Seminar
Johannes’ Åbenbaring 2-3, del 1


Johannes’ Åbenbaring 2-3, del 1

»Jeg kender dine gerninger«

Billede
PAINTING BY GREG Olson of Christ knocking on a door

Jesus kender hver enkelt af os. Han ved, hvad vi gør godt, og han ved, hvad vi kan gøre bedre for at blive mere som ham. I separate budskaber til hver af de syv menigheder i Asien formidlede Johannes Jesu Kristi anerkendelse af de helliges gode gerninger og formaninger om det, der skulle ændres. Denne lektion kan anspore jer til at høre Frelserens røst anerkende jeres gode gerninger og give den nødvendige irettesættelse.

Fokus på at hjælpe eleverne. Fokuser under forberedelsen af lektionen på eleverne og ikke kun på lektionsmaterialet. Spørg »Hvad skal eleverne gøre i klassen i dag?« eller »Hvordan kan eleverne finde sandheder, der vil være betydningsfulde for dem?«

Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde frem til, hvilke områder af deres liv de føler, at Frelseren kan være tilfreds med. Som en del af denne opfordring kan eleverne bede vor himmelske Fader om hjælp til at se, hvad de gør godt. De kan også bede deres forældre om at hjælpe dem.

Mulige læringsaktiviteter

Bemærk, at Johannes’ budskaber også indeholder Frelserens løfter til dem, der overvinder jordelivets prøvelser og udfordringer. Dette vil blive behandlet mere detaljeret i næste lektion.

Hør Frelserens røst

Vis et billede af Jesus, der banker på en dør, mens eleverne overvejer følgende spørgsmål.

Billede
Jesus Christ depicted knocking on a door. Christ is portrayed wearing red and white robes. The painting illustrates the concept of Christ “knocking on the door,” as described in scripture. There is no doorknob depicted in the painting, symbolizing that the door must be opened from within.
  • Hvordan ville I have det, hvis I hørte nogen banke på døren hjemme hos jer, og I fandt ud af, at det var Frelseren? Hvorfor?

I sit budskab til Kirkens medlemmer i Laodikea (en af de syv menigheder, som Johannes skrev til i Asien, se Åb 1:11), afsluttede Johannes med en opfordring fra Jesus Kristus.

Læs Johannes’ Åbenbaring 3:20 og find Frelserens opfordring.

Brug tid på at hjælpe eleverne til at forstå symbolikken ved Jesus, der står ved døren og banker på. Overvej at tale om, hvad det vil sige at lade ham komme ind og spise med os i vore dage, når han banker på. Når vi for eksempel indbyder Frelseren i vores liv, kan han give styrke, næring og trøst til vores sjæl.

  • Hvad tror du, der er den symbolske betydning af Johannes’ Åbenbaring 3:20 ?

  • Hvorfor tror du, at Frelseren banker på døren i stedet for bare at komme ind?

  • Hvordan kan du åbne døren for Jesus Kristus og forsøge at høre hans røst bedre?

  • Hvad har du gjort på det sidste for at høre hans røst og åbne døren?

Selvom Johannes er budbringeren, er Jesus ophavsmanden til budskaberne til de syv menigheder. Mens du studerer budskaberne i Johannes’ Åbenbaring 2-3, så lyt efter Jesu Kristi budskab til dig. Overvej, hvordan du kan åbne døren, så Frelseren kan være hos dig og styrke dig.Selvom hvert af de syv budskaber er unikke, er der også nogle ligheder.

Eleverne vil få mulighed for at studere disse vers mere detaljeret senere i lektionen. Til denne aktivitet skal du blot bede dem om at finde frem til og tale om betydningen af den gentagne sætning: »Jeg kender dine gerninger.«

Se efter og overvej at markere den gentagne sætning »Jeg kender dine gerninger« i Johannes’ Åbenbaring 2:2, 9, 13, 19 ; 3:1, 8, 15 . I disse vers optegner Johannes Jesu Kristi røst, som også repræsenterer vor himmelske Faders vilje.

  • Hvorfor kan det være vigtigt at forstå, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus »kender [jeres] gerninger«?

En sandhed, vi finder i Johannes’ Åbenbaring 2-3, er, at fordi vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender hver enkelt af os, kan de anerkende vores gode gerninger og advare os om nødvendige ændringer. Se efter bevis på denne sandhed, når I studerer rådene til de syv menigheder.

Rådene til de syv menigheder

Vis følgende kort og henvisninger. Overvej som klasse at studere en af de syv menigheder for at vise, hvordan man besvarer de spørgsmål, der følger henvisningerne. De resterende menigheder kan derefter fordeles i klassen. Bed eleverne om at studere versene og besvare spørgsmålene på egen hånd eller i små grupper. Tal med eleverne, mens de studerer, og hjælp efter behov.

Oplysningerne i følgende henvisninger og i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« kan hjælpe eleverne til at forstå svære ord og vendinger.

Billede
Map of the Mediterranean.

Se på kortet over de syv menigheder og vælg mindst to menigheder at studere. Se efter de gode gerninger, som Jesus Kristus anerkender i nogle af menighederne og den irettesættelse, han giver til hver menighed.

  1. Efesos ( Åb 2:1-7): Nikolaitterne var en religiøs gruppe, der hævdede, at de kunne begå seksuel synd uden straf, fordi Guds nåde ville frelse dem.

  2. Smyrna ( Åb 2:8-11)

  3. Pergamon ( Åb 2:12-17): Bileams lære henviser til at bryde Guds befalinger for at tilfredsstille verdslige ønsker eller søge ære fra mennesker (se 2 Pet 2:15). Læg mærke til definitionen på nikolaitter herover.

  4. Thyatira ( Åb 2:18-29)

  5. Sardes ( Åb 3:1-6)

  6. Filadelfia ( Åb 3:7-13): Dette budskab anerkender kun gode gerninger.

  7. Laodikea ( Åb 3:14-22): Dette budskab påtaler kun ufuldkomne gerninger. Bemærk, at det at være lunken betyder: Ikke at være fuldt ud forpligtet over for Jesu Kristi evangelium.

  • Hvilke gode gerninger anerkendte Jesus Kristus? Hvordan har du set lignende gode gerninger blandt Kirkens medlemmer i vore dage?

  • Hvilken irettesættelse eller hvilket råd gav Jesus til den menighed, du valgte? Hvorfor er dette også et godt råd til Kirken i dag?

Bed efter et passende stykke tid nogle elever om at fortælle klassen om det, de har skrevet. Overvej at lave en liste over de gode gerninger og de nødvendige irettesættelser på tavlen. Når det næste spørgsmål drøftes, kan eleverne blive bedt om at fortælle om deres oplevelse med aktiviteten i elevforberedelsen.

  • Hvorfor gør Jesus Kristus helt unikt egnet til at vide, hvad vi gør godt, og hvordan vi bør forbedre os?

Gode råd til jeres egen tilværelse

Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) opfordrede os til at åbne døren og lade Frelseren komme ind i vores liv. Læs følgende udtalelse, eller se videoen »Fru Patton – historien fortsætter« fra tidskode 15:08 til 15:56, som findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2007/10/mrs-patton-the-story-continues?lang=dan.

Billede
Official portrait of President Thomas S. Monson, 2008.

Med hele min sjæls styrke vidner jeg om, at vor himmelske Fader elsker os hver især. Han hører de ydmyge hjerters bønner, han hører vore råb om hjælp … Hans Søn, vor Frelser og Forløser, taler til os hver især i dag: »Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham« [ Åb 3:20 ].

Lytter vi efter den banken? Hører vi den røst? Åbner vi døren for Herren, så vi kan modtage den hjælp, som han så beredvilligt giver os? Det beder jeg om, at vi gør.

(Thomas S. Monson, »Fru Patton – historien fortsætter«, Liahona, nov. 2007, s. 24)

Se igen på billedet af Jesus, der banker på døren, og reflektér over det, du har lært.

Overvej at give eleverne tid til at grunde over de følgende spørgsmål og besvare dem i deres studiebog.

  • Hvad tror du, at Frelseren ønsker, at du skal vide, at du klarer godt?

  • Hvad kunne Frelseren opmuntre dig til at ændre i dit liv?

Kommentar og baggrundsinformation

Supplerende læringsaktiviteter

En introduktion til Jesus Kristus

Hvert af de syv budskaber begynder med en introduktion til Jesus Kristus. Mind eleverne om den symbolik, de lærte om i Johannes’ Åbenbaring 1. Bed dem om at studere det første vers i hvert budskab til hver af de syv menigheder og se efter en beskrivelse af Jesus Kristus (se Åb 2:1, 8, 12, 18 ; 3:1, 7, 14). Bed dem derefter om at fortælle klassen, hvad de har lært om Frelseren af hver beskrivelse.

Helhjertet over for Jesus Kristus

Når eleverne har opdaget, at de hellige i Laodikea var »lunkne« (se Åb 3:15-16), så bed dem om at tænke over, hvordan det kan se ud at være lunken i forhold til evangeliet. Bed eleverne om at tænke over følgende spørgsmål: Hvordan vil I bedømme jeres hengivenhed over for Jesus Kristus på en skala fra 1-10? Hvad kan I gøre for at undgå at være lunkne, så jeres hengivenhed over for Frelseren i højere grad svarer til hans hengivenhed over for jer?

Overvej at hjælpe eleverne til at lære mere om at føle sig mere helhjertet forpligtet ved at se videoen »Frelserens sande disciple« fra tidskode 2:22 til 4:37, som findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2019/10/12vinson?lang=dan. Forklar, at vendingen »fair dinkum« i Australien betyder at være helt forpligtet eller utvivlsomt oprigtig, det modsatte af at være lunken. Bed eleverne om at se efter ligheder mellem ældste Vinsons beretninger og det at være hengiven over for Jesu Kristi evangelium.

Udskriv