Sange og sæbebobler
Alice fniste, da hun tænkte på, at præsident Kimball havde sunget med en ko.
Alice ploppede en skefuld nudler i sin brors skål. Hun elskede sine små brødre og søstre – alle fem! Det føltes godt at hjælpe dem. Men det var svært at være den ældste nogle gange. Lige siden den nye baby kom, måtte hun hjælpe meget mere til. Der skete så meget i huset!
»Hvad lærte I om i kirken i dag?« spurgte far.
»Jesus!« sagde Alices lillesøster Sarah. Hun tværede æblemos ud over sin tallerken.
Alice smilede. Sarah var rigtig sød. Og også et rigtigt rodehoved.
»Jeg lærte om præsident Kimball …« begyndte Alice. Men så kaldte mor inde fra det andet værelse. Hun havde brug for fars hjælp til babyen.
»Beklager,« sagde far. »Jeg er straks tilbage.«
Mens far hjalp mor, hjalp Alice alle de andre. Eric væltede sit glas med mælk. Alice tørrede det op. Sarah begyndte at græde. Alice gav hende et kram. Clara ville have flere nudler. Alice gav hende nogle.
Selv da far kom tilbage, var køkkenet stadig fuld af støj og rod. Alice ønskede, at det var nemmere at føle sig fredfyldt.
Endelig blev de færdige med at spise frokost. Alice hjalp sine søskende med at bære deres tallerkener hen til vasken. Alice var gammel nok til ikke at ødelægge tingene. Så hun var ansvarlig for at vaske op. Hun fyldte vasken med vand og opvaskemiddel.
Jeg ville ønske, at jeg ikke skulle hjælpe til i hjemmet, tænkte Alice. Så huskede hun, hvad hun havde lært i Primary om præsident Spencer W. Kimball. Da han var dreng, skulle han også hjælpe til derhjemme. Han plejede at synge salmer, når han malkede koen!
Alice forestillede sig præsident Kimball synge duet med en ko. Hun fniste.
Så fik hun en idé. Hun kunne være ligesom profeten! Hun fandt salmebogen frem og slog op på den første salme.
Hun måtte finde en måde at holde den åben på. Alice satte bogen på vindueskarmen. Hun satte den ene ende af bogen bag en potteplante. Så satte hun den anden ende bag en tung kop. Nu kunne hun læse i den, mens hun arbejdede.
Mens Alice skrubbede skåle, kopper og skeer, sang hun salmen. De varme sæbebobler føltes godt på hendes hænder. Og sangen fyldte hendes hjerte med glæde.
Den næste dag sang Alice igen. Og dagen efter! Hun forsøgte at huske ordene i hver salme. Så fortsatte hun til den næste. Alice lærte også nye salmer! Hun havde gået til klaverundervisning i et par år. Når hun ikke kendte en salme, fandt hun tonerne på klaveret.
Snart havde Alice ikke noget imod at vaske op. Nogle gange kunne hun endda lide det! Det var rart at synge og tænke på Jesus. At lære en ny salme var som at få en ny ven. Uanset hvor meget larm, der var omkring hende, hjalp salmerne hende med at føle fred.
Illustrationer: Erin Taylor