Seminar
Lukas 9:24-26, 57-62


Lukas 9:24-26, 57-62

Jesu Kristi disciple

The disciples are gathered around Jesus, they are sitting together on the ground in a dry grassy field. One of the outtakes includes a lake in the background. Still from a Bible video. Jesus teaching a group in a field.

Jesus Kristus lærte os mange sandheder om, hvordan vi kan blive hans disciple. Denne lektion kan hjælpe dig med at identificere, hvad det vil sige at være en sand Jesu Kristi discipel.

Åndelige gaver. Herren har velsignet dig med åndelige gaver og evner til at påvirke elevernes liv. Stræb efter at finde, udvikle og højne dine åndelige gaver for at tjene Herren og velsigne andre. Du kan finde flere oplysninger om åndelige gaver i Moroni 10:8-19 ; Lære og Pagter 46:8-26 ; 1 Korinther 12:1-11 .

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan de prøver at følge Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

Overvej at indlede klassen ved at bede en elev om at lede klassen i en række øvelser eller enkle aktiviteter. Bed bagefter eleverne om at fortælle, hvad der gjorde det let eller svært at følge lederen.

At blive en Jesu Kristi discipel

Jesus Kristus opfordrede gennem sin tjenestegerning mennesker til at følge ham og blive hans disciple. En discipel er en person, der er blevet døbt, følger Jesus Kristus og stræber efter at leve i overensstemmelse med hans lærdomme. I Lukas 9 læser vi om forskellige principper, der, hvis de følges, kan hjælpe os til at blive en Jesu Kristi discipel.

  • Når du tænker på, hvad du ved om Jesus Kristus, hvorfor ville det så være en stor indsats værd at blive hans discipel?

Color Handouts Icon

Giv eleverne følgende uddelingsark, og bed dem om at arbejde på en af øvelserne hver for sig, eller du kan dele klassen op i grupper og tildele hver af dem en af øvelserne.

Take up your cross

Hvert af de følgende tre afsnit fokuserer på en af Frelserens lærdomme. De kan hjælpe dig i din stræben efter at være Jesu Kristi discipel. Læs afsnittene igennem og vælg en eller flere, du vil fuldføre. Indbyd Helligånden til at give dig personlig åbenbaring om, hvordan du kan anvende det, du lærer, i dit liv.

Tag dit kors op

Læs Lukas 9:23 , og se efter Frelserens krav til at være hans discipel.

  • Hvad lærer dette vers os om at være en sand Jesu Kristi discipel?

Dette vers hentyder til det fysiske kors, som Jesus Kristus bar og led på for at opfylde sin Faders vilje. Selvom vi ikke bliver bedt om at bære et fysisk kors, som Herren gjorde, bliver vi bedt om at følge ham ved at opfylde vor himmelske Faders vilje for os, selv når det er svært.

Læs Joseph Smiths Oversættelse, Matthæus 16:26 og se efter, hvad det betyder at tage sit kors op og følge Jesus Kristus.

Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad det betyder at tage sit kors op. Det kan være en god idé at se videoen »Tag vores kors op« fra tidskode 3:08 til 3:49, der findes på ChurchofJesusChrist.org, eller læse teksten nedenfor.

2:3
Elder Ulisses Soares, Quorum of the Twelve Apostles official portrait.

Vi lærer af skrifterne, at de, der ønsker at tage deres kors op, elsker Jesus Kristus på sådan en måde, at de fornægter sig al ugudelighed og ethvert verdsligt begær og holder hans befalinger.

Vores beslutsomhed om ikke at gøre noget, der er i strid med Guds vilje, og ofre alt, vi bliver bedt om at give, og stræbe efter at følge hans lære, vil hjælpe os til at holde ud på Jesu Kristi evangeliums sti – selv i tider med modgang, svaghed i vores sjæl eller det sociale pres og de verdslige filosofier, der går imod hans lærdomme.

(Ulisses Soares, »Tag vores kors op«, Liahona, nov. 2019, s. 113-114)

Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er du nødt til at fornægte dig selv al gudløshed eller verdsligt begær?

  • Hvordan kan det at fornægte sig selv gudløshed eller verdsligt begær sammenlignes med at bære et kors?

  • Hvordan tror du, at »tage sit kors op« kan hjælpe dig til at blive en sand Jesu Kristi discipel?

At miste sit liv for at frelse det

Læs Lukas 9:24-25 og se, hvad Herren belærte om at være hans discipel.

  • Hvad lærer disse vers os om at være en sand Jesu Kristi discipel?

  • Hvordan tror du, at folk, der fokuserer på deres egen vilje og selviske ønsker, i sidste ende vil »miste« deres liv?

  • Hvad tror du, det betyder, at du vil frelse dit liv, hvis du mister det på grund af Jesus Kristus?

Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) forklarede, hvad det betyder at miste livet for Jesus Kristus:

Official portrait of President Thomas S. Monson, 2008.

De, som kun lever for sig selv, visner til sidst og mister bogstaveligt talt deres liv, mens de, der mister sig selv i tjeneste for andre, vokser og blomstrer – og redder dermed deres liv.

(Se Thomas S. Monson, »Hvad har jeg gjort for en anden i dag?«, Liahona, nov. 2009, s. 85)

  • Hvem kender du, som har valgt at miste sit liv på grund af Jesus Kristus? Hvordan har denne beslutning påvirket den person?

  • På hvilke måder er du velsignet, fordi Jesus Kristus efterlevede lærdommene i disse vers?

Overvind forstyrrelser og undskyldninger

Læs Lukas 9:57-62 og se efter, hvad visse personer ønskede at gøre, før de fulgte Frelseren.

  • Hvad lærer disse vers os om at være en sand Jesu Kristi discipel?

Jesus Kristus sagde ikke, at det er forkert at sørge over en af sine nærtståendes død eller at sige farvel til venner og familie. Men han lærte dem noget vigtigt om prisen for at være discipel.Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) forklarede analogien om ploven i Lukas 9:62 .

Howard W. Hunter

For at grave en lige fure [eller rende] må den, der pløjer, holde øjnene rettet på et bestemt punkt foran sig. Det holder ham på den rette vej. Men, hvis han kommer til at se tilbage på, hvor han var, forringes hans chancer betydeligt. Resultatet bliver ulige og uregelmæssige furer … Hvis vores fokus er rettet på det, der ligger foran os, og ikke bag os, men på evigt liv og glæden ved frelse – vil vi med sikkerhed opnå det.

(Se Howard W. Hunter, »Er jeg et ›levende‹ medlem?« Stjernen, juli 1987, s. 13)

  • Hvilke almindelige årsager kan mennesker i dag angive for at vælge ikke at følge Herren?

  • Hvordan kan du forblive fokuseret på det, som Frelseren har bedt dig om at gøre nu og i fremtiden?

Når de er færdige med øvelserne, så bed nogle få elever om at fortælle om det, de har studeret. En måde at gøre det på er at skrive For at være en sand Jesu Kristi discipel, bør vi … på tavlen og bede eleverne om at færdiggøre sætningen.

Mit næste skridt

Bed eleverne om at lægge en plan som en hjælp i deres bestræbelser på at være Jesu Kristi disciple. Overvej at bede eleverne om at illustrere deres planer. Følgende kan tegnes på tavlen som et eksempel på, hvordan de kan gøre dette.

Tegn en trappe med mindst tre trin. Skriv Jesus Kristus ved det øverste trin. Lav en repræsentation af dig selv ved det nederste trin.

2:3

Søg Helligåndens vejledning, mens du tænker over dine bestræbelser på at være en Jesu Kristi discipel, og hvordan du bedre kan følge ham. Husk, at Helligånden kan lægge tanker i dit sind og følelser i dit hjerte, når du grunder (se L&P 8:2-3).

Skriv mulige trin, du kan tage, i dine bestræbelser efter at være en Jesu Kristi discipel. Du kan vælge dem, som du føler, at Herren ønsker, at du tager, eller skrive trinene i den rækkefølge, du ønsker at udføre dem.

  • Hvad er det næste skridt, du kan tage i dine bestræbelser på at være en mere trofast Jesu Kristi discipel?

  • Hvilken fremgang forestiller du dig, det vil medføre at tage dette skridt?

  • Hvordan tror du, at Frelseren kan hjælpe dig, når du tager dette og fremtidige skridt?

Bær vidnesbyrd om Jesu Kristi kærlighed og hans villighed til at hjælpe os, når vi stræber efter at være hans disciple.

Kommentar og baggrundsinformation

Lukas 9:24 . Hvad vil det sige at miste sit liv for at frelse det?

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Portrait of Elder D. Todd Christofferson. Photographed in March 2020.

Jo mere jeg tænker over det, jo mere forundret er jeg over, hvor konsekvent Jesus gav sit liv til Faderen, hvor fuldkomment han satte sit liv til efter Faderens vilje – i livet og i døden …

Kristi befaling om at følge ham er en befaling om … at miste vores liv til fordel for det rigtige liv, det virkelige liv, livet i det celestiale rige, som Gud har tiltænkt hver af os.

(D. Todd Christofferson, »Find dit liv«, Liahona, mar. 2016, s. 18)

Supplerende læringsaktiviteter

Høflighed og venlighed

Der er mange, der tyr til strid og fjendtlighed, når de føler, at andre behandler dem dårligt. Selv Jakob og Johannes blev vrede, da folk i en samaritansk landsby afviste Frelseren. Læs Lukas 9:51-56 , og se efter Jesu Kristi budskab til dem, der bliver behandlet dårligt af andre. Hvordan ville verden se anderledes ud, hvis vi alle fulgte Frelserens eksempel fra denne beretning?