Seminar
Johannes’ Åbenbaring 15-19


Johannes’ Åbenbaring 15-19

»Lammet vil sejre«

Billede
“He Comes Again to Rule and Reign” by Mary R. Sauer. Jesus Christ is descending to Earth at his Second Coming. There are men, women, and children surrounding him. He is wearing a red robe and is looking down at those who are gathering.

Hvad kommer I til at tænke på, når I tænker på de profeterede sidste dage? Johannes Åbenbarer beskrev levende den ødelæggelse og ugudelighed, der ville fylde verden. Men disse omstændigheder vil ikke vare ved. Jesus Kristus »vil sejre … fordi [han] er herrernes herre og kongernes konge« (Åb 17:14). Denne lektion kan hjælpe jer til at stole mere på Jesus Kristus, når I møder udfordringer i de sidste dage.

Fokuser på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Intet vil velsigne eleverne mere end at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende og at elske dem. Når du forbereder og underviser i lektioner, så søg konstant efter inspiration til, hvordan du kan hjælpe dem til at gøre det.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad de ved om prøvelserne i de sidste dage, og hvorfor de kan stole på Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

Plager, prøvelser og tro på Herren

Billede
Illustration of angels pouring out the bowls of wrath onto the earth from the book of Revelation.

Som en del af Johannes’ syn viste Herren Johannes syv engle, der udøste forskellige plager over de ugudelige i de sidste dage. Disse plager omfattede bylder, havet, der bliver til blod, brændende hede, mørke, smerte, lyn og torden, et gigantisk jordskælv og blytunge hagl (se Åb 16).

Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvad ved du ellers om de sidste dages prøvelser og ugudelighed? Hvordan har du det med disse prøvelser?

  • Hvor sikker føler du dig på, at Herren kan hjælpe dig gennem enhver prøvelse, du vil møde? Hvorfor?

Inden Johannes skrev om de ødelæggelser og prøvelser, der ville plage jordens befolkning i de sidste dage, beskrev han noget andet. Læs Johannes’ Åbenbaring 15:2-4 og prøv at forestille dig, hvad Johannes så.

Det kan hjælpe eleverne at sammenligne det, som Johannes lærer os om »glashavet« i vers 2 med det, som Joseph Smith lærer os om det i Lære og Pagter 130:6-7 .

  • Hvorfor kan det være nyttigt at lære om ophøjede hellige, der bor i Guds nærhed, før de læser om de plager, som Johannes beskriver?

Idet du fortsætter dit studium, så søg Helligåndens vejledning for at få hjælp til at vide og forstå, at du kan henvende dig til Herren for at få hjælp i de sidste dages udfordringer. For bedre at forstå, hvad der undervises om i hvert kapitel, du studerer, kan du læse kapiteloverskrifterne, inden du læser versene.

Overvej at kopiere og uddele følgende uddelingsark til eleverne. Det er ikke meningen, at eleverne skal færdiggøre alle foreslåede aktiviteter. Eleverne kan få tildelt aktiviteterne, eller de kan vælge de aktiviteter, der interesserer dem mest. Eleverne kan arbejde alene eller i små grupper i henhold til deres læringsbehov.

Mens eleverne studerer, kan du overveje at gå rundt i lokalet for at være tilgængelig for eleverne og hjælpe med svære vers eller spørgsmål. Husk, at vi ikke kender alle fortolkningsmuligheder af det, som Johannes så. Studér sammen med eleverne, mens du går rundt i lokalet, og overvej at stille spørgsmål som disse: »Hvad tror I er den generelle tanke eller princip, som Johannes prøver at gengive i disse vers, selvom vi måske ikke forstår alle detaljerne?« »Hvad har I ellers lært af Johannes’ Åbenbaring, der kan hjælpe med dette spørgsmål?« Overvej at søge yderligere oplysninger i kapitel 55 og 56 i Det Nye Testamente – Elevens hæfte, 2014.

Mulighed A: Engle og plager

Når vi tænker på de plager, som Johannes så i Johannes’ Åbenbaring 16 , kan vi blive bekymret. Men at øge vores tro på Jesus Kristus kan hjælpe os til at overvinde vores bekymringer. Det er vigtigt at bemærke, at da englene udøste deres plager, vidnede de om Herrens karakter. At kende hans karakter kan hjælpe os til at øge vores tro på ham.

Læs Johannes’ Åbenbaring 16:5, 7 og se efter, hvordan englene beskrev Herren og hans domme. Skriv i den følgende taleboble, hvad du føler, at englene sagde.

  • Hvorfor kan det være nyttigt for os at forstå Herrens karakter, når vi lærer om hans domme?

  • Hvornår i dit liv har det hjulpet dig til at forstå, hvordan Gud er? Hvordan kan det hjælpe dig til at stole på Jesus Kristus, at du husker på hans karakter?

Billede
New Testament Seminary Teacher Manaul - 2023

Valgmulighed B: Ugudelighed og Frelserens magt

Tænk på nogle eksempler på ugudelighed i verden, og hvordan det påvirker os.

  • Hvis du skulle vælge noget, der repræsenterede verdens ugudelighed, hvad ville det så være? Hvorfor?

  • Hvis du skulle vælge et ærbødigt symbol eller en titel, der repræsenterer Frelseren, og hvordan han kan hjælpe os til at overvinde denne ugudelighed, hvad ville det så være? Hvorfor?

Del en side i dine noter i to. Læs Johannes’ Åbenbaring 17:3-7, 14 og visualiser de symboler, som Johannes brugte i disse vers. Skriv nøgleord eller -vendinger, der anvendes til at beskrive ugudelighed, på den ene halvdel af siden i din notesbog. Skriv på den anden halvdel de symboler, der repræsenterer Jesus Kristus og de retfærdige. Følgende forklaringer på ord kan være nyttige:

Utugt ( Åb 17:4): Umoralske seksuelle handlinger. Det kan også være et »symbol på frafald« (Guide til Skrifterne, » Utugt «, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/fornication?lang=dan)

Babylon ( Åb 17:5): Navnet på en by, der var kendt for sin ugudelighed, bruges som et symbol på ugudelighed og verdslighed

Skøge ( Åb 17:5): En person, der sælger seksuelle ydelser for penge eller andre ting

Undrede ( Åb 17:6): Forundring, at være forbavset

  • Hvad har du lært af de symboler, du læste om?

  • Hvad hjælper titlerne på Jesus Kristus i vers 14 dig til at forstå om ham?

  • Hvad kender du til den måde, hvorpå Lammet, eller Jesus Kristus, overvandt al ugudelighed? (Se Guide til Skrifterne, » Guds lam «, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/lamb-of-god?lang=dan). Hvad betyder det for dig?

Billede
New Testament Seminary Teacher Manaul - 2023

Valgmulighed C: Lammets bryllup

  • Hvilke årsager er der til, at familier fejrer bryllupper?

Johannes brugte billedet af et ægteskab til at lære os om de sidste dage. Det bryllup, han skrev om, er et symbol på Frelserens andet komme.

Tegn et enkelt billede af en brud og brudgom og skriv det ned, som du lærer om hver af dem under dit studium.

Læs Johannes’ Åbenbaring 19:7-9 for at se, hvordan Herren ønsker, at vi forholder os til dette bryllup. Bruden i disse vers er et symbol på de medlemmer af Herrens kirke, som forbereder sig på Kristi tilbagekomst.

  • Hvordan bør vi ifølge vers 8 forberede os til dette bryllup? Hvad kan det betyde for dig?

  • Hvordan er et ægteskabsforhold et passende symbol på vores pagtsforhold med Jesus Kristus?

  • Hvordan kan Frelserens andet komme blive en glædens tid for dig?

Læs følgende skriftsteder og tænk over, hvad du kan gøre for at forberede dig på, at Jesus Kristus kommer igen. Du kan eventuelt markere det, du finder, i dine skrifter eller skrive om det i dine noter.

Johannes’ Åbenbaring 7:13-14

3 Nefi 27:19-21

  • Hvad føler du i forhold til Jesus Kristus og det, han har gjort for at forberede dig til hans komme?

Billede
New Testament Seminary Teacher Manaul - 2023

Bed eleverne om at fortælle om, hvad de har lært, især om Jesus Kristus. Hvis de ikke forstod nogle aspekter af det, de studerede, så forvis dem om det, og bed dem om at fortælle, hvad de lærte. Tilskynd eleverne til at fortsætte med at studere skrifterne dagligt og opbygge tilliden til deres Frelser. Hjælp dem til at se, at de symboler, titler og karaktertræk, de studerer i skrifterne, illustrerer, at Jesus Kristus kan hjælpe os til at overvinde ugudeligheden i de sidste dage.

  • Hvad ønsker du at huske eller gøre?

  • Hvordan føler du, at dette kan hjælpe dig under prøvelserne i de sidste dage?

Kommentar og baggrundsinformation

Supplerende læringsaktiviteter

Begræns Babylons indflydelse på os

Hvis eleverne vil have gavn af at lægge større vægt på at overvinde Babylon, kan du overveje at bruge denne tale af ældste David R. Stone fra De Halvfjerds: »Zion midt i Babylon«, Liahona, maj 2006, s. 90-93. Hans analogi om templet i Manhattan kan bruges til at hjælpe eleverne til at indse vigtigheden af at bruge mere tid med Frelseren, mens de begrænser Babylons indflydelse på dem. Eleverne kan også have gavn af at studere og drøfte Herrens standarder for dem i hæftet Til styrke for de unge, 2011.

Johannes’ Åbenbaring 19:10 . »Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd«

Eleverne kan have gavn af at forstå kraften i et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Bed eleverne om at læse Johannes’ Åbenbaring 19:10 og se efter en definition på »Jesu vidnesbyrd«. Hjælp eleverne med at opdage, at »profetiens ånd« ( v. 10) henviser til åbenbarelsens gave og inspiration fra Gud, som giver os mulighed for at modtage og tale hans ord (se Guide til skrifterne, » Profeti «, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/prophecy-prophesy?lang=dan). Bed eleverne om at overveje, hvordan de kan velsigne andre og forberede verden på Jesu Kristi andet komme gennem deres vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Symbolikken om Jesus Kristus ved hans andet komme

Hjælp eleverne til at lære om Jesu Kristi andet komme ved at overveje at vise følgende billede og bede eleverne om at læse Johannes’ Åbenbaring 19:11-16 . Bed dem om at drøfte de symboler, de finder.

Billede
Book of Revelation Transparencies

Studiehjælp og øvrige skrifter kan hjælpe til at afsløre betydningen af symboler. Fx at forstå, hvorfor et sværd kommer ud af Jesu Kristi mund, eller hvorfor han »vogte[r] … med et jernscepter« ( Åb 19:15), læs L&P 11:2 og 1 Ne 11:25 .

Udskriv