Seminar
Matthæus 15-17; Markus 7-9


Matthæus 15-17; Markus 7-9

Overblik

Jesus irettesatte de skriftkloge og farisæerne, der brugte overleveringer som en undskyldning for at bryde Guds bud. Peter bar sit vidnesbyrd om Jesus, som han modtog ved åbenbaring gennem Helligånden. Frelseren lovede at give Peter præstedømmets nøgler, som han senere gav Peter, Jakob og Johannes på Forklarelsens bjerg. Jesus helbredte sønnen til en mand, der udtrykte sin tro på Frelseren.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.

Matthæus 15:1-9

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at bestemme, hvilke af deres traditioner der hjælper dem med at blive mere som Jesus Kristus, og hvilke der kan adskille dem fra ham.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over deres traditioner, eller deres »tro og skikke, som videregives fra slægt til slægt« (Guide til skrifterne, » Overleveringer «, scriptures.ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/traditions?lang=dan), og hvorfor de overholder dem. Det kan hjælpe eleverne at inddrage deres familier i denne forberedelsesaktivitet.

  • Materialer til eleverne: Papir eller studiebøger

  • Undervisningsforslag til videokonference:Overvej at bruge tavlefunktionen, når eleverne som klasse evaluerer forskellige traditioner og overleveringer, og ikke kun studiebøgerne. Lad eleverne skrive traditioner på tavlen, og at skrive noter og kommentarer på tavlen under hele lektionen.

Matthæus 16:13-18

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at forstå og føle vigtigheden af at modtage et vidnesbyrd om Jesus Kristus fra vor himmelske Fader gennem Helligånden.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op, forberedte på at fortælle, hvordan et vidnesbyrd om Jesus Kristus kan gøre en forskel i en persons liv.

  • Materialer til eleverne: Papir, udskrifter af ældste Ronald A. Rasbands tale »Byg en fæstning af åndelighed og beskyttelse« (Liahona, maj 2019, s. 107-10) til elever, der vælger at lave aktivitet C og ikke har adgang til talen på en elektronisk enhed

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bede en elev eller to om at invitere en nær ven eller et familiemedlem til at deltage i en del af klassen og fortælle om, hvordan de fik deres vidnesbyrd om Jesus Kristus, og hvorfor det er vigtigt for dem.

Matthæus 16:18-19; 17:1-7

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe dig med at forstå meningen med præstedømmets nøgler og deres betydning i Guds frelsesplan.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på en nøgle, de normalt bruger, og til at møde op, forberedt på at fortælle, hvad nøglen skal bruges til, hvorfor den er vigtig, og hvad der ville ske, hvis den gik tabt. Hvis de vil, kan eleverne tage deres nøgler med i klassen.

  • Undervisningsforslag til videokonference:Overvej at opfordre eleverne til at medbringe mindst én nøgle eller et sæt nøgler og beskrive, hvad de bruges til, og hvorfor de er vigtige. Dette kan gøres i begyndelsen af lektionen for at hjælpe eleverne med bedre at forstå præstedømmets nøgler.

Evangelisk mesterlære: Matthæus 16:15-19

Formål med lektionen: Denne lektion giver eleverne mulighed for at øge deres beherskelse af denne doktrin, idet de lærer henvisningen og nøgleudtrykket udenad, forklarer læresætningen og anvender principperne for at opnå åndelig kundskab i en realistisk situation.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, på hvilke måder deres liv bliver velsignet gennem præstedømmets nøgler.

  • Uddelingsark: Uddelingsarket med flere nøgler. Overvej at skaffe sakse til eleverne til at klippe nøglerne ud, eller klip dem ud på forhånd.

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at invitere en lokal præstedømmeleder, der har præstedømmets nøgler, til at komme og besvare spørgsmål om præstedømmets nøgler og dele erfaringer, der kan hjælpe eleverne med at forstå vigtigheden af dem. Præstedømmelederen kan også hjælpe eleverne med anvendelsesaktiviteten.

Markus 9:14-29

Formål med lektionen: Denne lektion hjælper eleverne med at undersøge deres tro på Herren og søge åbenbaring om, hvordan de kan styrke den.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over oplevelser, der har styrket deres tro på Jesus Kristus. De kan også spørge andre mennesker om deres trosfremmende oplevelser.

  • Video: »Jeg tror« (14:43; se fra tidskode 1:12 til 2:59 og eventuelt fra tidskode 5:57 til 10:28)

  • Materialer til eleverne: Papir eller studiebøger