Kun digitalt: Kom og følg mig støtte

Læring fra de tidlige hellige: Læg verdens bekymringer til side

Matthew C. Godfrey

Kirkens historiske afdeling

Nogle få tidlige hellige er fantastiske eksempler på de principper, der i Lære og Pagter 37-40 er undervist i.

Billede

en skulptur af en mor og to børn på Temple Square

Da en mand ved navn James Covel blev interesseret i Kirken i 1831, fortalte Herren fortalte James, at han havde »set store sorger« i sit liv på grund af »stolthed og verdens bekymringer« (L&P 39:9). James forpligtede sig til at vende sit liv, men »verdens bekymringer« blev det, der i sidste ende førte ham ud af Kirken igen (se L&P 40:2).

Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke lader verdens bekymringer fjerne os fra evangeliets velsignelser og Frelserens forsoning? Mary »Polly« Vose (1780-1866), en enlig søster fra Massachusetts i USA var et eksempel, der kan inspirere os!

Et gavmildt bidrag

Polly blev døbt i Boston i Massachusetts den 29. juli 1832, da hun var 52 år.¹ Selvom Polly aldrig giftede sig, var hun ikke alene. Udover de venskaber hun fik i sin gren i Boston, nød hun også sin 26-årige nieces, Ruth Voses, selskab. De to arbejdede sammen som møbelpolstrere i Boston.² Og de fandt begge mening og glæde i evangeliet.

I 1834 hørte Polly om vanskelighederne blandt de hellige, der med vold var blevet drevet ud af Jackson County i Missouri i USA af pøbelen. Gennem åbenbaring til Joseph Smith bad Herren Kirkens medlemmer om at donere penge for at hjælpe de lidende hellige med at forløse Zion (se L&P 103:22-23). Polly havde ikke meget, men hun havde tro på Herrens løfte om, at hvis de hellige ville lindre andres lidelser, ville store velsignelser følge (se L&P 38:35; 39:8-9). Polly handlede på denne overbevisning og sendte 150 $ til Kirtland i Ohio i USA i 1834 for at købe forsyninger til Israels hær (senere kendt som Zions hær).³

Hundredehalvtreds dollars var mange penge for enhver – men særligt for Polly, der nu var 54 år gammel. De højest betalte kvinder i tekstilbranchen i Lowell i Massachusetts tjente kun omkring 3 $ om ugen, så 150 $ må have svaret til en hel årsløn for Polly.⁴

Dagen inden Joseph Smith modtog Pollys penge, havde han fortalt Wilford Woodruff og andre, at Kirken ikke havde nok ressourcer til Zions hærs ekspedition. Men Joseph var ikke bekymret. »Jeg vil snart have nogle penge,« fortalte han gruppen. Og ganske rigtigt, den næste morgen ankom Pollys donation. Hendes 150 $ gav midlerne til at købe udstyr og forsyninger til Zions hær.⁵

Vi kan også prioritere evangeliet

Pollys ønske om at lægge verdens bekymringer til side og sætte Jesu Kristi evangelium først varede hele hendes liv. Da de hellige byggede templet i Kirtland, havde hun og Ruth besluttet, at det var »rigtigt og nødvendigt at give gavmildt« for at hjælpe med opførelsen. De to kvinder, der gav »alt hvad de ejede«, donerede så meget, at Joseph Smith til sidst sagde til dem: »Det er nok.« Deres »grænseløse gavmildhed« gjaldt også for missionærer, der tjente i det østlige USA.⁶

Polly og Ruth blev velsignet for deres bidrag. Deres gensidige generøsitet skabte et stærkt bånd, der varede hele deres liv. Da Polly var 77 år gammel, boede hun stadig i Boston, men hun ønskede at slutte sig til de hellige i Utah Territoriet. Så Ruth rejste for at følge Polly til Salt Lake-dalen i 1857. »Tante Polly« var elsket blandt de hellige i Utah indtil sin død i 1866. Da Ruth døde i 1884, blev hun begravet ved siden af Polly.⁷

Pollys liv er et indsigtsfuldt eksempel på, hvordan vi kan sætte evangeliet over alt andet i verden. Og ligesom Polly kan vi:

Finde en række måder at bidrage til evangeliets sag på, uanset hvad vores situation er
Dele sandheden med andre
Følge vor himmelske Faders vejledning, som vi får gennem hans profeter og apostle
Være gavmilde med vores midler for at være med til at opbygge riget
Prioritere at tjene i templet eller udføre slægtsforskning
Støtte familie og venner på vores rejse gennem livet

Når vi gør, hvad vi kan for at tilsidesætte verdens ting og prioritere evangeliet, styrker vi vores vidnesbyrd på frelsesplanen, vor Fader i himlens kærlighed og Frelserens forsoning. »Når I påbegynder og fortsætter denne livslange proces med at indvie jeres liv til Herren,« har præsident Russell M. Nelson forklaret, »vil jeres ændrede perspektiv, følelser og åndelige styrke forbløffe jer!«⁸ Ligesom Polly vil vi finde et rigt og meningsfuldt liv, uagtet vores omstændigheder.