Planlægning og balance i livet
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 19. november 2023
Ældste Clark G. Gilbert: Tak, ældste og søster Cook, for jeres fremragende råd. Christine og jeg er begejstrede for at drøfte det første spørgsmål om planlægning og balance i livet.
Søster Christine Gilbert: Vi har en travl familie. Min mand har altid haft krævende forventninger fra sit arbejde – som professor på Harvard, direktør for et mediefirma og rektor for to universitetsorganisationer. Samtidig med alt dette tjente vi begge i travle kirkekaldelser. Men vores vigtigste ansvar har altid været for vores ægteskab og børn.
Ældste Gilbert: Det blev jeg mindet om, da jeg i en periode ledte Deseret News. Hvor mange af jer unge voksne læser rent faktisk en trykt avis hver dag? Ræk hånden op. Det er præcis, hvad jeg tænkte – næsten ingen. Jeg fik ansvaret for at hjælpe med at ændre Deseret News fra en traditionel avis til dens digitale fremtid. Det var en utroligt krævende tid. På det tidspunkt havde vi syv af vores otte børn, og jeg tjente som biskop.
En dag helt uden varsel ringede præsident Boyd K. Packer og spurgte mig: »Bror Gilbert, jeg spørger ind til din familie. Er du opmærksom nok på din hustru?« Jeg tøvede lidt og svarede: »Nok ikke.« Så sagde han til mig: »Bror Gilbert, du leder denne mediegruppe for en tid, men du vil være ægtemand og far for evigt.« Så gav han mig til opgave hver uge at gå på date med Christine.
Han spurgte mig så, hvornår jeg gik i seng, hvortil jeg svarede kl. 1-2 hver nat. Hans svar var lidt ulogisk for mig. Han sagde: »Du tror, at alt afhænger af din egen indsats. Du stoler ikke på Herren.« Præsident Packer gav mig så et apostolsk udgangsforbud, som jeg har stræbt efter at overholde lige siden.
Søster Gilbert: Hvis du har en bestemt tid, du skal være hjemme, og en planlagt dateaften, hvordan håndterer du så alle dine andre vigtige opgaver?
Det begynder med planlægning. Siden vi blev gift, har min mand og jeg afholdt et ugentligt kalendermøde hver søndag aften. For os er dette en forpligtelse, vi aldrig springer over, uanset hvor travlt vi har.
For det andet kræver det, at balancere livets ansvar, også fælles mål. Selv når vi ikke kan være sammen, føler vi os stadig forenede, når vi har et fælles formål. Når min mand var ude og rejse med arbejdet, eller jeg var tidligt oppe for at undervise i morgenseminar, eller han var ude på en menighedsopgave, så var vi – hvis vi havde sat disse opgaver i kalenderen og var afstemt i vores formål – stadig sammen, selv når vi var fysisk adskilt.
Ældste Gilbert: Der er dog stadig tidspunkter, hvor man er nødt til at sætte klare grænser for visse valg.
Clay Christensen, en kær ven fra Boston, fortalte engang, hvordan hans chef spurgte, om hvorvidt søndag eller lørdag formiddag ville fungere bedst til at afholde et fast ugentligt teammøde. Clay svarede: »For mange år siden besluttede jeg mig for, at jeg ville forpligte lørdage til min hustru og søndage til Gud, og hvis du vil have en af dem tilbage, må du direkte bede om deres tilladelse.«
Visse forpligtelser er nødt til ikke at være til forhandling i jeres liv. For vores familie har dette omfattet at gå i kirke om søndagen, ugentlige hjemmeaftener, åndelige familiebudskaber morgen og aften og tid sammen som par hver uge.