En epistel fra en apostel

Ældste M. Russell Ballard

Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum

Fra talen »En epistel til de hellige i Saltsø-området i Utah,«, der blev holdt ved en multistavskonference den 11. september 2016.

Jeg løfter min advarende røst til jer mod nogle af de udfordringer, vi står over for i dag.

Apostlen Paulus holdt kontakten med de tidligere hellige gennem breve eller epistler, som han sendte til de forskellige grene, hvori han gav udtryk for sin kærlighed, vejledning og undervisning. Eftersom jeg er ude af stand til personligt at møde jer alle, vil jeg rent verbalt give jer min egen epistel for at udtrykke min kærlighed, taknemmelighed og lærdom.

Paulus skrev til de hellige i Korinth: »Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje« (1 Kor 1:1).

Jeg er også blevet kaldet som Jesu Kristi apostel, og som et særligt vidne om Herren vidner jeg, som Paulus gjorde i sine breve, om, at Jesus Kristus gav sig selv for os, og at Faderen oprejste ham fra de døde (se Gal 1:1, 4). Jeg vidner desuden om, at Jesus Kristus genoprettede sin kirke ved profeten Joseph Smith i disse sidste dage, og at evangeliets fylde og de velsignelser, der er knyttet til evige pagter, er tilgængelige for alle, der vil tro på og følge Herren Jesus Kristus.

I min hilsen til jer, benytter jeg mig af Paulus’ ord: »Til Guds menighed … dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige … Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!« (1 Kor 1:2-3).

Mine brødre og søstre, for at holde vores evangeliske hjerte sundt og raskt, har vi brug for regelmæssige eftersyn. Da jeg bad om himlens hjælp, modtog jeg nogle anbefalinger til jer, der åndeligt vil holde jer sunde og stærke.

Paulus advarede de hellige på sin tid om de åndelige farer, de stod over for. Han skrev til galaterne:

»Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium,

som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium.

Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han« (Gal 1:6-8).

Jeg løfter min røst, ligesom Paulus gjorde, og siger, »der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium.« Jeg ville unddrage mig min pligt, hvis jeg ikke løftede min røst for at advare jer om de udfordringer, vi står over for i vore dage.

To kræfter i universet

Mine brødre og søstre, glem aldrig, at der er to kræfter i universet; den ene indbyder os til at vælge det rigtige og opleve evig glæde og lykke; og den anden indbyder os til at vælge det modsatte, hvilket medfører sorg og fortrydelse. Vores lære fortæller os, at livet er en prøve – en tid til at se, hvilken indbydelse vi tager imod.

Jeg minder jer om Jesu profeti angående de sidste dage, som vi nu befinder os i: »For der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild« (Matt 24:24). Vi bliver kede af det, når vi ser, at nogle af »selv de udvalgte« bliver vildledt, som Jesus advarede om.

Jeg besøgte for nyligt en lille lund bestående af mammuttræer, der blev plantet for mange år siden på Brigham Young Universitetets område. En af mine venner forklarede, at mammuttræerne er verdens største træer, og at de ude i naturen kan blive 87 meter høje. De kan leve mere end 3000 år.

Et af disse træer var dødt, og måtte skæres ned, og der stod kun en stub tilbage for at minde alle om, at et stort majestætisk træ, havde stået der engang. Universitetets gartner ville gerne vide, hvad der havde slået træet ihjel, da mammuttræet bestemt ikke var død af alderdom. Efter en undersøgelse fandt han ud af, at træets rødder var døde på grund af mangel på vand.

Hvordan var det muligt, når træet havde vokset fint der i mere end fem årtier? Gartneren opdagede, at det vandførende jordlag, der havde næret den lille lund, var ændret som følge af den utilsigtede konsekvens, som opførelsen af en ny bygning, lige øst for lunden, havde.

For mig er det en perfekt analogi på det, der sker, når stærke kirkemedlemmer – »de udvalgte«, de, der efter alt at dømme, synes at stå fast og stærkt i troen – dør åndeligt.

Som med det døde mammuttræ, modtog disse kirkemedlemmer på et tidspunkt deres åndelige næring fra »kilden med levende vand«, som Jesus Kristus tilbyder. Men af en eller anden grund er de skiftet fra kilden til åndelig næring, og uden den næring blev deres ånd sløvet, og med tiden dør de åndeligt.

Hvordan kan vi sikre os, at vores åndelige rødder altid er forbundet til kilden med levende vand?

Afgørende vaner

Herren har angivet enkle, personlige vaner, der holder os rodfæstet, forbundet og tæt på ham. Sådanne vaner vil, når de udføres af hjertes rene hensigt, med oprigtighed og uden hykleri og bedrag, lade os være Jesu Kristi urokkelige disciple.

Disse essentielle vaner omfatter de ting, der så nemt synes at slippe væk i vores hektiske og meget travle liv, selv når vi er optaget af gode ting som at tage en uddannelse, arbejde for at forsørge en familie og involvere os i tjeneste i samfundet og Kirken.

Det gælder ting som oprigtig daglig bøn, trofast faste, regelmæssigt studium og granskning af skriften og de levende profeters ord, at gøre sabbatten frydefuld, deltage i nadveren med ydmyghed og altid erindre Frelseren, gå i templet så ofte som muligt og endelig at række ud mod de fattige og ensomme, både dem i vores nærhed og på verdensplan.

Når nogle stopper med at gøre disse enkle men essentielle ting, så afskærer de sig selv fra kilden med levende vand og lader Satan forplumre deres tanker med hans forurenede vand, der blokerer trofasthedens blodårer og dræner ånden på grund af fejlernæring. Synd og skyld formørker sindet – fører mange til at fornægte tidligere inspiration og åbenbaring og bevirker en »af-omvendelse« fra sandhederne i Jesu Kristi evangelium.

En ting, der konstant ligger mig på sinde, er at vide, at mennesker, der ikke forbliver fokuseret på Jesu Kristi enkle lære og evangelium, i sidste ende vil lytte til falske lærere og selverklærede profeter og tage verdslige filosofier til sig. Disse alternative røster omfatter:

Tillokkelse af stolt velstand.
At ønsker sættes over behov med større personlig gæld til følge.
At afslapning og underholdning fjerner os fra evangeliets sunde godhed.
Aktiviteter, der forhindrer os i passende overholdelse af sabbatsdagen.
Podcasts og internetsider, der rejser spørgsmål og skaber tvivl uden at være intellektuelt ærlige nok til dækkende og ærligt at præsentere Herrens perspektiv.

Hjælp andre med at finde svar

Lad mig sikre mig, at I forstår denne vigtige pointe. Der er absolut intet forkert i at stille spørgsmål eller undersøge vores historie, lære eller skikke. Genoprettelsen begyndte med, at Joseph Smith søgte svar på et oprigtigt spørgsmål.

Forældre, organisationsledere, lærere i Kirken, (deriblandt seminar- og institutlærere), biskopper og stavspræsidenter: Når nogle kommer til jer med et spørgsmål eller en bekymring, så affej venligst ikke bare spørgsmålet. Sig ikke til vedkommende, at de ikke skal bekymre sig om det spørgsmål. Betvivl venligst ikke personens engagement mod Herren eller hans værk. Hjælp i stedet vedkommende med at finde svar på deres spørgsmål.

Jeg bliver bekymret, når jeg hører om, at oprigtige mennesker, der stiller ærlige spørgsmål til vores historie, lære eller skikke, bliver behandlet, som om de ikke har nogen tro. Det er ikke Frelserens måde. Som Peter sagde: »[Vær altid] rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har« (1 Pet 3:15).

Vi er nødt til at blive bedre til at svare på oprigtige spørgsmål. Selvom vi måske ikke er i stand til at besvare ethvert spørgsmål om kosmos eller vores historie, lære eller skikke, så kan vi komme med mange svar til dem, der er oprigtige. Når vi ikke kender svaret, kan vi søge svar sammen – en fælles søgen kan føre os nærmere på hinanden og på Gud. Selvfølgelig finder vi ikke altid tilfredsstillende svar på vores spørgsmål. I sådanne tider, er det godt at huske, at der stadig er plads til tro i religion. Sommetider kan vi lære, studere og vide, og sommetider må vi tro, stole og håbe på.

Hjælp dem med spørgsmål til at indse, at Herren ikke fordrer, at hans hellige har universitetsgrader i historie eller læresætninger. Derfor bør vi ikke forvente, at forældre, ledere og lærere har alle svar på hvert et spørgsmål. Selv blandt Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, er det forekomsten af meget forskellige baggrund og uddannelse, der danner grundlag for en deling af en bred vifte af oplevelser under vores drøftelser og overvejelser.

Når jeg har et spørgsmål, jeg ikke kan besvare, så henvender jeg mig til dem, der kan hjælpe mig. Kirken er velsignet med uddannede lærde og de, der har dedikeret et helt liv til studium, og som derfor kender vores historie og skrifterne. Disse eftertænksomme mænd og kvinder kommer med kontekst og baggrund, så vi bedre kan forstå vores hellige fortid og vores nuværende praksis. Jeg er bedre udrustet til at søge Helligåndens vejledning, takket være den information, de formidler.

Kirken er opsat på at være transparent og har udgivet værdifulde ressourcer for at formidle ny indsigt og tilbyde endnu mere kontekst til historien om genoprettelsen gennem hjemmesiden for Joseph Smith Papers og essays om evangeliske emner på ChurchofJesusChrist.org Det er en bemærkelsesværdig tid at studere Kirkens historie og doktrin på, med rigelige ressourcer og eksperter, der kommer med nyttig baggrundsviden og forståelse af vores fortid. Bed altid og følg tilskyndelser fra Helligånden, der åbenbarer åndelige sandheder.

Sæt tæring efter næring

Jeg er bekymret over, at nogle medlemmer lever over evne, fordi de forsøger at holde trit med deres naboer. Vi begår en alvorlig fejl, når vi sammenligner vores liv med dem, der har megen velstand, og glemmer, at de fleste af os allerede har nydt fremgang i landet. Vær tilfredse og nyd de velsignelser, I allerede har modtaget, i stedet for at gøre jer til slaver på grund af uklog brug af forbrugslån. Undlad aldrig at betale tiende og give gavmilde offerydelser til de trængende.

Nyd hinandens selskab

Nogle af jer har måske en masse aktiviteter på programmet, deriblandt nogle gode. Men vær forsigtige med ikke at sætte for meget på programmet for jeres børn. Sluk fra tid til anden for de sociale medier og andre udefrakommende forstyrrelser og sæt jer og tal sammen og nyd hinandens selskab. Som jeg for nylig talte om ved generalkonferencen, så hold familieråd jævnligt (se »Familieråd«, Liahona, maj 2016, s. 63-65).

Husk Herrens råd til os: »Stands, og forstå, at jeg er Gud« (Sl 46:11; se også L&P 101:16).

For at holde familiemedlemmer beskæftiget og væk fra det, der betyder mest, er der altid nogle, der skaber noget nyt – en ny app eller et spil for eksempel, der får de unge mennesker til at kigge ned på deres smarte telefoner frem for at se op på de smukke skabninger på Guds vidunderlige jord måske endda nogle, de ønsker at mødes med, date og gifte sig med, som de kan have et rigtigt, jordnært forhold til, der kan resultere i evige velsignelser.

Elsk din næste

Jeg vil gerne sige lidt om vores venner, naboer og bekendte i skolen og på arbejdet, som ikke er medlemmer af Kirken. Selvom vi tager det store hverv fra Gud alvorligt: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer« (Matt 28:19-20), så ærer og respekterer vi andres handlefrihed til at tænke og tro – eller ikke at tro – som de nu vælger.

Hvis en nabo, en arbejdskollega eller en skolekammerat ikke er interesseret i høre om evangeliet, må vi alligevel altid fortsætte med at række en venskabelig hånd frem. Vores kærlighed til dem bør ikke være betinget, den bør være oprigtig og uden bindinger.

Vores børn lærer bedst ved forældres og lederes eksempel. Lad os være forsigtige med, hvad vi siger om andre, og hvordan vi behandler vores medmennesker. Og husk, at vi har ret til at være uenige, men vi må ikke blive uforenelige.

Jesus sagde: »Du skal elske din næste som dig selv« (Mark 19:19). Hvis vi er hans disciple, må vi udvise kristen høflighed og venlighed mod alle, vi møder, deriblandt dem, der har valgt at fjerne sig fra Kirken.

Lad os slutte os sammen med alle velvillige mennesker om enhver god sag og tælle dem blandt vores kreds af venner og bekendte. Lad os oprigtigt byde dem velkommen i vores kirkebygninger og til vores menighedsaktiviteter.

Fred og profetiske råd

Min apostolske epistel til jer afsluttes ved, at jeg vidner om, at dersom I nøje overvejer profetiske råd, vil I opdage, at jeres åndelige rødders næring er forbundet til den »kilde, som vælder med vand til evigt liv« (Joh 4:14). I vil ikke dø åndeligt ligesom det smukke mammuttræ, men jeg vidner om, at I i stedet vil få mere fred, glæde og lykke i jeres liv ved at tage imod Jesus Kristus og de tjenere, som han har kaldet, og ved at følge hans evangeliske plan. Medmindre de forskellige folkeslag vender deres hjerte til Gud og hans lære og plan, vil vi visselig se de konsekvenser, der er åbenbaret i skrifterne.

Mine elskede brødre og søstre, vi er pålagt et ansvar for at forberede Kirken og os selv på de dage, der vitterligt vil komme, hvis folk i verden fortsætter med at ignorere og tilsidesætte Gud, vor himmelske Fader, og hans elskede Søn, Herren Jesus Kristus. Skrifterne er tydelige omkring konsekvenserne ved at vende sig fra Gud.

Vi elsker jer. Det er mit privilegium at opfordre vor himmelske Fader til at velsigne jer. Må I nyde fred. Må I nyde glæde i hjertet. Må I have modet til at omvende jer, hvis I har brug for det. Hvis der er noget i jeres liv, der ikke er godt, må Herren så velsigne jer med modet til at omvende og ændre jer, allerede fra i dag. Må Herren give jer styrke til at vende jeres hjerte til ham, at elske ham og at tjene ham, så I må gå sikkert frem igennem dette jordeliv, og forberede jer på den dag, hvor I bliver omsluttet i vor himmelske Faders og hans elskede Søns arme.

Som et særligt vidne om Kristus, vidner jeg for jer om, at jeg ved, at Jesus er Kristus. Han er Guds Søn. De ting, jeg har sagt, er sande, og jeg håber, at I vil modtage min epistel i den ånd, det er talt. Jeg vidner om, at dette er Jesu Kristi Kirke.

Må Gud velsigne jer mine elskede brødre og søstre, når vi gør alt, vi kan, for at berede os på den dag, hvor denne verdens Frelser og Forløser vil komme igen som vores Herre og Konge.