder beretningen om Moses, som holder sine hænder op, så den israelske hær kunne få overtaget i kampen. Når du ser videoen, så se efter, hvordan læreren beder klassen om at identificere et princip fra beretningen.

0:42

Øvelsesaktivitet

Studér Lukas 5:1-11 og skriv et spørgsmål, der opfordrer eleverne til at identificere en læresætning eller princip.

Det følgende er eksempler på typiske spørgsmål, der opfordrer eleverne til at identificere læresætninger og principper:

  • Hvilket princip belyses i dette skriftsted?

  • Hvad er denne histories morale eller pointe?

  • Hvad tror du, at skribenten havde til hensigt, at vi skulle lære?

share iconSkriv dit spørgsmål ned i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til det og dele det med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

girls in classroom

Stil spørgsmål, der hjælper eleverne til at forstå læresætninger og principper

Når eleverne har identificeret en læresætning eller et princip, skal du stille spørgsmål, der hjælper klassen til at forstå (1) hvad læresætningen eller princippet betyder og (2) hvordan læresætningen eller princippet er relevant i dag. Når klassen fx har identificeret princippet »Med Gud er intet umuligt« (Luk 1:37), kan du stille spørgsmål som »Hvad tror I, at ordet umuligt betyder?« og »Hvorfor tror I, at vi skal forstå dette princip i dag?«

Studér afsnittene under titlen »At hjælpe de studerende til at udvikle en dybere forståelse af principperne og læresætningerne« på side 61 i din håndbog Evangelisk undervisning og læring. Understreg ord eller udtryk, der tydeliggør vigtigheden af at stille spørgsmål, som opfordrer eleverne til at forstå læresætninger og principper.

video iconSe videoen »Stil spørgsmål: Forstå læresætningerne og principperne« (0:41), som findes på churchofjesuschrist.org. I denne video introducerer en institutlærer et princip for sine studerende og stiller et spørgsmål, der hjælper dem til at få en dybere forståelse for det princip.

0:41

Øvelsesaktivitet

Studér Lukas 5:1-11 og skriv to spørgsmål, der hjælper eleverne til at få en dybere forståelse for det følgende princip: Hvis vi gør det, som Herren beder os om, selvom vi ikke forstår hvorfor, kan han give os større velsignelser end vi forventer.

Typiske spørgsmål, der hjælper eleverne til at forstå læresætninger og principper, begynder ofte som følgende:

  • Hvad tror I, at der menes med ?

  • Hvorfor mener I ?

  • Hvordan ville I forklare ?

share iconNedskriv dine to spørgsmål i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til dem og dele dem med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

girl talking

Stil spørgsmål, der hjælper eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af læresætninger og principper

Du kan hjælpe eleverne til personligt at føle sandheden og vigtigheden af et princip ved at stille spørgsmål, der opfordrer dem til at dele oplevelser og vidnesbyrd. De kan også være modtagelige for et princip, når andre har vidnet om dets påvirkning i deres liv.

Når din klasse fx har fået en dybere forståelse for princippet Med Gud er intet umuligt (Luk 1:37), kan du stille dem følgende spørgsmål: »Tænk på et tidspunkt, hvor Gud hjalp dig eller en, du kender, med at gøre noget, der virkede umuligt. Hvordan styrkede den oplevelse dit vidnesbyrd om Guds kraft?«

Studér afsnit 5.1.3 på side 61-62 i din håndbog Evangelisk undervisning og læring. Understreg ord eller udtryk, der tydeliggør vigtigheden af at stille spørgsmål, som hjælper eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af læresætninger og principper.

video iconSe videoen »Stil spørgsmål: Tilskynd til at udtrykke følelse og vidnesbyrd« (0:48), som findes på churchofjesuschrist.org. I denne video drøfter klassen et princip fra Alma 7. Bemærk, hvordan læreren stiller et spørgsmål, der hjælper eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af princippet.

0:48

Øvelsesaktivitet

Studér Lukas 5:1-11 og skriv to spørgsmål, der hjælper eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af det følgende princip: Hvis vi gør det, som Herren beder os om, selvom vi ikke forstår hvorfor, kan han give os større velsignelser end vi forventer.

Typiske spørgsmål, der hjælper eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af læresætninger og principper, begynder ofte som følgende:

  • Hvornår har I set ?

  • Hvornår har I følt ?

  • Hvordan ved I, ?

  • Hvordan er jeres liv blevet anderledes på grund af ?

share iconNedskriv dine to spørgsmål i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til dem og dele dem med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

man in front of whiteboard

Stil spørgsmål, der opfordrer eleverne til at anvende læresætninger og principper

Selv når eleverne forstår og føler sandheden og vigtigheden af et princip, skal de stadig vælge at anvende det i deres liv. Din rolle som lærer er at stille spørgsmål, der hjælper dem til at overveje, hvordan de anvender evangeliske principper i deres nuværende og fremtidige situation. Efter en samtale i klassen om fx princippet om at med Gud er intet umuligt (Luk 1:37), kan du spørge: »Hvordan vil I sætte jeres lid til Gud, når I står over for en situation, der virker umulig?«

Fordi nogle svar kan være personlige eller følsomme, kan du eventuelt få dem til skrive deres svar på denne type spørgsmål i deres studiebog i stedet for at dele deres svar med klassen.

Studér afsnit 5.1.4 på side 62 i din håndbog Evangelisk undervisning og læring. Understreg ord eller udtryk, der tydeliggør vigtigheden af at stille spørgsmål, som opfordrer eleverne til at anvende læresætninger og principper.

video iconSe videoen »Stil spørgsmål: Tilskynd til anvendelse« (0:50), som findes på churchofjesuschrist.org. I denne video drøfter klassen et princip fra Lukas 5:12-26. Bemærk, hvordan læreren stiller spørgsmål, der hjælper eleverne til at overveje, hvordan de kan anvende princippet i deres liv.

0:50

Øvelsesaktivitet

Studér Lukas 5:1-11 og skriv et spørgsmål, der hjælper eleverne til at overveje, hvordan de kan anvende det følgende princip: Hvis vi gør det, som Herren beder os om, selvom vi ikke forstår hvorfor, kan han give os større velsignelser end vi forventer.

Typiske spørgsmål, der hjælper eleverne til at forstå læresætninger og principper, begynder ofte som følgende:

  • Hvad kan I forandre for at gøre det bedre ?

  • Hvad vil I gøre, fordi ?

  • Hvordan vil I ?

share iconNedskriv dit spørgsmål i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til det og dele det med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

Stil spørgsmål fra Lærerens hæfte

En af dine største ressourcer til at finde eksempler på effektive spørgsmål er Lærerens hæfte. Hver lektion indeholder forslag til spørgsmål, du kan overveje at anvende i din lektion. Mange spørgsmål i Lærerens hæfte har til hensigt at hjælpe eleverne til at anvende elementer af læringsmønstret.

Når du søger at forbedre dine evner til at skrive spørgsmål, kan du finde det lærerigt at gennemgå spørgsmålene i Lærerens hæfte for bedre at forstå karaktertrækkene ved gode spørgsmål.

Sammenfatning og anvendelse

Principper, jeg vil huske

  • At stille og besvare spørgsmål er kernen i al læring og undervisning.

  • At stille gode spørgsmål er en af de vigtigste færdigheder, en lærer kan udvikle.

  • Anvendelse af gode spørgsmål kan hjælpe dig og dine elever med at få et specifikt og tilsigtet resultat.

  • At lære at sammensætte gode spørgsmål kræver tid, indsats og øvelse.

Ældste Richard G. Scott

»Formuler nøje spørgsmål, som stimulerer til tankevirksomhed. Selv om svarene ikke er fuldkomne, vil det øge sandsynligheden for at vigtige lektier bliver lært« (Richard G. Scott, »At forstå og efterleve sandheden«, en aften med ældste Richard G. Scott, 4. feb. 2005, s. 3, si.churchofjesuschrist.org).

»Derfor, hvad?«

For at afslutte denne læringsoplevelse skal du skrive nogle ting ned, som du vil gøre baseret på de principper, du har lært i dag.