Foredrag 2023
Indledende bemærkninger


3:30

Indledende bemærkninger

Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne

Søndag den 19. november 2023

Tak, præsident Reese.

Før jeg går i gang med mine kommentarer, ønsker jeg at nævne præsident M. Russell Ballards bortgang i søndags – min kvorumspræsident og gode ven. Jeg ønsker at udtrykke kondolence til hans familier og min kærlighed og påskønnelse for hans liv med ofre og hengivenhed, hvor han velsignede alle vor himmelske Faders børn.

Mary og jeg er glade for sammen med ældste Clark G. Gilbert og søster Christine Gilbert at tale til jer ved dette verdensomspændende foredrag, der sendes fra Brigham Young Universitet.

Som forberedelse til denne opgave indsamlede vi spørgsmål fra unge voksne i hele Kirken. Vi begyndte med vores CES-campusser: Her på BYU, dernæst BYU-Idaho, BYU-Hawaii og Ensign College. Så udvidede vi det til hele verden med studerende ved BYU-Pathway og til dem, der deltog i institut på tværs af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Rektorer for disse institutioner og andre ledere mødtes med grupper af studerende for at afgøre, hvilke spørgsmål der er vigtigst for unge voksne på dette tidspunkt. Det var en vidunderlig proces, og i sidste ende var spørgsmålene forbløffende.

Jeres tanker og følelser var usædvanligt ens; så mange af jer har de samme spørgsmål til det åndelige og livet. Hvad enten det var en institutelev i Peru, en ingeniørstuderende på BYU-Idaho, en der studerede gennem BYU-Pathway i Vestafrika, en grafisk designstuderende her på BYU’s campus eller en institutelev, der har fuldtidsarbejde i Europa, Filippinerne eller lige her i Utah, er unge voksne overalt i Kirken forenede i deres tro på Jesus Kristus og deler lignende længsler, forhåbninger og bekymringer. I er fantastiske og er en så vigtig del af denne kirkes fremtid.

Vi har grupperet jeres spørgsmål i seks kategorier til vores præsentation i dag:

  1. Imødekom livets udfordringer og troskriser

  2. Kærlighed og tilhørsforhold

  3. Livsplanlægning og balance i livet

  4. Stå for sandhed

  5. Modtag personlig åbenbaring

  6. Profetisk vejledning

I dag vil vi gerne drøfte hvert af disse spørgsmål med jer på en måde, der trækker på vores egne personlige oplevelser og vores observationer fra at mødes med unge voksne i hele Kirken.

Søster Cook og jeg vil tale om de to første spørgsmål om livets udfordringer og troskriser og kærlighed og tilhørsforhold. Ældste og søster Gilbert vil derpå fortælle om erfaring med, hvordan man balancerer livets pligter. De vil også tale om, hvad det vil sige at stå for sandhed i denne urolige tid. Jeg vil derpå komme med nogle overvejelser og råd om at modtage personlig åbenbaring og afslutte med tanker om profetisk vejledning.