Skrevet af jer
Den modige korsanger
Da jeg gik i anden klasse, gik jeg til kor om torsdagen ved frokosttid med mine venner. Vi sang sange, optrådte ved forsamlinger og havde masser af sjov.
En dag begyndte vi at lære en ny sang. Da jeg lyttede til den, hørte jeg min himmelske Faders navn blive misbrugt. Det gjorde mig ked af det.
Efter skole fortalte jeg min mor om det. Jeg fortalte hende, at sangen misbrugte vor himmelske Faders navn. Hun foreslog, at jeg spurgte lærerne, om jeg ikke kunne sige noget andet. Jeg vidste, at det var det, jeg skulle gøre, men jeg var meget nervøs.
En torsdag besluttede jeg mig for at prøve. Jeg fortalte min lærer, hvordan jeg havde det, og hvor specielt Guds navn var for mig. Jeg spurgte hende, om jeg kunne sige noget andet. Lærerne sagde, at jeg i stedet kunne sige nogle andre ord. Jeg følte mig meget bedre tilpas, og jeg vidste, at min himmelske Fader havde hjulpet mig.
Et par uger senere sagde mine lærere, at hele koret skulle synge de andre ord i den del af sangen. På stævnet var jeg fuld af selvtillid, mens jeg sang. Jeg var glad for, at jeg kunne hjælpe mine venner og mit kor med ikke at misbruge vor himmelske Faders navn.