Fra ven til ven
En følelse af fred
Fra et interview med Lucy Stevenson Ewell.
En morgen, da jeg var elleve år, vågnede jeg og hørte stemmer inde fra stuen. Ingen havde vækket mig, så jeg kunne komme i skole, som de plejede at gøre. Da jeg gik ud for at se, hvad der foregik, fandt jeg ud af, at min far var død.
Mens min familie talte sammen inde i stuen, gik jeg ud i haven. Vores have var stor, og jeg havde hjulpet min far med at passe den. Jeg satte mig på bænken under træerne og græd. Jeg følte mig virkelig trist og forvirret.
Efter et par minutter så jeg min primarylærer åbne porten. Han kom og satte sig på bænken ved siden af mig og sagde: »Joni, kan du huske den lektion, vi havde sidste søndag om frelsesplanen?« Min lærer forklarede mig igen, at vores sjæle består af en ånd og en krop. Han sagde, at min fars ånd befandt sig et godt sted, og at han en dag vil opstå. En dag fik jeg ham at se igen.
Selvom jeg stadig var trist, følte jeg fred. Jeg husker den fred, hver gang jeg tænker på den oplevelse. Min primarylærer hjalp mig, og Helligånden trøstede mig. Det hjalp med at opbygge mit vidnesbyrd om vor himmelske Faders kærlighed og frelsesplan.
Uanset hvad I går igennem, så passer Gud på jer. I behøver ikke at være voksne for at føle Ånden vidne om, at alting ordner sig. I kan opbygge et vidnesbyrd om vor himmelske Faders plan. I kan føle fred.
Illustration: Arthur Lin