Samarbejde
Caleb greb sin skovl. Det var tid til at arbejde i haven!
Han hjalp mor med at bære redskaberne. Der var en lille rive. Og der var også en skovl til mor. De var klar til at begynde arbejdet.
Mor og Caleb gik ud i haven. Åh nej! Den var fuld af ukrudt! Der var korte, spidse ukrudtsplanter. Og der var høje, tjavsede ukrudtsplanter. Så meget ukrudt!
Men Caleb vidste, hvad han måtte gøre. Han gik straks i gang med at arbejde. Caleb gravede under ukrudtet. Så trak mor ukrudtet op af jorden. De var et godt team! Snart havde de en kæmpe bunke ukrudt.
Det var tid til en pause. Caleb tog en stor slurk vand.
»Hvad skal vi lave, når ukrudtet er væk?« spurgte Caleb.
Mor børstede noget snavs af hænderne. »Når ukrudtet er væk, kan vi plante frø. Tomater, bønner og …«
»Og majs?« spurgte Caleb. Han elskede majs.
»Og majs,« sagde mor. »Det må vi ikke glemme!”
Caleb rejste sig op. »Okay. Lad os gå i gang igen.« Han samlede skovlen op. Han måtte gøre plads til majsplanter.
Caleb gravede og gravede. Det var hårdt arbejde. Men Caleb var meget flittig. Han kunne udføre hårdt arbejde. Sammen lavede han og mor endnu en bunke ukrudt. Så endnu en. Så endnu en. Så meget ukrudt!
Til sidst havde Caleb og mor trukket al ukrudt op af jorden. Caleb dejsede om på græsset. Han var så træt! Mor dejsede om ved siden af ham.
»Du er så hårdtarbejdende,« sagde mor. »Det ukrudt ville have taget mig hele dagen. Du gjorde det hurtigt og sjovt.«
Caleb smilede stort. Han var hårdtarbejdende. »Det er hyggeligt, når vi arbejder sammen.«
Illustrationer: Christine Grove