Svampe-kursus

Emily Werner

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatteren bor i Bayern i Tyskland.

Annie og de andre lovede at være gode til at lytte.

»Ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt« (Moro 10:5).

Annie var så spændt. Mor skulle plukke vilde svampe med sin veninde, frøken Maria. Og hun sagde, at Annie gerne måtte komme med! Det gjaldt også tre af hendes søskende, der var gamle nok.

»Okay,« sagde mor, før de tog af sted. »Jeg lader jer komme med, fordi jeg ved, at I kan være rigtig gode til at lytte. Det er super vigtigt, når vi leder efter svampe. Nogle af de vilde svampe er lækre. Men andre svampe er giftige. Dem bliver man syge af. Så kan I alle love at gøre præcis, hvad frøken Maria siger?«

»Ja!« råbte Annie og hendes søskende. Annie, Autumn, Gideon og Adelaide greb deres kurve og gik ud til skoven for at møde frøken Maria.

Frøken Maria var svampeekspert. Hun havde lært, hvordan man kunne finde spiselige svampe i den bayerske skov i Tyskland.

»Hej unger!« sagde frøken Maria. »Hvem er parat til at finde nogle svampe?«

Annie og hendes søskende jublede. »Mig! Mig!«

»Alle tiders!« sagde frøken Maria. »Husk, I må kun røre ved eller plukke de svampe, som jeg siger er spiselige.«

Annie og de andre lovede igen at være gode til at lytte. Så fulgte de frøken Maria ind i skoven.

Solen strålede, da de gik hen over den mosdækkede jordbund. Der var svampe overalt! Der var orange, hvide, røde og brune svampe. Nogle var store. Nogle var små.

Annies favoritter var de røde svampe med hvide prikker. De mindede hende om eventyr. Men hun lyttede, da frøken Maria bad hende om ikke at røre ved dem. Disse svampe var smukke, men meget giftige!

Frøken Maria vejledte dem omhyggeligt. Annie og hendes søskende var gode til at lytte, ligesom de havde lovet.

De fik også hjælp på andre måder. Autumn tog billeder af svampene. Når frøken Maria fandt svampe, der var sikre at spise, skar Gideon forsigtigt stokkene af. Så bar Annie og Adelaide dem i deres kurve.

Til sidst var det tid til at tage hjem. Frøken Maria mindede dem om at vaske hænderne med vand og sæbe, så snart de kom hjem.

»Tak fordi du viste os skoven og hjalp os med svampene,« sagde Annie.

Frøken Maria smilede. »Tak til jer for at være gode til at lytte!«

Til middag den aften lavede far kartofler, pølser og æg med en helt særlig ingrediens. Svampe!

»Mums,« sagde Annie, mens hun tog endnu en bid. »De smager så godt!«

»Det var godt, at frøken Maria vidste, hvilke svampe der var sikre at spise,« sagde mor.

»Og det var godt, at vi lyttede til, hvad frøken Maria sagde!« sagde Autumn.

Annie tænkte sig om et øjeblik. »Er det ligesom på samme måde, vi har brug for at lytte til Helligånden?« Annie var i gang med at blive klar til at blive døbt og bekræftet. Hun lærte om, hvad det betød at have Helligåndens gave.

Mor nikkede. »Ja! Helligånden kan hjælpe os med at vide, hvad der er rigtigt og godt. Ligesom frøken Maria hjalp os med at vide, hvilke svampe der var gode at spise.«

»Så det er vigtigt at lytte nøje til Helligånden,« sagde far.

»Nemlig!« sagde mor.

»Jeg er glad for, at Helligånden kan hjælpe med at passe på os,« sagde Annie. Og så smilede hun og tog igen en stor bid af de lækre svampe.