Yderligere hjælp til lærerudvikling
Læringsoplevelse 14: Introduktion til Evangelisk mesterlære


»Læringsoplevelse 14: Introduktion til Evangelisk mesterlære«, Ny hjælpekilde til lærerudvikling: Et lærerudviklingstillæg til håndbogen Evangelisk undervisning og læring, 2016

»Læringsoplevelse 14«, Ny hjælpekilde til lærerudvikling

Læringsoplevelse 14

Introduktion til Evangelisk mesterlære

Overblik

Denne læringsoplevelse dækker følgende områder:

  • Forstå formålene og de ønskede resultater for Evangelisk mesterlære

  • At lære og anvende guddommelige principper for opnåelse af åndelig kundskab i Evangelisk mesterlære

  • At mestre Jesu Kristi evangeliums lære

  • Implementering af Evangelisk mesterlære i klasseværelset

Bemærk: Denne læringsoplevelse giver et overblik over principper og øvelser til Evangelisk mesterlære. Se Evangelisk mesterlære, hoveddokument, uddelingsarket »Oversigt over Evangelisk mesterlære« og doctrinalmastery.churchofjesuschrist.org for en uddybende gennemgang.

Hovedområder

Hvorfor Evangelisk mesterlære?

Som lærere i seminar og institut forsøger vi at hjælpe eleverne til at bygge deres fundament på Jesus Kristus ved at hjælpe dem til at forstå, tro og leve i henhold til hans lære (se Hel 5:12). Men i dag oplever både lærere og elever store udfordringer ved at opbygge tro på Jesus Kristus. Overvej nogle eksempler på disse udfordringer i jeres liv og jeres elevers liv. Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet nogle af disse udfordrende situationer som elever og lærere står over for:

Ældste M. Russell Ballard

»De dage, hvor eleverne blev beskyttet mod folk, som angreb Kirken, er fortid …

Ikke alle af jeres elever har den nødvendige tro til at stå ansigt til ansigt med udfordringerne …

[Vi lever i] en tid hvor eleverne har direkte adgang til stort set alt om Kirken fra alle mulige vinkler. I dag er det, de ser på deres mobil sikkert ligeså udfordrende for deres tro, som det er trosfremmende …

I lyset af disse udfordringer godkendte uddannelseskomiteen for nylig et initiativ i seminar, som hedder Evangelisk mesterlære … Dette nye initiativ fokuserer på at opbygge og styrke elevernes tro på Jesus Kristus og indgyde i dem en større evne til at efterleve og anvende evangeliet i deres liv …

Dette initiativ er inspireret og rettidigt. Det vil have en vidunderlig indflydelse på vores unge« (se M. Russell Ballard, »Muligheder og ansvar for religionsundervisere i Kirkens Uddannelsessystem i det 21. århundrede«,«, tale til CES-undervisere, 26. feb. 2016).

Hvad er Evangelisk mesterlære?

videoikonForstå Evangelisk mesterlære-initiativet bedre ved at se videoen »What Is Doctrinal Mastery?« (Hvad er Evangelisk mesterlære?) (3:53), tilgængelig på churchofjesuschrist.org. Når I ser den, hav da følgende spørgsmål in mente:

  • Hvorfor er Evangelisk mesterlære inspireret og passende for unge i dag?

  • Hvad er de ønskede resultater af Evangelisk mesterlære?

4:3

Ønskede resultater for Evangelisk mesterlære

Evangelisk mesterlære nederste grafiske lag

Evangelisk mesterlære fokuserer på to mål:

  • At lære og anvende guddommelige principper for opnåelse af åndelig kundskab

  • At mestre Jesu Kristi evangeliums læresætninger og de skriftsteder, hvori læresætningen fremgår

Disse to resultater komplementerer hinanden og kan hjælpe eleverne til at bygge deres fundament på Jesus Kristus og hans lære. Når de opnår disse resultater, øger de deres omvendelse og kan hjælpe andre til at gøre det samme.

I denne læringsoplevelse vil vi undersøge hvert resultat af Evangelisk mesterlære mere detaljeret, se hvordan de implementeres i klasseværelset og bedre forstå, hvordan eleverne kan blive endnu mere velsignet af Jesus Kristus og hans lære.

Opnå åndelig kundskab

Det første resultat er at hjælpe jeres elever til at lære og anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab. Gud ved alt og er kilden til al sandhed. Fordi han elsker os, ønsker han at hjælpe os til at finde sandhed, når vi stræber efter at kende og forstå hans lære, og når vi søger svar på vores spørgsmål og bekymringer.

Overvej, mens I gennemgår dette afsnit, nogle af de spørgsmål og bekymringer som jeres elever kan have, såsom: »Hvorfor er der så megen lidelse i verden?« »Praktiserede Joseph Smith flerkoneri?« og »Elsker Gud mig?«

Evangelisk mesterlære grafisk lag for at opnå åndelig kundskab

Følgende tre principper for at opnå åndelig kundskab kan vejlede både lærere og elever, når de forsøger at lære og forstå evig sandhed, besvare spørgsmål og bekymringer og tage beslutninger i deres daglige liv:

  • Handl i tro

  • Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  • Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt angivne kilder

Hvert af disse principper er yderligere forklaret og vist i følgende afsnit.

Handl i tro

Når vi handler i tro, har vi tillid til Gud og vender os til ham først gennem oprigtig bøn, studium og lydighed. Vi sætter vores lid til det, vi allerede ved er sandt og bliver ved med at søge svar. Vi stoler på at vores spørgsmål og bekymringer vil blive besvaret og løst ifølge Herrens tidsplan.

videoikonSe videoen »Handl i tro: Stenhuggeren« (4:58), som findes på churchofjesuschrist.org. Se efter hvordan spørgsmål og bekymringer kan blive besvaret over tid ved at vedblive med at handle i tro, når I ser videoen.

4:56

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

Ved at undersøge spørgsmål, bekymringer, sociale sager og historiske begivenheder ud fra frelsesplanen eller Frelserens lærdomme, indbyder vi Helligånden til at hjælpe os til at se ting, som Herren ser dem. Vi har fokus på de vigtige dele i evangeliet og bliver ikke distraheret af mindre betydningsfulde detaljer.

videoikonSe videoen »Examining Questions with an Eternal Perspective«(Undersøg spørgsmål ud fra et evigt perspektiv) (2:56) , som findes på churchofjesuschrist.org. Når I ser videoen, så se hvordan vi kan omformulere spørgsmål eller bekymringer (eller se dem fra en anden vinkel) og se på ideer ud fra Herrens standard for sandhed snarere end at acceptere verdens præmisser eller antagelser. Når I ser den, hav da følgende spørgsmål in mente:

  • Hvordan hjælper en forståelse af vor himmelske Faders frelsesplan og hans lære jeres elever til bedre at se deres spørgsmål eller bekymringer ud fra et evigt perspektiv?

2:56

deleikonNedskriv jeres svar til disse spørgsmål i en studiebog eller et andet sted, hvor I kan henvise til dem og dele dem med jeres videreuddannelsesleder eller -gruppe.

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt fastsatte kilder

Når vi søger yderligere forståelse gennem guddommeligt angivne kilder, opnår vi åndelig kundskab gennem Helligånden, skrifterne, profeter, forældre, kirkeledere og andre pålidelige kilder. Når vi lærer af disse kilder, lærer vi at skelne sandhed fra fejl.

Tænk på guddommeligt angivne kilder som I og jeres elever kan bruge til at søge yderligere forståelse, såsom skrifterne og taler fra generalkonferencer. Overvej også andre pålidelige kilder som I kan bruge, såsom kilderne på siden »Gospel Topics, Essays, and Other Resources« på churchofjesuschrist.org.

Evangelisk mesterlære, hoveddokument aktivitet

Studér afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument for at gennemgå og blive bekendt med principperne for at opnå åndelig kundskab. Gennemgå de tre principper for at opnå åndelig kundskab beskrevet i dette afsnit og understreg andre vigtige dele af at opnå åndelig kundskab.

At mestre læren

Det andet resultat af Evangelisk mesterlære er at mestre Jesu Kristi evangeliums lære. Ved at mestre læren kan eleverne blive bedre til at bruge principper for at opnå åndelig kundskab i deres søgen efter sandheden.

Evangelisk mesterlære grafisk lag for at mestre læren

Følgende er tre vigtige elementer af at mestre læren:

  • Forstå evangeliske emner og lærdomsmæssige nøgleudtalelser

  • Kende mesterlæreskriftsteder

  • Forklare og anvende lære

Forstå læresætninger og lærdomsmæssige nøgleudtalelser

Udover principper for at opnå åndelig kundskab vil eleverne studere ni læresætninger. Hver læresætning indeholder lærdomsmæssige udtalelser, der er vigtige for dem at forstå, tro på og anvende. Nogle af lærdomsmæssige udtalelser i Evangelisk mesterlære, hoveddokument kaldes lærdomsmæssige nøgleudtalelser. Disse nøgleudtalelser er forbundet med mesterlæreskriftsteder, der hjælper med at forklare visse dele af den lærdomsmæssige udtalelse.

Kend mesterlæreskriftsteder

Der er 25 mesterlæreskriftsteder til hvert kursus (100 skriftsteder i alt). Disse skriftsteder hjælper med at undervise i dele af nøgleudtalelserne forbundet med hver læresætning. For eksempel er følgende lærdomsmæssige nøgleudtalelse forbundet med et mesterlæreskriftsted fra læresætningen »Jesu Kristi forsoning« »[Jesu Kristi] offer kommer os alle til nytte og viser alle vor himmelske Faders børns umådelige værdi (se L&P 18:10-11)« (Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2016, s. 6). Det er en vigtig del af jeres arbejde som lærer at hjælpe eleverne til at huske og finde disse skriftsteder og forstå, hvordan de hjælper til at undervise i Frelserens lære.

Forklar og anvend lære

En vigtig del af at mestre Jesu Kristi evangeliums lære er at være i stand til at forklare hver lærdomsmæssige nøgleudtalelse og forstå, hvordan mesterlæreskriftstederne hjælper til at undervise i de nøgleudtalelser. Når eleverne forstår læren og kan finde og huske mesterlæreskriftsteder og de tilknyttede lærdomsmæssige nøgleudtalelser, kan de bedre anvende læren og forklare den til andre. Som præsident Boyd K. Packer (1924-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Den sande lære ændrer, når den forstås rigtigt, holdning og opførsel« (»Små børn«, Stjernen, jan. 1987, s. 13).

Evangelisk mesterlære, hoveddokument, aktivitet

Skim hurtigt de ni læresætninger i Evangelisk mesterlære, hoveddokument for at se, hvordan de er organiseret. Studér første afsnit i læresætning 3, »Jesu Kristi forsoning«, og se efter, hvordan mesterlæreskriftstedet er integreret i læresætningen og hjælper til at undervise i den lærdomsmæssige nøgleudtalelse, der kommer lige efter. Tænk over, hvordan denne lære kan hjælpe eleverne til at bygge deres fundament på Jesus Kristus og begynde at besvare deres egne spørgsmål og bekymringer, såsom »Elsker Gud mig?«

Evangelisk mesterlære i klasseværelset

Evangelisk mesterlære sidste grafiske lag

Nu når I kender til resultaterne af Evangelisk mesterlære, og hvordan de kan hjælpe eleverne til at bygge deres fundament på Jesus Kristus, vil vi undersøge, hvordan de skal bruges og blive undervist om i klasseværelset.

Læseplanen for Evangelisk mesterlære hjælper lærere og elever til at lære og anvende principper relateret til at opnå åndelig kundskab og de ni læresætninger. Hoveddelene i læseplanen omfatter:

  • Forstå læren: En række læringsaktiviteter eller afsnit, der hjælper elever til at udvikle en større forståelse af hver læresætning, den tilknyttede lærdomsmæssige nøgleudtalelse og det tilhørende mesterlæreskriftsted.

  • Øvelser: Øvelser, der består af problemanalyser, rollespil, scenarier og spørgsmål for at hjælpe eleverne til at anvende principper for at opnå åndelig kundskab og læren i nutidige situationer og relevante spørgsmål.

  • Gennemgang af Evangelisk mesterlære: Aktiviteter, der hjælper elever til at finde, huske og mestre lærdomsmæssige udtalelser og de tilhørende mesterlæreskriftsteder.

Aktivitet for lærermateriale til Evangelisk mesterlære

Se hvordan Evangelisk mesterlære ser ud i klasseværelset ved at åbne dit lærermateriale til Evangelisk mesterlære på lektionen »Jesu Kristi forsoning«. Undersøg følgende klasseværelsesøvelser i lektionen: (1) Forstå læresætningen, (2) øvelser og (3) gennemgang af Evangelisk mesterlære. Bemærk at i øvelserne forstå læren står lærdomsmæssige nøgleudtalelser med fed skrift og er tilknyttet mesterlæreskriftsteder for at hjælpe eleverne til at mestre læren. Bemærk at i øvelserne bliver eleverne bedt om at forklare og anvende læren til spørgsmål og bekymringer fra deres eget og andres liv. Når de deltager i øvelser er det vigtigt at bruge principper for at opnå åndelig kundskab. Bemærk til sidst at gennemgang af Evangelisk mesterlære er lavet til at hjælpe elever til at finde, huske og mestre lærdomsmæssige udtalelser og de tilhørende mesterlæreskriftsteder.

Aktivitet for lærermateriale til Evangelisk mesterlære

Oplev selv hvordan Evangelisk mesterlære kan bruges i klasseværelset ved at åbne jeres lærermateriale til Evangelisk mesterlære på lektionen »Jesu Kristi forsoning«. Lav en øvelse. Forestil jer, hvad jeres elever kan gøre og føle i klassen, og hvordan de vil bruge det, de lærer om principper for at opnå åndelig kundskab og dele af at mestre læren. Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan Evangelisk mesterlære hjælpe elever til at styrke deres tro på Jesus Kristus og forståelse af hans lære?

  • Hvordan kan Evangelisk mesterlære yderligere tage fat på elevernes spørgsmål og bekymringer (i dette tilfælde »Elsker Gud mig?«)?

deleikonNedskriv dine svar til disse spørgsmål i en studiebog eller et andet sted, hvor du kan henvise til dem og dele dem med din videreuddannelsesleder eller -gruppe.

Jeres elever vil blive velsignet, når de indarbejder principper og øvelser i Evangelisk mesterlære i deres liv.

videoikonSe videoen »Opnå åndelig kundskab: Madisons beretning« (8:36), der findes på churchofjesuschrist.org. I denne video bruger en ung pige, der hedder Madison, principper for at opnå åndelig kundskab til at modtage svar på hendes spørgsmål og til at undervise og hjælpe andre til at kende sandheden. Når I ser den, hav da følgende spørgsmål in mente:

  • Hvordan kan Evangelisk mesterlære hjælpe jeres elever til at bygge deres fundament på Jesus Kristus og hans lære?

  • Hvordan kan principper for at opnå åndelig kundskab hjælpe jer til at lede en elev til at lære sandhed og finde svar på sine spørgsmål?

  • Hvordan kan principper for Evangelisk mesterlære være med til, at jeres elever kan hjælpe andre til at opnå åndelig kundskab?

8:35

Yderligere overvejelser for Evangelisk mesterlære

De følgende overvejelser vil hjælpe jer til at bruge Evangelisk mesterlære i jeres klasseværelse bedst muligt. Søg Herrens hjælp og jeres lokale koordinators vejledning til at beslutte, hvordan Evangelisk mesterlære bedst kan implementeres i jeres opgave og til jeres elever.

  • Brug uddelingsarket »Oversigt over Evangelisk mesterlære«, der findes i tillægget i dette hæfte til at gennemgå og huske hver del i Evangelisk mesterlære, og hvordan hver del supplerer hinanden.

  • Evangelisk mesterlære og fortløbende skriftstedsundervisning er adskilte og særskilte og er begge vigtige elementer i elevernes oplevelse i seminar. For at undervise vellykket i begge dele, må I nøje planlægge jeres lektioner ved at bruge den foreslåede læseplan, sammen med jeres lokale behov.

  • Men koncepter og principper for Evangelisk mesterlære kan stadig anvendes i de fortløbende lektioner eller i andre situationer i løbet af året, når der opstår spørgsmål eller bekymringer i klassen. Ved at fremhæve mesterlæreskriftsteder, når I støder på dem i jeres fortløbende studium af skrifterne, vil det give eleverne en større forståelse for baggrunden for og indholdet i hvert skriftsted samt forstærke vigtigheden af de sandheder, som skriftstederne hver især lærer dem.

  • Mesterlæreskriftsteder bygger på og erstatter programmet med mesterskriftsteder. Mesterskriftsteder fra tidligere udgivelser bør erstattes med mesterlæreaktiviteter og -skriftsteder.

  • For mere indblik og vejledning, gå til doctrinalmastery.churchofjesuschrist.org.

Sammenfatning og anvendelse

Principper, jeg vil huske

  • Evangelisk mesterlære er et inspireret initiativ til at velsigne vores elever, når de udvikler sig og møder svære udfordringer.

  • Evangelisk mesterlære fokuserer på to mål: (1) At lære og anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab og (2) at mestre Jesu Kristi evangeliums lære og de skriftsteder, hvori læren fremgår.

  • At hjælpe elever til at opnå disse mål for Evangelisk mesterlære vil hjælpe dem til at bygge deres fundament på Jesus Kristus, når de kommer til at forstå, tro og leve i henhold til hans lære.

Ældste Kim B. Clark

»Mesterlære er et program i seminar, der har tre formål: For det første at hjælpe eleverne til at lære, hvordan de opnår åndelig kundskab; for det andet at hjælpe dem til at kende og forstå Frelserens lære – dette betyder både at kende sand lære i deres sind og forstå sand lære i deres hjerte, og vi ønsker, at det skal være dybt i deres hjerte, og for det tredje at hjælpe dem til at lære, hvordan de anvender læren i deres liv, både ved selv at efterleve den og bruge den til at svare på spørgsmål, som deres venner kan have, eller for at undervise og hjælpe andre til at kende sandheden« (Kim B. Clark, »Evangelisk mesterlære og dyb indlæring«, tale til CES-undervisere, 17. feb. 2017).

Og hvad så?

For at afslutte denne læringsoplevelse skal du nedskrive nogle ting, som du vil gøre baseret på de principper, du har lært i dag.