Sig pæne ting

Juliann Doman

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatteren bor i Utah i USA.

Jonathan havde fået en ny idé, som han ville prøve af.

»Liflige ord er … sød for sjælen« (Ordsp 16:24).

speech bubbles showing nice things family does

Jonathan sukkede, da han gik hjem fra skole. Han glædede sig normalt til weekenderne. Men på det seneste havde der været mere drilleri og skænderi i hans familie. Jonathan ønskede, at de kunne have det sjovere sammen.

Den aften knælede Jonathan for at bede. »Himmelske Fader, jeg vil gerne hjælpe min familie med at få det bedre med hinanden. Hjælp mig med at finde på noget, der kan få dem alle til at føle sig elsket. Hjælp dem med at enes bedre. I Jesu Kristi navn. Amen.«

Jonathan følte sig gladere, da han gik i seng. Han vidste, at vor himmelske Fader ville hjælpe ham med at vide, hvad han skulle gøre.

Efter middagsmaden søndag aften uddelte far opgaver til hjemmeaften. »Jonathan, du har ansvaret for lede mødet,« sagde far.

Jonathan smilede. Han kunne godt lide hjemmeaften. Det var en speciel tid, hvor de alle var sammen. Det hjalp ham med at føle sig tæt på hvert familiemedlem.

Det gav Jonathan en idé! Måske kunne de bevare den specielle følelse hele ugen.

Mandag aften sad Jonathan uroligt i sin stol, mens han ventede på, at deres hjemmeaften skulle starte. Først indledte hans lillebror, Chris, med bøn.

Jonathan rejste sig op. »Tak for den dejlige bøn, Chris,« sagde han. »Nu vil jeg introducere noget nyt. Det hedder ›Sig pæne ting.‹«

»›Sig pæne ting?‹« spurgte Chris.

»Ja! Den, der leder, får mulighed for at sige noget pænt om alle i familien. Og de må ikke glemme at sige noget pænt om sig selv! Jeg leder mødet denne uge. Så jeg skal sige noget pænt.«

Jonathan smilede til Chris. »Chris, du vågner op og er glad hver dag. Du er et godt eksempel, især når jeg føler mig ekstra træt.«

Chris smilede. »Tak!«

Jonathan følte sig varm om hjertet. »Joanna, du arbejder virkelig hårdt, men du beklager dig aldrig. Og du tager dig altid tid til mig.«

»Åh, jeg elsker dig,« sagde Joanna. Hun nussede hans hår og gav ham et stort kram.

Jonathan følte sig endnu mere varm om hjertet. »Tag er god til at lytte. Når jeg ringer til ham på universitet, giver han mig altid gode råd og siger, jeg bare skal klø på. Og inden Benson tog på mission, hjalp han mig med at elske skrifterne. Jeg savner ham, men han gør en stor indsats for at lære mennesker om vor himmelske Fader.«

Jonathan vendte sig om mod sin far. »Far, du hjælper os med at have det sjovt, uanset hvad vi laver.«

Far grinede. »Selv når vi bliver våde og får mudder på tøjet, mens vi forsøger at plante haven til for fjerde gang?«

»Selv når vi gør det!« Jonathan grinede. »Og mor, du laver den lækreste morgenmad til os hver dag før skole. Det er det, der får mig ud af sengen om morgenen!«

»Nemlig!« Far lagde sin arm om mor.

Mor smilede og sendte Jonathan et luftkys.

»Så, nu skal du sige noget pænt om dig selv, Jonathan!« sagde Chris.

Jonathan strålede. »Med vor himmelske Faders hjælp fandt jeg på det her med at ›sige pæne ting‹. Det gør mig glad!«

Alle smilede til Jonathan. »Sig pæne ting« havde også gjort hans familie glad.