Cykler og løfter
»Mor, jeg tror, drengen faldt af sin cykel!« sagde Annie. En lille dreng sad på fortovet lige foran dem. Hans cykel lå på jorden, og han græd. En ældre dreng sad sammen med ham.
»Kom du til skade?« spurgte Annie, da hun og mor kom tættere på.
»Min bror faldt og slog sit knæ,« sagde den ældre dreng. »Jeg er nødt til at få ham hjem. Men jeg tror ikke, jeg kan trække begge cykler og hjælpe ham med at gå på samme tid.«
»Vi kan hjælpe!« sagde Annie.
Mor nikkede. »Vi kan hjælpe dig med at komme hjem.«
Den yngre dreng tørrede tårerne væk. Hans bror hjalp ham med at rejse sig. Mor og Annie tog cyklerne. De gik langsomt op ad gaden.
Snart var de hjemme hos drengene. En kvinde kom til syne i døren med hænderne på hofterne. »Hvad er der sket?« spurgte hun.
»Din søn faldt af sin cykel og slog sit knæ,« sagde mor. »Vi kom forbi i det samme. Så vi stoppede for at hjælpe.«
Kvinden så på dem. Men hun sagde ikke noget. Hun tog den lille drengs hånd. »Kom med indenfor. Jeg vasker dit knæ. Jason, sæt cyklerne i garagen.«
Den store dreng kørte væk med cyklerne. Kvinden lukkede hoveddøren.
Mor og Annie begyndte at gå hjem.
Annie rynkede panden. »De sagde ikke engang tak!«
»Nej, det gjorde de ikke,« sagde mor. »Men hjælper vi blot folk, for at de skal takke os?«
Annie tænkte sig om et øjeblik. »Nej. Vi hjælper dem, fordi de har brug for vores hjælp. Da jeg blev døbt, lovede jeg at hjælpe andre.«
»Du har ret,« sagde mor. »Det er det, vi alle lover.«
Annie tænkte sig om igen. »Folk takkede ikke altid Jesus for de gode ting, han gjorde. Men det stoppede ham ikke. Så det skal heller ikke stoppe mig.«
»Og husk, at vores himmelske Fader også bliver glad, når vi hjælper andre,« sagde mor.
Annie smilede. »Det er tak nok for mig.«
Illustration: Mark Robison