Seminar
Johannes 15-22


Johannes 15-22

Overblik

Johannes Åbenbarer beskrev levende den ødelæggelse og ugudelighed, der ville fylde verden i de profeterede sidste dage. I de sidste scener af sin store åbenbaring så han »en ny himmel og en ny jord« og den hellige by stige ned fra himlen (se Åb 21:1-2). Han vidnede om, at Gud »vil bo hos« menneskene i denne by, »og de skal være hans folk« ( Åb 21:3).

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

Johannes’ Åbenbaring 15-19

Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at stole mere tillidsfuldt på Jesus Kristus, når de møder udfordringerne i de sidste dage.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad de ved om prøvelserne i de sidste dage, og hvorfor de kan stole på Jesus Kristus. 

  • Uddelingsark: »Engle og plager«, »Ugudelighed og Frelserens magt« og »Lammets bryllup«

Johannes’ Åbenbaring 20:11-15

Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til bedre at forstå den endelige dom og forberede sig til at få en vidunderlig oplevelse med at stå foran Jesus Kristus på den dag.

  • Billede, der kan vises: Billedet af den endelige dom, der findes øverst i lektionen

  • Materialer til eleverne: Kopier af de udtalelser i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation«, der kan være nyttige

Evangelisk mesterlære: Johannes’ Åbenbaring 20:12

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Johannes’ Åbenbaring 20:12 udenad, forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at gennemgå Johannes’ Åbenbaring 20:12 og forberede sig på at fortælle klassen, hvad de har lært om den endelige dom, og hvordan vi kan forberede os til den. 

  • Indhold, der kan vises: De fem spørgsmål, der hjælper eleverne til at forklare læresætningen

  • Elevpræsentation: Overvej før klassen at bede tre elever om hver især at gennemgå et af principperne for at opnå åndelig kundskab og forberede sig på at give en kort sammenfatning af dette princip som en del af lektionen.

Johannes’ Åbenbaring 21-22

Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne til at forstå, at muligheden for at bo sammen med vor himmelske Fader og Jesus Kristus i det celestiale rige er hele umagen værd.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan det celestiale rige kan være, og hvorfor de gerne vil arve det.

  • Uddelingsark: »Hvorfor er det al vores umage værd at stræbe efter det celestiale rige?«

Vurder din læring 12

Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne med at evaluere de mål, de har sat, og den læring og vækst, de har oplevet under deres studier af Det Nye Testamente hidtil i år.

  • Elevforberedelse: Når eleverne er færdige med deres studium af Det Nye Testamente, så bed dem om at lave en liste over de tre til fem skriftsteder, de har studeret i år, der har gjort størst indtryk på dem.

  • Indhold, der kan vises: Instruktionerne til aktivitet A og B

  • Billede, der kan vises: Billedet af Paulus, der vidner for kong Agrippa