Pionerer i hvert et land
Kim Ho Jik
Første kirkemedlem fra Korea
Gud havde bragt ham dertil af en særlig grund.
Kim Ho Jik tog en dyb indånding. Det var hans første dag som studerende og underviser på et universitet i USA.
Læring var vigtigt for Ho Jik. Han ønskede at lære så meget som muligt om ernæring. Derefter kunne han gøre livet bedre for folk i Sydkorea, hvor han kom fra.
Ho Jik bar en kasse med bøger op ad nogle trin til sit nye kontor.
»Hej,« sagde en mand fra kontoret ved siden af. »Jeg hedder Oliver. Jeg studerer også her.«
»Det er rart at møde dig,« sagde Ho Jik.
Ugerne gik. Ho Jik og Oliver blev venner. De talte om, hvad de lærte. Ho Jik bemærkede, at Oliver aldrig drak eller røg. Han arbejdede heller ikke om søndagen. Gad vide hvorfor, tænkte Ho Jik.
En dag gav Oliver Ho Jik en bog. Den handlede om trosartiklerne. »Denne bog fortæller om, hvad jeg tror på,« sagde Oliver. »Fortæl mig, hvis du vil vide mere.«
Ho Jik læste bogen færdig på mindre end en uge. Oliver gav ham en anden bog, der hed Mormons Bog. Ho Jik læste også den hurtigt. Han begyndte at gå i kirke med Oliver. Men han var ikke sikker på, at han ønskede at blive døbt.
Snart var det Olivers sidste dag på universitetet. Ho Jik så ham ude på gangen. »Jeg tror, at Gud bragte dig hertil af en særlig grund,« sagde Oliver. »Men ikke kun, så du kan lære dit folk om ernæring. Du må også lære dem om evangeliet.«
Ho Jik tænkte over Olivers ord i lang tid. Endelig besluttede han sig for at blive døbt. Han blev døbt i den samme flod, som Joseph Smith blev døbt i 122 år tidligere!
Da Ho Jik var færdig med skolen, rejste han hjem til Sydkorea. Han var begejstret for at dele evangeliet med sin familie. Han lærte også mange andre om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Ho Jik blev en leder. Han besad en række vigtige stillinger inden for uddannelse og offentlig forvaltning. Han hjalp folk i sit land med at få mere næringsrig mad. Han gjorde en forskel i deres liv.
Men Ho Jik ønskede at gøre en endnu større forskel. Missionærer havde ikke lov til at undervise i Korea. Ho Jik ville gerne ændre det. Han vidste, at hvis han bad regeringen om at lade missionærer undervise i landet, kunne han få problemer. Men han vidste, at det var det værd. Han ville opgive alt for at bringe evangeliet til Korea.
Ho Jik bad regeringen om at lade missionærer undervise i Sydkorea. Og regeringen sagde ja! Snart kom der missionærer, og Ho Jik hjalp dem med at undervise flere og flere mennesker.
Ho Jik vidste, at Oliver havde ret. Han blev sendt til det universitet, så han kunne lære om evangeliet. Han var taknemmelig for, at Gud havde velsignet ham med evangeliet og med muligheden for at dele det med andre.