Profetisk vejledning
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 19. november 2023
I forbindelse med at jeg nu vil tale om at modtage profetisk vejledning, vidner jeg om, at Russell M. Nelson er Herrens udvalgte profet til at vejlede sin kirke I dag. Jeg har talt om min kærlighed til og påskønnelse af ham mange gange.1
Præsident Spencer W. Kimball sagde, idet han talte om profetisk vejledning: »Frem for alt, bør vi … være yderst taknemmelige for, at himlene virkelig er åbne, og at Jesu Kristi genoprettede kirke er bygget på åbenbaringens klippe. Fortsat åbenbaring er selve livsnerven i den levende Herres og Frelsers, Jesu Kristi evangelium.«2
Profeten Enok forudså den tid, vi lever i. Han så, at stor ugudelighed ville blive fremherskende, og profeterede om de »store trængsler«, der ville være. Ikke desto mindre lovede Herren: »Retfærdighed vil jeg sende ned fra himlen; og sandhed vil jeg sende frem af jorden for at vidne om min Enbårne.«3 Mormons Bogs fremkomst var opfyldelsen af Herrens udtalelse til Enok.
Profeten Joseph Smith modtog åbenbaring efter åbenbaring. Mange er blevet bevaret til os i Lære og Pagter: Alle Kirkens standardværker indeholder Herrens sind og vilje for os i denne sidste uddeling.4
Udover disse storladne grundlæggende skrifter, er vi velsignet med fortsat åbenbaring til levende profeter. Profeter er »bemyndigede af Herren til at tale på vegne af ham.«5
Som jeg mange gange tidligere har sagt, erklærer jeg med al højtidelighed, at fortsat åbenbaring er blevet modtaget, og den bliver modtaget gennem de kanaler, Herren har etableret.
Jeg har tjent som apostel under tre profeters ledelse: Præsident Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson og Russell M. Nelson. Jeg vidner om, at de alle har modtaget åbenbaring til vore dage.
Jeg forsikrer jer om, at den vejledende åbenbaring kan modtages af os hver især, når vi arbejder i Herrens vingård. Det meste af vores vejledning kommer fra Helligånden. Sommetider og i visse henseender, kommer den direkte fra Herren. Jeg vidner personligt om, at dette er sandt. Generelt kommer vejledning til Kirken kun gennem Kirkens præsident og profet.
Jeg har tidligere omskrevet de ord, som Wilford Woodruff sagde om profeten Joseph Smith, og de er lige så sande om præsident Nelson. Jeg har set »Guds Ånd virke på ham og [set] ham modtage åbenbaringer fra Jesus Kristus og [set] dem blive opfyldt.«6 Han er Herrens profet.
Som Herren Jesu Kristi apostel bærer jeg et sikkert vidnesbyrd om Frelserens guddommelighed og vitterligheden af hans forsoning. Han er vor Frelser og Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.