Johannes’ Åbenbaring 1-5
Overblik
Hvilke tanker dukker op, når du tænker på Johannes’ Åbenbaring? Apostlen Johannes, som skrev bogen, erklærede: »Velsignede er de, som læser, og de, som hører og forstår ordene i denne profeti« (JSO, Åb 1:3. i Guide til skrifterne). I Johannes’ Åbenbaring finder du rig symbolik og billeder, der lærer dig om Jesus Kristus, vor himmelske Faders plan og Frelserens andet komme. Du vil også se, hvordan Jesus Kristus og hans følgere triumferer over Satan og menneskets riger. Johannes’ Åbenbaring blev skrevet til syv menigheder i Asien i en tid med alvorlig forfølgelse og kan hjælpe dig til trofast at overvinde vanskelighederne i de sidste dage og forberede dig på Frelserens tilbagekomst.
Forbered undervisningen
Følgende information giver lærerne forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion:
Johannes’ Åbenbaring 1
Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne til at forstå noget af symbolikken i Johannes’ Åbenbaring, og hvad den kan lære dem om Jesus Kristus.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse » Johannes’ Åbenbaring « i Guide til skrifterne, som findes på ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs?lang=dan, og komme forberedt på at fortælle, hvad de er interesseret i at lære om og hvorfor.
-
Indhold, der kan vises: Billedet af Jesus blandt lysestagerne
-
Uddelingsark: Forbered et tilstrækkeligt antal kopier af uddelingsarket »Symboler i Johannes’ syn« til eleverne.
Johannes’ Åbenbaring 2-3, del 1
Formål med lektionen: Denne lektion kan opmuntre eleverne til at høre Frelserens røst anerkende deres gode gerninger og give dem den nødvendige irettesættelse.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde frem til, hvilke områder af deres liv de føler, at Frelseren kan være tilfreds med. Som en del af denne opfordring kan eleverne bede vor himmelske Fader om hjælp til at se, hvad de gør godt. De kan også bede deres forældre om at hjælpe dem.
-
Genstand eller billede, der kan vises: Forbered at vise billedet »Jesus ved døren« (Evangelisk kunst, 2009, nr. 65) og kortet over de syv menigheder.
-
Video: »Fru Patton – historien fortsætter« (16:09; se fra tidskode 15:08 til 15:55)
Johannes’ Åbenbaring 2-3, del 2
Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle et større ønske om at overvinde udfordringer og modtage de velsignelser, som Frelseren lover at give.
-
Elevforberedelse: Tilskynd eleverne til at bede et familiemedlem eller en ven, de har tillid til, om at fortælle dem om en oplevelse, hvor de har overvundet en forhindring med Frelserens hjælp.
-
Video: »I kan indsamle Israel!« (10:53, se fra tidskode 4:48 til 5:22)
-
Indhold, der kan vises: Overvej at vise diagrammet med skriftstedshenvisningerne samt definitionerne under diagrammet. Det kan også være nyttigt at vise de muligheder, der findes i studieaktiviteten om at overvinde, og som eleverne kan vælge imellem.
Johannes’ Åbenbaring 5
Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at få et større ønske om at tilbede vor himmelske Fader og Jesus Kristus med mere kærlighed og oprigtighed.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tale med et familiemedlem eller en kirkeleder om, hvad det vil sige at tilbede vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
-
Video: »Velsignelserne ved at tilbede« (11:28; se fra tidskode 3:34 til 4:45 og fra 8:54 til 11:14)
-
Indhold, der kan vises: Biskop Dean M. Davies’ udtalelse og, hvis det ønskes, de fem spørgsmål, der står i slutningen af lektionen.
Gennemgang af Evangelisk mesterlære 24
Formål med lektionen: Denne lektion giver eleverne mulighed for at øve sig i at anvende nogle af mesterlæreskriftstederne i forskellige realistiske situationer.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at bruge appen Evangelisk mesterlære eller andre metoder til at øve sig i at lære henvisningerne til og nøglesætningerne i mesterlæreskriftstederne i Det Nye Testamente udenad. Bed dem om at komme forberedt på at fortælle om et skriftsted, de har erfaring med at anvende.
-
Indhold, der kan vises: Uddelingsarket med titlen »Evangelisk mesterlære for Det Nye Testamente: 1 Korinther-Johannes’ Åbenbaring«
-
Videoer: »Thomas S. Monsons lærdomme: Red dem i nød« (5:01, se fra tidskode 0:30 til 5:01)