2019
Overvind afhængighedens plage
Februar 2019


Overvind afhængighedens plage

At forstå, hvad afhængighed er, er et trin til at overvinde den. Men vi må også sætte vores lid til Herren og tro på, at han kan helbrede os.

Billede
person falling into spiral

Illustrationer fra Getty Images; ikoner af Augusto Zambonato

Når nogen kæmper med afhængighed, er det vigtigt at vide, at der er håb. Der er hver dag mennesker rundt omkring i verden, der er i stand til at gøre sig fri af de midler eller den adfærd, der har holdt dem fangne. Det kræver en koordineret personlig indsats, en forståelse af, hvilke faktorer der er unikke for dem, og som holder dem i en afhængighedscyklus, tillige med en tro på, at Gud kan inspirere dem til at finde deres personlige vej til frihed.

I de 38 år, jeg har hjulpet mennesker med at overvinde afhængighed, har jeg set, at vores forståelse og behandling af afhængighed er blevet bedre i årenes løb. Jeg har en stærk mistanke om, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Og selvom folk på forskningsfeltet omkring afhængighed møder udfordrende spørgsmål, fortsætter vi med at gøre fremskridt. Så den information, der præsenteres her, er baseret på det, vi ved i dag, med tro på, at der vil komme yderligere lys og viden i fremtiden.

Forstå, hvad afhængighed er

Jeg ved, hvilken hjerteskærende kamp det er at kæmpe med en afhængighed, men det første skridt er, at man selv forstår afhængigheden. Her er nogle tanker, der kan kaste noget lys over emnet:

  • Problemer med afhængighed begynder med, at man bliver udsat for noget, og det ender med afhængighed. Hvor end man er i dette kontinuum, kan man stadig udøve en vis grad af handlefrihed og finde sin vej ud af den afhængige adfærd.

  • At sætte mærkatet afhængig på nogen kan underminere deres fremgang på lang sigt. Det gælder især i de tidlige stadier af adfærden. Mærkatet »i bedring« forekommer mere befordrende. Det svarer til at sige: »Jeg vælger at sætte min lid til Frelseren og hans forsoning for at blive mere som han er« frem for at sige »jeg sidder fast i synden til evig tid.«

  • Alle afhængighedsproblemer har adskillige komponenter: biologiske (genetik, kemi i hjernen etc.), psykologiske (selvværd, personlighedstræk, posttraumatisk stress etc.), sociale (forældre, venner, kultur etc.) og åndelige (personlig og familiemæssig religiøs praksis etc.). Kombinationen af hver af disse delelementer og deres relative styrke er ofte lige så unikke som selve individet. Hver komponent kan kræve specifik, individuelt tilpasset opmærksomhed, for at personen som hele kan befri sig selv fra den nedbrydende adfærd.

Billede
components of addiction

Biologisk

Psykologisk

Socialt

Åndeligt

Tegn på afhængighed

Følgende er indikatorer på, at en person kan være på vej til at udvikle en vane, derefter en tvangshandling og dernæst afhængighed:

  • Besættelse: De bliver mindre interesseret i sunde aktiviteter i takt med, at skadelige midler eller adfærd tager overhånd.

  • Øget trang: De ønsker gradvist mere.

  • Hemmeligholdelse: De bliver mere modvillige mod, at andre kender til deres valg og adfærd.

    Billede
    signs on the path to addiction
  • Fornægtelse: De lyver for sig selv om deres tiltagende afhængighed og tror på deres egne løgne.

  • Tilbagetrækning: Når de nægtes adgang til det skadelige middel eller adfærd, svinder deres velbefindende.

  • Tilbagefald: Til trods for deres erkendelse af den negative påvirkning i deres liv falder de tilbage til stoffet eller adfærden.

Billede
signs on the path to addiction 2

Desuden er personen typisk den værste til præcist at vurdere, hvor vedkommende er i afhængighedscyklussen, når først adfærden begynder. Hvis I tænker på, om en af jeres kære er på vej mod afhængighed, så er der mange ressourcer til rådighed i jeres lokalsamfund og på nettet.

Find behandling

  • Ansvaret for at ændre sig tilfalder den enkelte person. Selvom familie og venner kan være en støtte, kan de ikke gribe ind i en andens handlefrihed. Hvis personen ikke har noget ønske om at ændre noget, så vil ingen form for behandling for alvor nytte noget.

  • Vejen til helbredelse kan være forskellig for os hver især. På grund af de fire unikke faktorers relative styrker og svagheder, de blev nævnt tidligere (biologiske, psykologiske, sociale og åndelige), er der ingen bestemt behandlingstilgang, der bare virker for alle. Personligt studium, konsultation hos eksperter og et fast forsæt om at holde ud, indtil der er fundet en løsning, vil i sidste ende føre til succes.

  • En uafklaret afhængighed kan ikke alene lægge ét menneskes liv i ruiner, alle deres pårørende bliver også påvirket negativt. Disse kærlige, støttende mennesker har også brug for støtte og omsorg.

Selvom Gud har magt til at fjerne denne udfordring fra de berørte, hvis de lader ham gøre det, så har han i sin uendelige visdom noget, som han ønsker, at de lærer, når de arbejder sammen med ham om at finde en løsning. Så godt som alle, der er blevet fri af deres afhængighed, kan vidne om alt det, de har lært igennem deres personlige sejr over deres last.

Billede
offering love

Udskriv