Hvordan kan vi lade udfordringer finpudse, ikke ødelægge, vores tro?
Vi kan træffe valget at komme Kristus nærmere gennem vores kampe.
For nylig sørgede min menighed over en pragtfuld ung voksens død. På vej hen for at besøge hans mor sammen med mit Hjælpeforeningspræsidentskab, overvejede jeg, hvad jeg kunne sige til hende. Jeg bad om, at Herren ville inspirere mig til at dele et opbyggeligt budskab, der ville hjælpe hende til at føle hans trøst.
Da vi ankom, så jeg, hvor sønderknust hun var. Hun havde altid været så munter og trofast, men nu forekom det, at hendes vidnesbyrd var aftagende.
I stedet for at dele et budskab, følte jeg, at jeg skulle give hende et langt, varmt kram. Mit hjerte følte med hende, og jeg ønskede, at hun skulle føle, at vor himmelske Fader elskede hende og var opmærksom på hendes sorg.
Denne erfaring mindede mig om de tidspunkter i livet, hvor vores udfordringer kan gøre os i tvivl om, hvorvidt vor himmelske Fader i virkeligheden er der for os. Når hans vilje adskiller sig fra vores ønskede resultat, kan det ryste os i vores tro og tillid til ham, især i tider med sorg eller smerte.
Det kræver masser af tro og mod at acceptere vor himmelske Faders vilje over vores egen, især når resultatet gør ondt i vores hjerte. Men da jeg gik hjem fra besøget hos denne sørgende mor, huskede jeg disse ord fra præsident Russell M. Nelson:
»[Tag] vare på jeres vidnesbyrd. Arbejd for det. Tag ejerskab på det. Pas på det. Plej det, så det vil vokse …
Hold [så] øje med miraklerne i jeres liv.«1
Det slog mig endelig, at ved at styrke mit vidnesbyrd, får jeg mulighed for at have håb i Guds kærlighed, når jeg har udfordringer. Jeg ved, at han vil mig det bedste og vil hjælpe mig, når jeg har svære tider.
Men hvordan kan vi gøre det, når vi samtidig føler så meget smerte?
Finpudsning af min tro
Da jeg reflekterede over mine livserfaringer, og hvordan mit vidnesbyrd er vokset gennem mine udfordringer, indså jeg, at der var nogle få specifikke ting, jeg har gjort, når jeg har oplevet modgang:
-
Se udfordringer ud fra et evigt perspektiv: Dette kan være svært at gøre midt i smertefulde følelser og udfordringer. Men gennem mine kampe har jeg stræbt efter at se tingene, som Gud gør, og det har hjulpet mig med at uddybe min tro på Jesus Kristus og hans kraft.
-
Søg ham til alle tider: Det ser ud til, at jeg i de sværeste øjeblikke i livet beder de oprigtigste bønner, studerer evangeliets sandheder mest, og gør yder en større indsats for at søge og anvende råd fra fordums og nutidige profeter. Men ved også at gøre disse ting i gode tider, er det nu lettere for mig at række ud efter Frelseren i stedet for at vende mig fra ham, når noget er svært. Vi kan alle træffe et valg om at søge ham i såvel trængsler som i tider med fred – og gør vi det, vil vi altid blive mindet om vor himmelske Faders fuldkomne kærlighed.
-
Husk mirakler med taknemmelighed: Frem for alt husker jeg de mange små og store mirakler, Herren har velsignet mig med, og det opmuntrer mig til altid at stole på ham og holde fast i min tro i vanskelige tider. Faktisk er det på grund af de mirakler med helbredelse han allerede har velsignet mig med, at jeg ønsker at kæmpe for at holde min tro på Jesus Kristus stærk. Han har gjort så meget for mig og udført så mange mirakler i mit liv, og jeg vil vise taknemmelighed for alt, han har gjort for mig.
Påtager sig ansvaret for sit vidnesbyrd
Jeg behøver ikke have fuldkommen mod eller tro på Herren, men jeg stræber efter det. Jeg ved, at gennem svære tider, så har vor himmelske Fader velsignet mig med styrke til at forblive trofast, selv når jeg oplever hjertesorg eller når de velsignelser, jeg beder om, ikke kommer, når jeg ønsker det.
Jeg har besluttet at lade udfordringer og lidelser i mit liv opbygge mit vidnesbyrd om Jesus Kristus i stedet for at nedbryde det. Renselsens ild er svær at stå over for, men den hjælper os virkelig med at forstå og blive mere som vor Frelser, hvis vi vælger at lade den gøre det.
Den mor, jeg besøgte, havde ikke mistet sit vidnesbyrd, men hun havde svært ved at se Guds godhed gennem sin sorg. Jeg indså, at ved at give hende et kram, så kunne jeg vise hende, at hun var elsket af vor himmelske Fader og mig, og i det øjeblik var det nok.
Som ældste Alan T. Phillips fra Halvfjerdserne har mindet os om: »I er [vor himmelske Faders] barn. Hvis I føler jer fortabt, hvis I har spørgsmål eller mangler visdom, hvis I kæmper med jeres omstændigheder eller kæmper med åndelig mislyd, så vend jer til ham. Bed til ham om trøst, kærlighed, svar og vejledning. Uanset hvad behovet er, og hvor end I er, så udøs jeres hjerte til jeres himmelske Fader.«2
Det er altid en kamp at bryde fri fra vores naturlige tilbøjelighed til at være vred på eller frustreret over vor himmelske Fader, når tingene ikke går, som vi ønsker. Men jeg lover, at når I fortsætter med at se ting ud fra et evigt perspektiv, at søge vor himmelske Fader og Jesus Kristus og husker på de mirakler som de har givet jer, så vil jeres tro ikke vakle. Og I vil se endnu flere mirakler, som præsident Nelson lovede.
Jeg har et personligt vidnesbyrd om, at når vi påtager os ansvaret for vores vidnesbyrd, så vil det hjælpe med at bære os igennem vores sværeste perioder.