Gennemgang af evangelisk mesterlære 5
Lær at huske mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøgleskriftsteder udenad
At huske skriftsteder og det, de lærer, kan velsigne dig på mange måder. Denne lektion hjælper dig med at huske skriftstedshenvisninger og nøglelæresætninger til mesterlæreskriftsteder.
Mulige læringsaktiviteter
Håb i Jesus Kristus
Håb er »den sikre forventning om og længsel efter de velsignelser, som loves de retfærdige«, deriblandt »evigt liv ved tro på Jesus Kristus« (Guide til skrifterne, » Håb «, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/hope?lang=dan).
Skriv i din studiebog, hvorfor du eventuelt ønsker eller har brug for at føle mere håb.
Apostlen Paulus skrev: »Så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet« ( Rom 15:4).
-
Hvilke lærdomme eller sandheder om Jesus Kristus, der giver dig håb, har du lært af mesterlæreskriftsteder? Hvordan giver de dig håb?
-
Hvordan kan det at lære mesterlæreskriftsteder og deres centrale sandheder udenad hjælpe dig med at modtage yderligere håb fra Frelseren?
I denne lektion får du mulighed for at lære skriftstedshenvisningerne og nøglesætningerne i skemaet herunder udenad. Når du gør det, så afgør, hvilke af de følgende skriftsteder og nøgleskriftsteder der giver dig mest håb og hvorfor.Overvej at markere disse skriftsteder sammen med deres nøglesætninger, hvis du ikke allerede har gjort det.
Skriftstedshenvisning |
Nøgleskriftsteder |
»I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.« | |
»Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.« | |
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.« | |
»Således skal jeres lys skinne for mennesker« | |
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.« | |
Jesus sagde: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget.« | |
»Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende … min lære.« | |
»Du skal elske Herren din Gud … Du skal elske din næste.« | |
Jesus Kristus befalede: Deltag i nadveren »til ihukommelse af mig.« | |
»Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og … Jesus Kristus.« | |
»En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« |
Bland og match
Tag et stykke papir og klip det i fire lige store strimler. Vælg mindst fire skriftsteder fra diagrammet. Skriv én skriftstedshenvisning og den tilhørende nøglesætning på hver papirstrimmel.
Adskil derefter nøglesætninger og deres henvisninger med et klip, som i det følgende eksempel (»/« angiver, hvor der skal klippes).
Johannes 7:17 / »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud.«
Efter at have gjort dette med mindst fire skriftstedshenvisninger og nøglesætninger, lægger du papirstrimlerne i en bunke og blander dem.
Prøv nu at matche hver henvisning med den korrekte nøglesætning uden at bruge hjælp. Overvej at gøre dette to til tre gange. Du kan måske holde øje med tiden for at se, hvordan du kan forbedre din hastighed, hver gang du gør det.
Forøg nu sværhedsgraden i denne aktivitet ved at adskille sætningerne, som det er gjort i de følgende eksempler (»/« angiver, hvor der skal klippes).
Matthæus 22:36-39 / »Du skal elske / Herren din Gud. … / Du skal elske din næste.«
Matthæus / 22: / 36 / -39 / »Du / skal / elske / Herren / din / Gud. … / Du / skal / elske / din / næste.«
Bland ordene og tallene, og prøv derefter at sætte dem korrekt sammen. Du kan vælge at blande alle ord og tal fra alle henvisningerne på én gang eller blot arbejde med en henvisning ad gangen. Overvej at gøre dette to til tre gange. Du kan måske holde øje med tiden for at se, om du kan forbedre din hastighed, hver gang du gør det.
-
Hvilke fire mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøgleskriftsteder lærte du udenad?
-
Hvilke af disse skriftsteder er mest nyttige for dig i dit liv lige nu?
-
Hvilke af disse skriftsteder giver dig mest håb i Jesus Kristus? Hvorfor?