1 O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, som dækker dit skjul?

2 Hvor længe skal din hånd holdes tilbage og dit øje, ja, dit rene øje, skue ned fra de evige himle på den uret, som gøres mod dit folk og dine tjenere, og dine ører gennemtrænges af deres råb?

3 Ja, o Herre, hvor længe skal de lide denne uret og ulovlige undertrykkelse, førend dit hjerte bliver blødgjort over for dem, og dit indre bliver bevæget af medfølelse med dem?

4 O, Herre, Gud, Almægtige, skaber af himmel, jord og hav og alt, hvad der er i dem, og som behersker og har magt over Djævelen og det mørke og natomhyllede rige Sheol – udræk din hånd, lad dit øje gennembore, lad dit paulun blive løftet, lad ikke længere dit skjul være dækket, lad dit øre blive bøjet, lad dit hjerte blive blødgjort og dit indre bevæget af medfølelse med os.

5 Lad din vrede blive optændt mod vore fjender, og skaf os i dit hjertes raseri hævn for uretten mod os med dit sværd.

6 Husk dine lidende hellige, o vor Gud, så skal dine tjenere fryde sig over dit navn for evigt.

7 Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,

8 og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje; du skal sejre over alle dine fjender.

9 Dine venner står dig bi, og de skal atter hilse dig med varmt hjerte og venlige hænder.

10 Du er endnu ikke som Job, dine venner går ikke i rette med dig, ej heller beskylder de dig for overtrædelse, sådan som de gjorde med Job.

11 Og de, der beskylder dig for overtrædelse, deres forhåbninger skal svides af, og deres forventninger skal smelte bort, som rimfrosten smelter for den opgående sols brændende stråler;

12 og også at Gud har sat sin hånd og sit segl på, at han vil forandre tiderne og årstiderne og forblinde deres sind, så de ikke kan forstå hans forunderlige gerninger, og så han også kan prøve dem og gribe dem i deres egen snuhed;

13 og også fordi deres hjerte er fordærvet, så det, som de er villige til at bringe over andre og nyder at lade andre lide, må komme over dem selv i fuldeste mål;

14 så de også må blive skuffet og deres håb må blive tilintetgjort;

15 og så de og deres efterkommere om ikke mange år må blive fejet bort under himlen, siger Gud, så ikke én af dem lades tilbage til at stå ved muren.

16 Forbandede er alle de, der løfter hælen mod mine salvede, siger Herren, og som råber, at de har syndet, når de ikke har syndet i mine øjne, siger Herren, men har gjort det, som var ret i mine øjne, og som jeg har befalet dem.

17 Men de, som råber op om overtrædelse, gør det, fordi de er syndens tjenere og selv er ulydighedens børn.

18 Og de, som sværger falsk mod mine tjenere, for at kunne bringe dem i trældom og i døden –

19 ve dem; fordi de har krænket mine små, skal de blive afskåret fra mit hus’ ordinancer.

20 Deres kurv skal ikke blive fuld, deres huse og deres lader skal forgå, og selv skal de blive foragtet af dem, som smigrede dem.

21 De skal ikke have ret til præstedømmet, ej heller deres efterkommere efter dem fra slægtled til slægtled.

22 Det havde været bedre for dem, om en møllesten var blevet hængt om halsen på dem, og de var druknet i havets dyb.

23 Ve alle dem, der forulemper mit folk og fordriver dem og myrder dem og vidner mod dem, siger Hærskarers Herre; en slægt af hugorme skal ikke undslippe helvedes fordømmelse.

24 Se, mine øjne ser og kender alle deres gerninger, og jeg har en hastig dom i beredskab til dem alle, når tiden til den er inde;

25 for der er en tid fastsat for enhver, efter hvordan hans gerninger er.

26 Gud vil ved sin hellige Ånd, ja, ved den ubeskrivelige gave, som Helligånden er, give jer kundskab, som ikke, siden verden blev til, er blevet åbenbaret førend nu,

27 og som vore forfædre med spændt forventning har set frem til skulle blive åbenbaret i de sidste tider, og som deres tanker er blevet henledt på af engle, som værende holdt tilbage til deres herligheds fylde;

28 en tid, der skal komme, og hvori intet skal blive holdt tilbage, hvad enten der er én Gud eller flere guder, så skal de blive tilkendegivet.

29 Alle troner og riger, fyrstendømmer og magter skal blive åbenbaret og skænket alle dem, som tappert har holdt ud i Jesu Kristi evangelium.

30 Og også, om der er sat grænser for himlene eller for havene eller for det tørre land eller for solen, månen eller stjernerne,

31 alle deres omdrejningstider, alle de fastsatte dage, måneder og år og alle dagene i deres dage, måneder og år og alle deres herligheder, love og bestemte tider skal blive åbenbaret i tidernes fyldes uddelings dage

32 i overensstemmelse med det, der blev bestemt midt i det råd, som den evige Gud over alle andre guder afholdt, før denne verden blev til, og som skulle holdes tilbage indtil afslutningen og enden på den, da enhver skal træde ind i hans evige nærhed og ind til hans udødelige hvile.

33 Hvor længe kan rindende vand forblive urent? Hvilken magt kan holde himlene tilbage? Mennesket kunne lige så godt strække sin svage arm ud for at standse Missourifloden i dens fastlagte løb, eller for at vende strømmen i modsat retning, som at hindre den Almægtige i at øse kundskab fra himlen ned over de sidste dages helliges hoveder.

34 Se, mange er kaldet, men få er udvalgt. Og hvorfor er de ikke udvalgt?

35 Fordi deres hjerte er så optaget af det, der hører denne verden til, og tragter efter anerkendelse fra mennesker, at de ikke lærer denne ene lektie:

36 At præstedømmets rettigheder er uadskilleligt forbundet med himlens kræfter, og at himlens kræfter ikke kan beherskes eller anvendes uden at det sker efter retfærdighedens principper.

37 At de kan overdrages os, det er sandt, men når vi forsøger at skjule vore synder eller at tilfredsstille vor stolthed, vor forfængelige ærgerrighed, eller at udøve magt eller herredømme eller tvang over menneskenes børns sjæle i nogen som helst grad af uretfærdighed, se, da trækker himlene sig tilbage, Herrens Ånd bedrøves, og når den trækker sig tilbage, så er det amen med den mands præstedømme, eller myndighed.

38 Se, førend han ved af det, er han overladt til sig selv til at stampe mod brodden, til at forfølge de hellige og til at kæmpe mod Gud.

39 Ved sørgelig erfaring har vi lært, at det er næsten alle menneskers natur og tilbøjelighed, at de, så snart de mener, at de har fået en smule myndighed, da straks begynder at udøve uretfærdigt herredømme.

40 Derfor er mange kaldet, men få er udvalgt.

41 Ingen magt eller indflydelse kan eller bør fastholdes i kraft af præstedømmet, uden at det sker ved overtalelse, ved langmodighed, ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed,

42 ved venlighed og sand kundskab, som uden hykleri og uden svig i høj grad vil udvikle sjælen.

43 Irettesæt i tide med skarphed, når du bliver tilskyndet af Helligånden, og udvis derefter et større mål af kærlighed til den, som du har irettesat, for at han ikke skal betragte dig som sin fjende,

44 så han må vide, at din trofasthed er stærkere end dødens bånd.

45 Lad også dit indre være fyldt af næstekærlighed til alle mennesker og til troens husstand, og lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed, og præstedømmets lære skal falde på din sjæl som dug fra himlen.

46 Helligånden skal være din stadige ledsager, og dit scepter et uforanderligt scepter af retfærdighed og sandhed, og dit rige skal være et evigtvarende rige, og uden tvang skal det tilflyde dig for evigt og altid.