Carolina rækker ud
Hvordan kan Carolina hjælpe sin ven?
Carolina forsøgte at lytte til sin lærer. Men hun kunne ikke holde op med at se på sin ven Ramón. Han havde ikke noget hår!
Hans hår var begyndt at falde af i nogen tid. Nu var han skaldet.
Carolina hørte en lyd bag sig. Cesar og Luis fniste. Hun håbede, det ikke var Ramón, de lo af .
Hele morgenen sad Ramón med hævede skuldre. Han rakte ikke hånden op. Han så bedrøvet ud. Carolina ønskede, hun kunne hjælpe ham med at føle sig bedre tilpas.
Endelig var det tid til at lege udenfor. Ramón var først ude af klasseværelset. Da Carolina kom ud, kunne hun ikke se ham nogen steder! Han spillede ikke fodbold. Han var ikke på klatrestativet. Og han hinkede ikke.
Dér var han! Ramón stod i et hjørne af skolegården. Cesar og Luis var der også. Carolina gik tættere på.
»Se, hvor stort hans hoved er!« råbte Cesar.
Luis grinede. »Jeg ville også barbere mit hoved, hvis jeg havde sådan et grimt hår.«
Ramón knyttede sine næver. Han så ud som om, han var ved at græde.
Carolina løb hen til Ramón. »Vil du lege med mig?« spurgte hun. Hun rakte hånden ud, og de gik væk sammen. De fortsatte med at gå, indtil de var tæt på læreren. Ingen ville genere dem der.
»Har du lyst til at hinke?« spurgte Carolina.
Ramón nikkede. Han tegnede kridtstreger på jorden.
»Har du det godt?« spurgte hun.
»Jeg har det okay nu.« Ramón smilede. »Tak, fordi du hjalp mig.«
Carolina smilede. Hun var glad for, at hun havde været modig nok til at hjælpe sin ven.
Illustrationer: Hollie Hibbert