Perfektionisme: En farlig »find-fejlen« leg
Forfatteren bor i Tasmanien i Australien.
Der er tider, hvor vi ikke føler os gode nok. Men vi må sikre os, at vi vurderer os selv rigtigt.
Illustrationer: Kelsey Garrity Riley
Da jeg var yngre, kunne jeg godt lide at lave opgaven »Find fem fejl« i vores lokale avis. Det var to næsten identiske billeder ved siden af hinanden, og udfordringen bestod i at finde de små forskelle på billederne. Hvis man koncentrerede sig nok om de enkelte elementer ved billederne, kunne man finde de fleste, om ikke alle forskellene. Formålet med denne aktivitet var ikke at påskønne billederne eller at gøre det andet billede rigtigt, formålet var at identificere enhver mangel i den ufuldendte kopi af det første billede.
En udbredt udfordring for unge voksne er at føle, at vi ikke kan måle os med den standard, som vi forestiller os, at vi burde. Vi sammenligner i stigende grad os selv med hinanden og ser en påbegynde en fin karriere, en anden få perfekte karakterer på sit studie, endnu en med en større vennekreds og andre, som vi opfatter som venligere, klogere og mere gavmilde og yndefulde end os. Og de er sandsynligvis også yngre end os! Det er bestemt let at lege »find-fejlen« mellem os selv og folk omkring os, og vi er uvægerligt i stand til at lave en lang liste over årsager til, at andre mennesker er »bedre«, end vi er.
Denne måde at tænke på er især farlig, hvis vi tror, at vores selvværd afgøres af vores bedrifter, egenskaber eller akkumulation af verdslig velstand. Desuden identificerer vores »find-fejlen« leg sjældent de styrker og kristuslignende egenskaber, vi har udviklet i vores liv og udelader den grundlæggende sandhed, at vi alle har potentialet til at blive fuldkomne som Kristus … en skønne dag. Da Frelseren erklærede: »I skal være fuldkomne, ligesom jeg, eller jeres Fader som er i himlen, er fuldkommen« (3 Ne 12:48), tror jeg, at han stræbte efter at få os til at løfte blikket og give os håb – for trods alt er hans opfordring både et kald til omvendelse og et udtryk for hans tillid til, at vi kan opnå det, han beder os om. Den store udfordring for os er at hæve os over det naturlige menneskes tendens til at være misundelig, fornærmet, opgivende og tvivlende og i stedet vælge ydmyghed, omvendelse, tro og håb.
Retfærdig nu, fuldkommen senere
En del af det at overvinde den negative »perfektionisme«, som modstanderen falbyder, er at forstå, hvad perfektion egentligt er. I en tale af præsident Russell M. Nelson omkring emnet fuldkommenhed, forklarer han, at det oprindelige græske ord for fuldkommen i Matthæus 5:48 betyder »komplet«.1 Ingen af os vil blive »komplette« i dette jordeliv, fuldendtheden vil komme i evighederne.
Når vi synes, fuldkommen lyder overvældende, kan vi tage enkelte skridt på vejen mod fuldkommenhed, når vi for eksempel betaler fuld tiende, kan vi overholde buddet om tiende perfekt. Når vi beder dagligt, kan det være, at vi bliver fuldkomne til at vælge at bede hver dag. Hvert skridt på vejen mod fuldkommenhed (også kaldet pagtsstien) er udformet for at give os glæde. Regelmæssig selvransagelse vil bekræfte, om vi gør fremskridt, og at vor Fader er tilfreds med den åndelige fremdrift i vores liv.
Retfærdighed og fuldkommenhed er ikke synonymer. Hvor fuldkommenhed er et resultat, er retfærdighed et mønster for tro og omvendelse, som vi vælger hver dag. Hvis fuldkommenhed er et bestemmelsessted, så er vores pagter vores pas, og retfærdighed de enkelte trin på rejsen. Hvis det er vores perspektiv på fuldkommenhed, kan vi håbe på det gode, der kommer, når vi tålmodigt og vedholdende udvikler retfærdige mønstre.
Forvent fejl, elsk omvendelse
På det sidste har jeg reflekteret over en udtalelse af ældste Lynn G. Robbins fra De Halvfjerds: »Omvendelse er ikke [Guds] nødplan i tilfælde af, at vi skulle fejle. Omvendelse er hans plan, idet han ved, vi vil fejle.«2 Dette liv er en prøvestand, der er blevet givet os som forberedelse til evigheden. Omvendelse forbereder os ved at ændre måden, vi ser os selv på, og fører os nærmere på Gud og Frelseren. Vi bør forvente at fejle eller begå fejl, sandsynligvis dagligt, det bør ikke komme som en overraskelse, ej heller bør det lede til fortvivlelse. Rent faktisk bør vi være glade, når vi indser vores mangler eller fejltag, når vi har muligheden for at arbejde sammen med Kristus om at vende vores svagheder til styrker.
Så selvom fuldkommenhed er målet, omfatter den sti, vi tager, omvendelse og fremgang hver dag med et smil på læben og taknemmelighed i hjertet.
Se hen til Kristus
Det var ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum, der sagde: »Det vi vedholdende ønsker os, er det, som vi over tid til sidst vil blive og hvad vi vil modtage i evigheden.«3 Vores daglige valg afgør, hvem vi bliver. Hvis vores hjertes ønske er at blive som Frelseren, og vores motivation er kærlighed til ham, vil vores valg afspejle det ønske, og vi vil ændre os.
Når vi støder på forhindringer, når vi begår fejl, og vi falder for fristelse, kan vi reagere ved at se væk fra Kristus eller også kan vi se hen til Kristus med tro, håb, tålmodighed, et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Løsningen eller svaret på vores svære omstændigheder vil altid være at finde i Kristus og hans evangelium. Når vi ser hen til Kristus, vil han undervise og forandre os.
Mange af livets udfordringer falder i to kategorier: Dem vi vil overvinde i dette liv, og dem vi vil overvinde i det næste, det kan være et handicap, depression og angst eller en konstant fristelse. Kristus har kraften til at gøre os hele. Han har kraften til at forandre os. Når vi vælger ydmyghed, accepterer vi Herrens timing, og hvis vi aktivt søger hans hjælp og vejledning, vil vi finde styrke, guddommelig opmuntring og fred.
Vogt jer for stolthed og hovmod
Modstanderen tilbyder aldrig gode løsninger på vores udfordringer. Når vi opdager vores fejl og svagheder, vil han opfordre os til at gemme dem for andre, for vi ønsker at fremstå så pletfri som muligt. Det er en form for stolthed. Kristus tilbyder altid gode løsninger på vores udfordringer, men det gør dog ikke hans løsninger lette. Herren opfordrer os for eksempel til at stole på ham, når vi deler evangeliet, hvor Satan siger, at vi ikke skal dele evangeliet, fordi vi ikke er veltalende. Men Herren lover, at han vil give os »i samme øjeblik, hvad [vi] skal sige« (L&P 100:6). Ja, modstanderen fodrer vores tvivl, hvor Herren fodrer vores tro.
Frem for at beskæftige os med at lege »Find-fejlen« og »Skjul svagheden« vil Kristus have os til at se hen til ham og engagere os i »Lav om på svagheden«. Stolthed er helt grundlæggende konkurrerende, livet blev dog aldrig skabt til at være en konkurrence. Når vi vælger Kristus som vores forbillede, ven og støtte, kan vi lægge vores skadelige sammenligninger til side og finde fred på vejen mod fuldkommenhed.
Husk, at vi alle møder udfordringer i form af ufuldkommenhed og dens medfølgende svagheder. Hvis vi ser andre kæmpe, kan vi være en positiv styrke til at løfte dem op. Hvis vi ser andre opnå noget, kan vi tilbyde oprigtig lykønskning. Men på intet tidspunkt vil det gavne os at prøve at afgøre, om vores retfærdighed eller succes med held kan sammenlignes med andres eller ej. Andre kan måske ikke se vores værd, men det kan Gud, for ham er vores værd uendeligt. Vi vil altid være hans børn. Han elsker os ubetinget, og han er tilfreds med vores retskafne indsats for at blive som ham.
Jesus Kristus er ikke en fraværende tilskuer til vores liv. Han er nærværende, opmærksom og han arbejder for at redde os og føre os tilbage til et himmelsk hjem. Det er i hans styrke, at vi kan gøre alt og gennem ham, at intet er umuligt. I dette liv, som er kendetegnet af ufuldkommenhed, er Herren vores håb og forbillede, og han vil ikke dømme os ved at sammenligne os med vores brødre og søstre. Han ser vores hjerte, og han vil blæse vind i vores sejl på vores stadige rejse mod at blive fuldendte. Lad os handle i tro og se hen til Kristus med håb i hans løfte om, at vi i sidste ende kan »bliv[e] fuldkommengjort i ham« (Moro 10:32).