Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 2


Gennemgang af evangelisk mesterlære 2

Lær henvisninger og nøglesætninger udenad

Teen girl talking to two other teens.

At lære skriftsteder og deres lærdomme udenad, kan hjælpe dig på mange måder. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med at lære henvisninger og nøglesætninger, der hører til nogle af mesterlæreskriftstederne i Det Nye Testamente, udenad.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan kendskab til skriftstedshenvisninger og deres lærdomme kan hjælpe dem i deres liv.

Mulige læringsaktiviteter

I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at give en lektion i mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller -koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert mesterlæreskriftsted, i løbet af seminarperioden.

Brug skrifterne til at dele evangeliet

Bed eleverne om at dele indsigt fra aktiviteten Elevforberedelse i denne del af lektionen.

Forestil dig, at du diskuterer religiøse overbevisninger med din veninde Sylvia. Hun går i en lokal kristen kirke og studerer flittigt Bibelen og lærer af den. Sylvia spørger dig om din overbevisning om Jesus Kristus, dåb og præstedømmet.

  • Hvor tryg ville du være ved at besvare Sylvias spørgsmål? Hvorfor?

  • Hvordan kan kendskab til mesterlæreskriftsteder og deres nøglesætninger hjælpe i denne situation?

  • Hvilke situationer har du oplevet, hvor det ville have været nyttigt at kende skriftsteder godt nok til at kunne bruge dem?

Denne lektion kan hjælpe dig med at forberede dig på sådanne situationer og at reflektere over sandhederne i følgende mesterlæreskriftsteder. Overvej at markere disse skriftsteder og deres nøglesætninger, hvis du ikke har gjort det endnu.

Overvej elevernes behov for at afgøre, hvor mange mesterlæreskriftsteder, der skal understreges i denne lektion. Vis følgende diagram, så eleverne kan støtte sig til det, indtil de har færdiggjort deres kort.

Skriftstedshenvisning

Nøgleskriftsteder

Lukas 2:10-12

»I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.«

Johannes 3:5

»Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.«

Johannes 3:16

»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.«

Matthæus 5:14-16

»Således skal jeres lys skinne for mennesker«

Matthæus 11:28-30

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.«

Matthæus 16:15-19

Jesus sagde: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget.«

Johannes 7:17

»Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende … min lære.«

Matthæus 22:36-39

»Du skal elske Herren din Gud … Du skal elske din næste«.

Lukas 22:19-20

Jesus Kristus befalede: Deltag i nadveren »til ihukommelse af mig«.

Johannes 17:3

»Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og … Jesus Kristus.«

Lukas 24:36-39

»En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.«

Doctrinal Master - Matthew - John

Huskekort

Tilpas følgende instruktioner, baseret på de mesterlæreskriftsteder, der vil blive studeret i lektionen. Elever, der har adgang til elektroniske enheder, kan bruge en app eller et program til at oprette kortene på deres enheder. Ellers kan et stykke papir deles ud til hver elev under denne aktivitet.

Følgende instruktioner er baseret på, at du vælger at lære seks henvisninger og deres nøglesætninger. Hvis du vælger at lære flere, kan du justere aktiviteten, så du kan oprette et tilstrækkeligt antal kort.

Brug en hel side på et stykke papir til at lave to kolonner med tre felter af samme størrelse i hver kolonne. Vend papiret om, og gør det samme på den side. Vælg en af følgende måder at lave huskekort på, der kan hjælpe dig med at huske disse skriftstedshenvisninger og nøglesætninger.

Mulighed A: Huskekort med billeder

  1. Skriv på den ene side af papiret en skriftstedshenvisning, som du har valgt i et felt.

  2. Vend papiret om. I det samme felt på den modsatte side tegner du et enkelt billede til at hjælpe dig med at huske henvisningens nøglesætning. For eksempel, til Matthæus 5:14-16 kan du tegne noget som følgende som hjælp til at huske nøglesætningen »Således skal jeres lys skinne for mennesker.«

    Illustration of people with a lightbulb. One person is alone representing letting your light shine.

    Gentag disse trin for hvert af de mesterlæreskriftsteder, du valgte til denne lektion.

Mulighed B: Huskekort med henvisning og nøglesætning

I din studiebog omskriver du hvert af de mesterlæreskriftsteder, du har valgt, på en måde, der hjælper dig med bedre at forstå skriftstedets budskab. For eksempel kan du omskrive Johannes 3:5 på følgende måde: »Jesus forklarede, at man ikke kan komme ind i Himmeriget uden at blive døbt og modtage Helligåndens gave.«

  1. Skriv på den ene side af papiret en skriftstedshenvisning i hvert felt.

  2. Vend papiret om, og skriv nøglesætningen (vist i diagrammet) i det felt, der har den korrekte henvisning på den modsatte side. Gør dette for hvert felt.

Klip hvert afsnit ud i små kort, og brug dem til at lære disse skriftstedshenvisninger og nøglesætninger udenad. Overvej at søge hjælp fra familiemedlemmer og venner for at lære dem udenad.

Del eleverne op parvis for at begynde at lære skriftsteder og nøglesætninger udenad ved hjælp af kortene. Giv eleverne tid nok til denne aktivitet. Overvej at bede eleverne om at skifte makker hvert andet minut. Mind dem om scenariet med Sylvia, og giv dem tid til at svare på følgende spørgsmål.

  • Hvilke skriftsteder og nøglesætninger, synes du, ville være mest nyttige for Sylvia, og hvorfor?

  • Hvilke sandheder om Frelseren kan du dele med hende ved hjælp af disse skriftsteder?

  • Hvordan kan du få hjælp til at huske henvisninger og sandheder fra skrifterne?