Joseph Smith – Matthæus 1; Matthæus 25; Markus 12-13; Lukas 21
Overblik
I en privat samtale på Oliebjerget besvarede Jesus Kristus sine disciples spørgsmål om hans andet komme. Han fortalte dem, at de »ikke skulle lade [sig] skræmme« (JS–M 1:23). Han underviste også om, hvordan vi forbereder os på hans tilbagekomst, og fortalte lignelserne om de ti brudepiger, talenterne og fårene og bukkene. Denne uge indeholder en gennemgang af evangelisk mesterlære, der hjælper dig til at forstå og forklare de sandheder, der findes i mesterlæreskriftsteder.
Forbered undervisningen
Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.
Joseph Smith – Matthæusevangeliet
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvad Frelseren lærte os om tegnene på hans andet komme, og se frem til den dag, hvor han vender tilbage til jorden.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Joseph Smith – Matthæus 1:22-55 og tænke over deres tanker og følelser om Frelserens andet komme.
-
Materialer: Et lille billede af Jesu Kristi andet komme, som hver elev kan få, hvis det er muligt
-
Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at lade eleverne bruge et minut på at skrive så mange ord eller sætninger på et stykke papir, som de kan komme i tanke om, der besvarer de første to spørgsmål i lektionen. Bed et par af dem om at fortælle om et af deres ord eller sætninger og forklare, hvorfor de skrev det.
Joseph Smith – Matthæus 1:21-37; Lukas 21:25-36
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at undgå bedrag og overvinde frygt for begivenhederne i de sidste dage.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at vurdere, hvordan deres mål for skriftstudiet har hjulpet dem. Eleverne kan også vurdere, om de har haft problemer med at bevare deres mål, og hvordan de gerne vil forbedre sig.
Matthæus 25:1-13
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå og føle vigtigheden af at forberede sig på at møde Herren, når han kommer igen.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at bedømme sig selv på en skala fra 1 til 10 (1 betyder, at man er uenig; 10 betyder, at man er enig) i forhold til følgende udsagn: »Jeg føler mig forberedt til Jesu Kristi andet komme.« Bed dem om at overveje, hvorfor de vurderede sig selv, som de gjorde.
-
Video: »De, der er kloge« (8:43; se fra tidskode 0:00 til 5:41)
-
Uddelingsark: Uddelingsarket med lamperne
-
Forslag til undervisning via videokonference: Når eleverne har skrevet deres nutidige version af lignelsen om de ti brudepiger, kan du overveje at bede en elev om at vælge, hvis lignelse de gerne vil høre. Eller hvis de hellere vil det, kan de ganske enkelt pege op, ned, til venstre eller til højre, og den person, der vises i den position på lærerens computer, kan blive bedt om at dele. (Bemærk: Eleverne vises ikke nødvendigvis i samme rækkefølge på alle computere). Hvis det ønskes, kan denne aktivitet gentages.
Matthæus 25:14-46
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at finde sandheder i lignelsen om talenterne og lignelsen om fårene og bukkene. Det kan også hjælpe eleverne til at forberede sig på Frelserens andet komme.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse enten lignelsen om talenterne (se Matt 25:14-30) eller lignelsen om fårene og bukkene (se Matt 25:31-46) og forberede sig til at dele indsigt, de har fået under deres studium.
-
Uddelingsark: Uddelingsarket om lignelsen om talenterne og lignelsen om fårene og bukkene
-
Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at dele eleverne op i grupper og bruge private rum til at studere de to lignelser. Derefter mødes I igen som klasse for at drøfte dem. Hvis teknologien tillader det, så prøv at besøge de forskellige grupper for at opmuntre og vejlede dem.
Gennemgang af evangelisk mesterlære 9
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få en større forståelse af de sandheder, der findes i mesterlæreskriftstederne. Det kan også hjælpe eleverne med at øve sig i at forklare disse sandheder for andre.
Bemærk: Det kan være nødvendigt at vælge en lektion i mesterlæreskriftsteder i stedet for denne lektion. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne, i løbet af seminaråret.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et mesterlæreskriftsted, de har lært for nylig, og forklare det for nogen.
-
Materiale: Aktiviteten med at matche mesterlæreskriftsteder, der skal vises på tavlen
-
Forslag til undervisning via videokonference: Overvej, før klassen begynder, at bede fire elever om at spille vennernes rolle i aktiviteten om at forklare. Lad dem skiftes til at spørge, hvad mesterlæreskriftstederne betyder, og lad eleverne i klassen svare.