Den slående kontrast mellem Frelseren og modstanderen

Kathryn Thomas

Seminar og institut

Når vi sammenligner forskellene på Jesus Kristus og Satan, hjælper det os med at værdsætte Frelserens mission og elske ham endnu mere.

Christ standing in a field and watching over sheep

Tænk på storheden af den gave, som vor Frelser gav alle Guds børn, da han frivilligt ofrede sig for at opfylde Faderens plan. I det førjordiske råd, da vor himmelske Fader spurgte: »Hvem skal jeg sende,« svarede Frelseren blot: »Her er jeg. Send mig« (Abr 3:27) og »Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt« (Moses 4:2).

Det var på grund af Jesu Kristi kærlighed til os, at han tilbød at være vores Frelser.¹ Satans svar på Faderens plan var dog selvisk. Selv om han påstod, at han ville »forløse hele menneskeheden« (se Moses 4:1), så meldte han sig »ikke frivilligt til at være vores frelser. Han var ikke interesseret i at lide eller dø for nogen. Han ville ikke udgyde noget af sit blod. Han ville have Guds ære og kraft uden at betale nogen pris … Han ville være overhovedet, og ingen andre ville kunne gøre fremskridt.«²

I skærende kontrast til det er alt, hvad Kristus gør og vil gøre, motiveret af hans fuldkomne kærlighed til os (se 2 Ne 26:24) og ønsket om at ære vor himmelske Fader (se Joh 8:28-29). Det gør én ydmyg og inspireret til at tænke, at »Jesus Kristus var fyldt med en ubegribelig kærlighed, da han for os udholdt ufattelig smerte, grusomhed og uretfærdighed. I kraft af sin kærlighed til os overvandt han barrierer, som ellers var uoverstigelige … så vi også kan hæve os over smerte og grusomhed og uretfærdighed i denne verden og hjælpe og tilgive og velsigne.«³ Er det så mærkeligt, at vi synger: »O, hvilken kærlighed, at han til jord kom ned og døden for mig led«?⁴

Skrifterne indeholder utallige sammenligninger af Jesu Kristi personlighed og modstanderens. At granske dem kan være en hjælp til at forstå omfanget af vor Frelsers fuldkomne kærlighed.

Christ in the midst of people of various races or nationalities

Satan	Jesus Kristus
»Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge« (1 Pet 5:8) og »går … op og ned, frem og tilbage på jorden og søger at fordærve menneskenes sjæle« (L&P 10:27).	»Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene … Og jeg sætter mit liv til for fårene … jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv« (Joh 10:11, 15, 17-18).
»Han satte sig op mod mig, idet han sagde: Giv mig din ære! hvilket er min magt; og også en tredjedel af himlens hærskarer fik han til at vende sig bort fra mig på grund af deres handlefrihed« (L&P 29:36).	»Jeg [gør intet] af mig selv; men som Faderen har lært mig … Jeg gør altid det, der er godt i hans øjne … jeg ærer … min fader. … Jeg søger ikke min egen ære« (Joh 8:28-29, 49-50).
Han »spredte mørkets gerninger og vederstyggeligheder over hele landets overflade, indtil han trak folket ned i fuldstændig undergang og til et evigtvarende helvede« (Hel 6:28).	»Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12).
Han »stræbte efter at tilintetgøre menneskets handlefrihed« (Moses 4:3) og »stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er« (2 Ne 2:27).	»Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod« (Joh 10:10) og »for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed« (Luk 4:18).
Han »støtter [ikke] sine børn på den yderste dag« (Alma 30:60), »smigrer … dem og fører dem af sted, indtil han drager deres sjæl ned i helvede« (L&P 10:26), »indtil han griber dem med sine forfærdelige lænker« (2 Ne 28:22).	»Jeg er midt iblandt jer, og er jeres talsmand hos Faderen« (L&P 29:5), »Jesus Kristus, jeres talsmand, som kender menneskets svaghed og ved, hvordan han skal bistå dem, som bliver fristet« (L&P 62:1).
»Han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden« (3 Ne 11:29), og »han hidser dem op til at gøre ondt mod det, der er godt« (L&P 10:20).	»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).
Han »[blændede] dem, der ikke tror« (2 Kor 4:4), »påtænker … at overvinde dit vidnesbyrd« (L&P 10:33), og »kommer og borttager lyset og sandheden« (L&P 93:39).	»Hvis du beder derom, skal du modtage åbenbaring på åbenbaring, kundskab på kundskab, så du kan lære hemmelighederne og de fredsskabende sandheder at kende – det, som bringer glæde, det, som bringer evigt liv … Lad derfor den, som står tilbage i visdom, bede mig derom, så vil jeg give ham rundhåndet og ikke bebrejde ham det« (L&P 42:61, 68).

Må vi altid tænke over Frelserens evige nåde, hans uendelige kærlighed og værdsætte den sandhed, at på grund af ham blev livets gave givet os for al evighed.⁵