Fra ven til ven
Stol på profeten
Fra et interview af Haley Yancey.
Da jeg var ung, var jeg i samme menighed som præsident Nelson. Han var min stavspræsident. Det var en temmelig stor menighed, så jeg tror ikke, han egentlig kendte mig.
Men jeg havde en særlig oplevelse med ham, da jeg blev diakon. Jeg ønskede at være meget ærbødig, når jeg omdelte nadveren. Jeg følte, det var vigtigt. Så jeg forsøgte at være respektfuld over for nadveren hver søndag.
Jeg gik hjem fra kirke en søndag, da en bil holdt ind ved siden af mig. Føreren af bilen rullede vinduet ned. Det var præsident Nelson! Han sagde: »Jeg bemærkede, at du var meget ærbødig, da du omdelte nadveren. Tak, for det.«
Han husker måske ikke at have sagt det. Men jeg glemmer det aldrig. Han tog sig tid til at fortælle mig, at han syntes, jeg havde gjort noget godt. Det betød meget for mig.
Jeg ved, at præsident Nelson er Guds profet. Jeg ved, at han har levet et godt liv, der har forberedt ham på at være der, hvor han er i dag. Jeg ved, at han modtager åbenbaring til at lede Kirken. Hvis vi følger ham, vil vi blive velsignet.
Vores profets ord
Klip hvert af disse citater af præsident Nelson ud. I kan også skrive de citater ned, som I selv hører! Stik et lille hul gennem toppen af hvert citat, og træk en snor igennem dem. Fastgør snoren til en bøjle eller en pind.
»Når I vælger at leve på Herrens side, er I aldrig alene.«1
»Hver dag er der beslutninger, der skal træffes, og vores beslutninger afgør vores skæbne.«2
»Mormons Bog er en gave fra Gud til hele menneskeslægten.«3
»Når vi følger Jesus Kristus, handler vi, som han ville handle og elsker andre mennesker, som han ville elske dem.«4
»Bed om at få øjne til at se Guds hånd i jeres liv og i verden omkring jer.«5