Eventyret lige uden for døren
»Har du spillet på tabletten i al denne tid?«
En lille parade af elektroniske myrer løb hen over skærmen på Rylees tablet. Rylee smilede og begyndte hurtigt at tælle dem. Syv, otte, ni … Dette var et af hendes foretrukne matematikspil!
»Jeg troede, du farvelagde din insektbog,« sagde mor, da hun kom ind på værelset.
Rylee så op. »Nåh. Ja, det gjorde jeg. Men jeg blev træt af det, så jeg begyndte at spille spil i stedet.«
»Har du spillet på tabletten i al denne tid?« spurgte mor med et lille smil.
Rylee så, hvad klokken var. Den var meget mere, end hun havde troet! »Ja, det har jeg vel. Men det hjælper mig med at lære matematik.«
»At lave matematik er godt for din hjerne,« sagde mor. »Men for meget skærmtid er ikke godt for din hjerne. Eller for resten af kroppen. Din krop har brug for mange andre ting.«
Rylee tøvede. »Du mener, ligesom god mad?«
Mor nikkede. »Ja! Men det er bare til at begynde med. Skal vi ikke gå en tur? Måske kan du endda se nogle rigtige myrer.«
»Okay!« Rylee tog sine sko på. Mor og Rylees lillesøster, Harper, ventede på hende ved døren.
»Klar til et eventyr?« spurgte mor.
»Ja!”
De gik hen til parken i nærheden. Solen strålede, og bladene på træerne raslede i vinden. »Hej, se!« Rylee pegede på en række myrer, der marcherede hen over fortovet. »Du havde ret, mor.«
»Hvor mange kan du se?« spurgte mor.
Rylee forsøgte at tælle, men der var for mange. Hun løb længere frem og samlede en plettet sten op. »Den er ligesom en mariehøne. Se alle pletterne!«
Hun lagde stenen ned i sin lomme. »Lad os lade som om, vi er forskere,« sagde hun til Harper. »Så kan vi vise hinanden vores opdagelser!«
Sammen fandt hun og Harper endnu en sej sten, en grankogle og et agern. De så også nogle sommerfugle.
»Det her er sjovere end mit spil!« sagde Rylee.
»Er det ikke dejligt at være udenfor?« spurgte mor. »Og ved du, hvad det bedste ved det er? Det er rigtigt godt for din hjerne.«
Rylee lagde hovedet på skrå. »Men jeg troede, man skulle studere for at træne sin hjerne.«
»Det er én mulighed. Men der er også andre ting, der hjælper os med at lære. Som at sparke fodbold med familien. Eller at tale med sine venner. Eller at tilbringe tid udenfor, som nu. Vi må vokse og udvikle os på alle mulige måder, ligesom Jesus gjorde.«
Tiden farede afsted, mens Rylee, mor og Harper udforskede parken. Da de kom hjem, var Rylees lommer fulde af skatte fra deres gåtur. Hun stillede dem på linje på gulvet for at tælle dem. Syv, otte, ni …
Hun smilede. Hun var glad for, at der var så mange sjove måder at lære på og tage sig godt af sin krop.
Illustrationer: Tammy Lyon